Berlingske Business
17:50Business Live er tilbage i morgen kl. 7

Usædvanlig hård kritik: Manglende konkurrence i realkreditbranchen gør boliglånet for dyrt

Boliger
ARKIVFOTO 2013 af huse på Frederiksberg - Konkurrencerådet fremlægger fredag dets rapport om konkurrencen på realkreditmarkedet. Foto:

Realkreditselskaberne konkurrerer ikke om kunderne, og derfor skifter et forsvindende lille antal kunder selskab hvert år, konkluderer ny rapport fra Konkurrencerådet. De kraftige prisstigninger på området er kun mulige på grund af den manglende konkurrence, lyder det.

Det er et grumt billede af forbrugernes situation på realkreditmarkedet, som Konkurrencerådet tegner i en dugfrisk rapport om konkurrencen på markedet for realkreditlån. Få aktører behøver ikke at konkurrere væsentligt, fordi deres lån formidles via tilknyttede banker og fordi, der er høje barrierer for nye aktører, der vil ind på markedet, konkluderer rapporten, der oplister en lang række problemer.

Samlet set bevirker det, at kun to procent af kunderne i realkreditselskaberne hvert år skifter deres selskab ud - på trods af at hele 15 procent skifter deres lån ud.
Samtidig påpeger rapporten, at realkreditinstitutterne får svært ved at bruge øgede kapitalkrav som argument for de prisstigninger, der har ramt kunderne især i tre af de ledende selskaber over de seneste par år.

»De allerede vedtagne regulatoriske kapitalkrav i 2019 for de fire store realkreditinstitutter er samlet set ikke strammere, end de var i 2006/2007, dvs. før institutterne overgik til at anvende såkaldte interne metoder (IRB-modeller) til udregning af risikovægte,« hedder det i rapporten.

Potentiale for gevinster

Rådet påpeger desuden, at forbrugerne går glip af besparelser på grund af den manglende konkurrence.

»Der er et klart potentiale for, at boligejerne kan høste gevinster, hvis konkurrencen bliver forbedret,« konkluderer Konkurrencerådet i sin analyse af konkurrencen på realkreditmarkedet.

»På mange måder er det danske realkreditsystem rigtig godt. Danske boligejere har gode vilkår og betaler forholdsvis lave renter på deres boliglån. Men på væsentlige punkter kan konkurrencen forbedres. Det vil give de 1,7 millioner forbrugere, der har lån for samlet set 1.450 milliarder kroner, endnu bedre og billigere lån,« udtaler rådets formand, Christian Schultz, i en pressemeddelelse.

Han mener desuden, at de stigende bidragssatser næppe kan forsvares med stigende omkostninger.

»Siden finanskrisen er prisen på realkreditlån steget rigtig meget, og institutternes indtjening er øget. Bidragssatserne er steget i et omfang, der ikke kan forklares af højere omkostninger, herunder kapitalkrav. Vi burde ikke kunne se en sådan udvikling, hvis konkurrencen på markedet var effektiv,« udtaler han.

 

For indspist

Selve analysen påpeger, som formanden nævner, altså også, at kravet til kapitalens kvalitet er forøget. Men videre i rapporten hedder det:

»Flere realkreditinstitutter har i 2016 sat bidragssatserne op med henvisning til, at Basel-komitéen inden udgangen af 2016 ville komme med anbefalinger til markante skærpelser af kapitalkravene i 2019. I januar 2017 udskød Basel-komitéen sine anbefalinger.«

Et andet problem er, at realkreditlån formidles gennem de banker, som realkreditinstitutterne er tæt knyttede til:

»Realkreditinstitutterne konkurrerer kun i begrænset omfang direkte med hinanden om at tiltrække kunder. Den primære konkurrence om låntagerne sker på bankmarkedet, hvor konkurrencen ser ud til at være relativt svag sammenlignet med andre lande,« skriver Konkurrencerådet.

17BUSbolig-152214.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Banker stavnsbinder boligejere

Endelig påpeger rapporten, at det er en god og stadig bedre forretning at drive realkreditvirksomhed i Danmark:

»Institutternes forrentning af egenkapitalen ser ud til at være høj. Forskellen mellem den risikofri rente (10-årig statsobligation) og institutternes egenkapitalforrentning er vokset de seneste år, og forskellen er i 2016 væsentligt større end i de foregående 20 år.«

Ejendomsmæglerne skal på banen

Konkurrencerådet kommer desuden med en række anbefalinger, der sigter mod at sikre en mindre hæmmet konkurrence på markedet for realkredit. Anbefalingerne skal mindske adgangs- og ekspansionsbarrierer, øge gennemsigtigheden, gøre det nemmere at få flere lånetilbud ved køb af bolig og gøre det nemmere for låntagere at skifte realkreditinstitut.

huse

Gennemsigtigheden skal blandt andet forøges ved en standardiseret og simpel forside til lånetilbud og låneberegnere og ved, at boligsalgsopstillinger skal inkludere sammenlignelige finansieringsforslag.

Konkurrencerådet anbefaler også at få ændret på fødekæden i boliglånemarkedet. Bankerne og realkreditinstitutterne sidder nemlig i dag tungt på distributionsapparatet. Når du går ned i din bank, så er den tilknyttet et realkreditinstitut. Tidligere kritik fra flere eksperter har lydt på, at der ikke er nogen til at presse real¬kreditinstitutterne. Konkurrencepresset burde komme fra distributionsleddet, altså bankerne, men de to led er tæt forbundne.

Billede

»I dag får formidlingsbanker en løbende provision for de realkreditlån, som de formidler for realkreditinstituttet. For at undgå et løbende afhængighedsforhold mellem ejendomsmæglere og forskellige boligkreditudbydere kan det overvejes, om afregningen for ejendomsmægleres boligformidling skal begrænses til en engangsafregning på formidlingstidspunktet fremfor løbende provisionsbetaling,« skriver rådet i analysen.

Derudover bør juridiske rådgivere opfordre boligkøbere til at indhente flere finansieringstilbud i forbindelse med advokat- og rådgiverforbeholdet. Banker må derudover ikke opkræve en betaling for at annullere en bankgaranti.

Endelig skal forbrugerne give en række tilladelser, der skal gøre det lettere for aktørerne på markedet at udarbejde de nødvendige oplysninger i forbindelse med et realkreditlån. Det drejer sig om en elektronisk fuldmagt til, at en virksomhed kan indhente offentligt registrerede oplysninger, der er nødvendige til et lånetilbud, og at en virksomhed kan indhente kontoudtog til at udarbejde et budget på forbrugerens vegne.

Aaa

 

 

 

 

OPDATERES

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen