Der er panik og nervøsitet på de internationale finans- og pengemarkeder nærmest som aldrig før, hvor alle frygter nye tab, nye krak og nye dårlige nyheder.
16. september 2008, 05:30 – opdateret 16. maj 2012, 15:34
En enestående økonomisk krise af historisk omfang ruller hen over hele kloden. Krisen har sit udspring på det amerikanske boligmarked, hvor priserne falder med en sådan hast, at det er i stand til knække både banker og realkredit på stribe. I går var det den engang så hæderkronede og 158 år gamle finansbank med 25.000 ansatte, Lehman Brothers, der måtte kaste håndklædet i ringen og erklære sig konkurs. Samtidig oplyste Bank of America, at de for 50 milliarder dollar overtager en anden af de helt store finanshuse på Wall Street i New York med tvang, nemlig Merrill Lynch, hvis historie går helt tilbage til 1914.
Det sker efter USAs to realkreditkæmper Fannie Mae og Freddie Mac, for bare én uge siden blev sat under administration af den amerikanske regering, og efter storbanken Bear Stearns sammen med en stribe mindre amerikanske banker nærmest er forsvundet fra jordens overflade på få uger.
Udvikling er så voldsom, overraskende og dramatisk, at det nærmest ikke er set værre før, og det sætter en stor skræk i livet på alle, der ejer aktier. Der er nemlig udpræget frygt for nye bankkrak, nye alvorlige problemer på det amerikanske boligmarked og yderligere forværring af denne helt enestående kritiske penge- og finanskrise.
Negativ spiral
Allerede i går så USAs største forsikringsselskab, AIG, ud til at blive den næste som måske står for tur.
Nogle frygter ligefrem det hele ender med et brag af en nedtur i verdensøkonomien, fordi hele det internationale bank- og pengesystem er godt på vej til at blive fanget i en fastlåst fælde. Samtidig får frygten af sig selv en masser både virksomheder og private til at skrinlægge nye projekter og stille planlagte indkøb og investeringer i bero. Det kan føre til højere ledighed, der igen rammer boligmarked og banker negativt, hvorefter en ond nedadgående spiral er startet.
»Der er voldsom turbulens. Folk er grebet af frygt. Det spreder sig som ringe i vandet. Mistilliden til hele systemet er i top,« siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, som forklaring på, hvor aktierne i går faldt med flere procent både ude og hjemme.
I stedet blev penge i stort omfang flyttet til sikre ting. Noget af det mest sikre er statsobligationer med helt kort løbetid, som af samme grund steg pænt i kurs i går.
Bankrenten på vej op
Usikkerheden hos bankerne er omvendt så stor, at de snart presses til at hæve deres renter. Bankerne kan ikke låne penge af hinanden, uden at betale høje renter, fordi frygten for tab er i top. Alle frygter, at de komme til at sidde tilbage med »Sorteper.« Derfor kræver de mere i rente end før. Ingen ved, hvornår eller hvor næste krak kommer.
For at gyde olie på vandene var både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve i USA i går ude og stille billige lån til rådighed. De sprøjter på den måde penge ind i systemet for at få det til at rulle igen. Men før har tilsvarende tiltag kun haft en kortsigtet virkning. Så renten hos bankerne ser ud til at stige.
»Det er helt sikkert. Renten vil stige, som følge af det, vi ser nu. Vi vil snart se flere banker hæve renten på deres udlån og måske også indlån. De fleste bankerne har lånt langt flere penge ud, end de har i indlån. Så de er dybt afhængige af, at de kan skaffe kapital,« siger direktør John Norden fra Mybanker.dk, der specialist i at sammenligne bankprodukter.
Finansrådet formand Peter Schütze, der er direktør for storbanken Nordea i Danmark, mener også, at den globale finanskrise vil ramme danske bankkunder, så det bliver dyrere at gå i banken.
Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen, der organiserer, Nykredit og BRFkredit, afviser dog, at boligrenten herhjemme vil stige eller at realkreditten vil hæve de bidrag, alle boligejere med lån betaler.
»Bankens boliglån bliver muligvis dyrere, fordi der er blevet dyrere at hente kapital på de internationale finansmarkedet. Men de danske realkreditobligationer er så sikre, at renten på dem snarere er faldet end steget de sidste dage,« siger Karsten Beltoft.
Historisk begivenhed
Lektor Finn Østrup kalder det for en »stor og historisk begivenhed,« at USA for første gang siden 1930erne lader en bank gå nedenom og hjem.
»Det er en helt unik begivenhed, som ingen kan sige, hvor ender. Både under 1980ernes og 1990ernes bankkriser blev alle store virksomheder til syvende og sidst reddet både i Danmark, Norge, Finland, Japan og USA,« siger Finn Østrup, der frygter, udviklingen trappes op og lammer hele banksystemet.
»Ingen ved jo nu, hvem der bliver den næste som går ned. Så det bliver helt sikkert dyrere at låne og en bedre forretning at spare op,« siger Finn Østrup.
Chefanalytiker hos Nykredit mener, USA trækker en streg i sandet nu og sender det signal, at den finansielle sektor ikke altid skal vide sig sikker på, at staten træder til med hjælpende penge i enhver nødsituation.
»De to realkreditinstitutter, Freddie Mac og Fannie Mae, var for store til, at man kunne lade dem falde. Men Lehman Brothers er i en anden kategori. Så det er kun, hvis en konkurs eller lukning er til fare for hele det finansielle system, at USAs regering træder til med skattepenge. Det vi ser nu, er ikke systemtruende på samme måde,« siger Ulrik Bie.
Både han og seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit venter, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, med stor sandsynlighed sænker sin korte rente i dag. Det vil ske som en direkte konsekvens af den yderst kraftige turbulens, der præger de internationale finansmarkeder og den pine som amerikansk økonomi er havnet i.
»Renten sænkes med 70 eller 80 procents sikkerhed sættes inden for få dage,« siger Mikkel Høegh.
Læs også:
