Topforvalter forlader Skagen fondene

Norske Skagen fondene, der også er aktiv i Danmark, har uventet mistet en af sine absolutte topforvaltere, den 36-årige Filip Weintraub.

Filip Weintraub har arbejdet for Skagen fondene i Stavanger i ni år, og har i flere år været ansvarlig for den centrale Skagen Global fond. Han har været så central for Skagens succes, at han er en af de få medarbejdere, der er blevet optaget som aktionær i kapitalforvalteren. For kort tid siden var han også en del af den ledelsesgruppe, der hver modtog 36 mio. norske kr., eller godt 33 mio. danske kr., i bonus for 2009. I alt skønnes det at Filip Weintraub har tjent over 100 mio. kr. som forvalter i Skagen fondene.

Den vigtige post som ansvarlig for Skagen Global er blevet tildelt Kristian Falnes, der i mange år har været leder af Skagen Vekst-fonden.

I finanskredse vurderes det, at tabet af Filip Weintraub i hvert fald på kort sigt kan skade Skagen fondene, da specielt professionelle britiske investorer lægger stor vægt på forvalterne bag investeringsfonde. Imidlertid vurderes det som et plus, at Skagen har indsat den erfarne Falnes på posten.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu