Del : SMS
Berlingske Business

Anti-madlavningsaktivist sætter Just Eat på menuen

david buttress
»Det er højvækst. I de kommende år vil Just Eat blive væsentligt større, end det er i dag.« Just Eat-topchef David Buttress er ikke i tvivl om selskabets glorværdige fremtid. PR-foto

En børsnotering i London har gjort det dansk-startede Just Eat til en milliardforretning. David Buttress, der nu er topchef, har været med siden lanceringen i Storbritannien i 2006 og lagde selv ud med at rekruttere sin lokale takeaway-restaurant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han kalder sig »anti-madlavningsaktivist« og har gjort det til sin mission at få millioner af mennesker til at bestille mad udefra – uden at gribe telefonen.

Siden februar sidste år har den nu 38-årige waliser David Buttress ledet det oprindeligt danske netfænomen Just Eat, som gør det muligt at købe takeaway-mad på nettet eller fra mobilen, med lokale udvalg fra omkring 36.000 deltagende restauranter i 13 lande verden over.

Som sådan har han været med, siden Just Eat i 2006 tog springet over Nordsøen til Storbritannien, efter at være begyndt i 2001 i en kælder i Kolding med Jesper Buch som en hovedaktør.  

Og dengang var markedet mere end modent til at gå den digitale vej, mener Buttress.

Takeaway og Coca-Cola

»Hvor jeg kommer fra (Cardiff i Wales, red.), havde takeaway-markedet ikke forandret sig siden 1980erne. Det var telefon, papirblok, kuglepen og kasseapparat, Med Just Eat tænkte vi, at det var en branche, der fuldstændig havde misset den nye teknologi«.

Han mener til stadighed, at den største konkurrent for Just Eat ikke er andre web-steder med samme formål, men telefonen.

 Just Eat

David Buttress kom fra en årrække i den multinationale læskedriksgigant Coca-Cola, hvor han i diverse salgsfunktioner og med voksende ledelsesansvar havde lært den britiske restaurantverden at kende ud og ind. Det var blandt andet med førende kæder som Nando’s og Pret A Manger som kunder.

Den digitale økonomi og iværksætter-livet lokkede, og det var angiveligt Buttress selv, der rekrutterede Just Eats første britiske restaurantkunde ved at vandre ind på sit eget lokale takeaway-sted og tale godt for sagen.

Efter en periode som salgschef overtog han i 2008 ansvaret for hele den britiske del.

Og da en anden dansk hovedskikkelse i Just Eat, Klaus Nyengaard, forlod posten som adm. direktør for hele foretagendet i februar 2013, virkede det logisk at lade Buttress træde ind i rollen – i en virksomhed med en stadig mere international profil. Der er tale om lande fra Danmark til Brasilien, Spanien, Frankrig og Canada.

Storbritannien er i dag langt det største marked og hjemsted for hovedsædet i Just Eat-familien, der er vokset kraftigt siden starten – så kraftigt, at selskabet ved sin stærkt omtalte børsdebut i begyndelsen af april røg op i en markedsværdi på omkring 13 mia. danske kroner, over 100 gange indtjeningen. Siden er kursen faldet fra 283 til knap 237.

Hype eller højvækst

Det har vakt skepsis. Er Just Eat overhypet som investering og vækstfirma? Er det endnu en IT-boble, der er under opsejling?

Bedre bliver det ikke af, at David Buttress selv har beskrevet Just Eat som takeaway-verdenens svar på WhatsApp – mobiltjenesten, der for nylig blev overtaget af Facebook for svimlende 19 mia. dollar. (og ifølge Facebook-stifteren Mark Zuckerberg nok er endnu mere værd).

justeat annonce

»Det er højvækst. Virksomheden er værdisat på sin position i markedet og sin vækstrate. I de kommende år vil Just Eat blive væsentligt større, end det er i dag,« bedyrede David Buttress i slutningen af marts til avisen Daily Telegraph.

Han menes at have indkasseret godt 7,2 mio. pund –omkring 65 mio. kroner – på at sælge aktier i Just Eat, som han bibeholder en andel på 0,4 pct. i.

Men han understreger, at han ikke på noget tidspunkt har haft gevinst som hovedmotiv.

»Jeg tænkte bare på at bygge en stortartet virksomhed, og det er alt, hvad jeg tænker på i dag. Du kunne ikke opbygge noget som det, vi har skabt, hvis du bare var drevet af penge. Jeg vil bygge noget, som vi kan være stolte af i det lange løb. Jeg har en andel i virksomheden, fordi jeg har været med til at bygge den op,« udtalte han til førnævnte Daily Telegraph.

»Da min mor læste i avisen, at jeg ville blive millionær på papiret, syntes hun, at det var temmelig morsomt. Hun købte oven i købet fødselsdagsgave til mig i år.«

just eat værdi

Sidsnævnte udtalelse med den private reference er tilsyneladende karakteristisk for David Buttress, der gerne henviser til familie og privatliv i sin officielle omgang med omverdenen.

Som for eksempel at nævne sin unge søns kærlighed til zebraer og elefanter på Just Eats hjemmeside. Eller at tilstå på sit eget blogsted (davidbuttress.com), at han lidt fortryder oprindelig at have læst jura, som han kedede sig lidt ved.

»Jeg skulle have valgt geografi og politik i stedet.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere