Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Trelleborg-aktionærer skuffet over rapport

Sydbank burde have betalt mere for Bank Trelleborg, fastslår revisorrapport. Sydbank er uenig, mens aktionærerne kalder rapporten useriøs og truer med retssag.

Der vanker 38 millioner kroner mere på kontoen til minoritetsaktionærerne i Bank Trelleborg. En længe ventet revisorrapport konkluderede torsdag, at Sydbank fik den kriseramte sjællandske lokalbank til spotpris, da de over en weekend i januar overtog banken.

Selv om de uafhængige revisorer fastslår, at en fair pris til aktionærerne havde været 93 kroner i stedet for 59 kroner per aktie, som de fik efter salget, er der ingen glæde blandt de små aktionærer i Slagelse-banken. De har forlangt en pris, der modsvarer kursværdien få dage før kollapset på 219 kroner, og kalder derfor beløbet "latterligt lavt" og varsler nu en retssag for at få prisen op.

- Vi mener slet ikke, vi får, hvad banken var værd. Hele rapportens indhold er ikke i nærheden af at være uvildigt. Derfor tager, vi helt sikkert spørgsmålet om kursværdien videre i retssystemet, siger Jan Marcher, formand for Foreningen af Minoritetsaktionærer i Bank Trelleborg, til Ritzau.

Direktøren for Sydbank, Carsten Andersen, siger, at Sydbank aldrig ville have købt Bank Trelleborg, hvis prisen tilbage i januar havde været en krone mere end de 250 millioner kroner.

/ritzau/

 




Markedet lige nu