Del : SMS
Berlingske Business

Arla klar med ny stor plan: På vej mod 100 mia. kr. i omsætning

arla
Igennem de seneste år har Arla fået opbygget en stærk markedsmæssig position i det nordlige Europa og i Mellemøsten. Her er Arla er det foretrukne mejeriselskab for mange forbrugere, og Arlas varemærker er blandt de stærkeste i fødevarebranchen. Foto:

Mejerikæmpen Arla vil med en ny stor strategiplan skabe yderligere vækst i salget. Hovedmålet er at forbedre indtjeningen for både selskabet og de 12.700 mælkeproducenter og Arlas ejere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arla lancerer nu en helt ny strategi, der rækker frem til udgangen af 2020.

Det er en stor plan, der gennem organisk vækst skal sætte yderligere fart i salget af mejerikæmpens produkter fra bl.a. Danmark, Sverige, Tyskland og England. Det skal ikke mindst ske ved øget afsætning af uden for Europa.

I planen fokuserer det andelsejede Arla på vækst på seks markeder og i otte globale mejerikategorier, f.eks. under de store mærker Arla og Lurpak.

Målet er først og fremmest at forbedre koncernens indtjening og dermed de 12.700 økonomisk pressede andelshaveres skrantende indtjening. En del af leverandørerne, især de danske, kører med underskud på bundlinien og er i fare for at dreje nøglen om med mindre mælkepriserne og dermed indtjeningen bliver væsentligt bedre.

»Vi lancerer en ny strategi, men ikke et radikalt skift i den retning, som Arla bevæger sig i. I de seneste år har vi forberedt os på dette øjeblik ved at udvide vores størrelse og kompetencer. I femårsplanen Strategi 2020 fokuserer vi endnu mere på organisk vækst og vækst på varemærker gennem innovation. Det skal tage udgangspunkt i  forbrugernes og kundernes behov og vil hjælpe os med at opnå den største værdiskabelse ud af vores ejeres mælk,« siger topchefen.

Arla havde sidste år en omsætning på 79 milliarder kr. Selv om Peder Tuborgh gerne vil nå en omsætning i 2020 på mellem 95 og 100 milliarder kr. er det ikke sat som et mål i den nye strategiplan, der på engelsk har fået overskriften Good Growth 2020.

Siden 2007 er den mængde af mælk, landmændene har leveret til Arlas mejerier, steget fra otte til 14 milliarder kilo årligt. Det er sket gennem fusioner med mejeri især i England og Tyskland - og siden april i år gennem organisk vækst i mælkeproduktionen, efter at EU's mælkekvoter er fjernet.

Arla-topchef Peder Tuborgh venter, at landmændene vil øge produktionen med yderligere 2,5 milliarder kilo mælk frem mod 2020, så årsproduktionen kommer op på 16,5 milliarder kg. Og det giver Arla nye muligheder for vækst, siger han.

De seneste år har Arla fået opbygget en stærk markedsmæssig position i det nordlige Europa og i Mellemøsten. Her er det nordeuropæiske selskab med hovedsæde i Aarhus det foretrukne mejeriselskab for mange forbrugere, og Arlas varemærker hører til blandt de stærkeste i fødevarebranchen.

Samtidig er Arla gået i gang med opbygge sin forretning i nye markeder som Kina, Afrika og Rusland. Især Kina har været et vækstlokomotiv, men også Mellemøsten har været en forrygende forretning. Mellemøsten er i dag ubetinget Arlas mest lønsomme forretning.

»Arla fortsætter med at videreudvikle disse markedspositioner. Vi fokuserer på vækst i i Europa, Mellemøsten, Kina, Rusland, Nigeria og USA. I Europa bliver Storbritannien, Sverige, Danmark og Tyskland selskabets hovedmarkeder,« siger Peder Tuborgh.

Muhammed-krisen har brændemærket Danmark Avis: Arla vil sælge

I den nye plan øger Arla indsatsen i USA og Nigeria, mens selskabet fortsætter med at udvikle forretningen i Europa, Mellemøsten og Kina.

»Vi er fortsat overbeviste om, at Rusland på et tidspunkt vil genåbne deres samhandel med EU, og det vil gøre Rusland til et interessant og attraktivt marked for Arla,« siger topchefen.

Arla fokuserer i strategiplanen 2016-20 på otte produktkategorier. Her vil selskabet ifølge koncernchefen være et af de førende mejerier i verden. Det er både med nye produkter med naturlige ingredienser, god smag og god ernæringsværdi, som vil bidrage til et sundere liv.

»Den globale mejeriindustri udvikler sig i et tempo, der sjældent er set før. Millioner af mennesker ændrer i disse år deres daglige vaner og præferencer,« siger Peder Tuborgh.

De otte kategorier er smør og blandingsprodukter, smørbar ost, specialoste, mælkebaserede drikke, yoghurt, mælk og pulver, mozzarella og ingredienser. Produktkategorierne er primært bygget op omkring selskabets tre globale varemærker, Arla, Lurpak og Castello.

»Vores markedsføring vil blive mere global, og det vil forbedre effektiviteten, ligesom Arla skal drive en mere radikal innovation på tværs af landegrænser,« siger administrerende direktør Peder Tuborgh.

04BUSOEkologisk-landmand.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere