Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Uafhængig undersøgelse frikender Saxo Bank

Konsulentfirmaet Oliver Wyman har for Finanstilsynet undersøgt Saxo Banks udførsel af manuelle valuta- og værdipapirhandler for kunder. Konklusionen er, at Saxo Bank ikke har snydt kunderne. (Opdateret kl. 15.11)

Det anerkendte finansielle konsulentfirma Oliver Wyman har for Finanstilsynet gennemgået 334.276 handelsordrer på valuta og såkaldte Contract for Difference-handler fra Saxo Banks kunder, der er blevet manuelt behandlet mellem 1. januar 2008 og 30. juni 2010.

Formålet var at undersøge, om Saxo Bank havde udført ordrerne på kurser, der var til ugunst for kunderne, og om Saxo Bank dermed snød kunderne.

Konklusionen på undersøgelsen er klar. Af stikprøven var der 1.020 handler, der var mistænksomme, og heraf var der 363 handelsordrer, eller 0,1 pct. af stikprøven, hvor eksekveringsprisen var til ugust for kunden, og hvor afvigelsen ikke umiddelbart kunne forklares.

Læs også: Rigmænd tabte stort på biotek

Men ifølge Oliver Wyman er de så få ordrer der er problematiske, at det kan skyldes alle mulige andre ting, og dermed ikke kan understøtte en mistanke om, at Saxo Bank har snydt kunderne. Hertil kommer, at der også er afregningskurser, der er sket til kundernes fordel, og de to typer opvejer stort set hinanden rent økonomisk.

"Oliver Wyman anfører, at der kan være legitime grunde til de uforklarede handelsordrer og at Saxo Bank har redegjort særskilt for de uforklarede handelsordrer. Finanstilsynet har på baggrund af undersøgelsen og Saxo Banks redegørelse for de 363 handler ikke fundet anledning til at foretage yderligere tilsynsreaktioner," skriver Finanstilsynet i redegørelsen.

Læs også: Sådan bliver du superrig

Endelig skriver Finanstilsynet, at den uvildige undersøgelse heller ikke i øvrigt har givet anledning til en ændring af Finanstilsynets vurdering af Saxo Banks solvensbehov, så der er tale om en ren frikendelse fra såvel den uafhængige konsulentundersøgelse og Finanstilsynet af Saxo Bank, der er blevet anklaget for at have snydt kunderne ved at lade dem handle til "skæve" kurser.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu