Beslutningen om at skabe en bankunion og herunder et fælles finanstilsyn kræver, som bekendt, enstemmighed i ministerrådet blandt samtlige 27 EU-lande. Bankunionen gælder alle eurolande. De 10 lande udenfor euroen inviteres til at deltage i bankunionen, uden dog at have reel indflydelse eller stemmerettigheder.

Margrethe Vestager og Ole Sohn kræver, at Danmark – og andre EU-lande udenfor euroen – skal have reel indflydelse i bankunionen; ellers truer et veto.

De 10 ikke-eurolande Danmark, Storbritannien, Sverige, Ungarn, Tjekkiet, Letland, Lithauen, Estland, Bulgarien og Rumænien kan blokere for vedtagelsen af hele bankunionen.

Danmark og danske banker ønsker, at reguleringen og tilsynet med europæiske banker sker på samme vilkår, så danske banker ikke stilles ringere i konkurrencen.

Danmark skulle nødig havne i en situation, hvor vi - via en fælles europæisk indskydergaranti eller fælles-europæiske bankredningsfonde - kommer til at betale dobbelt for finanskrisen.

1. Der bør gælde de samme ensartede, entydige regler, love og tilsyn for banker over hele Europa.

2. Hvordan vil finansieringen fungere?

3. Hvem skal betale?

4. Hvordan fordeles finansieringsbyrden mellem de stærkere og de svagere banker, dvs. finansieringen til redningsfonde for europæiske banker?

5. Er landene er parate til at sende magten over deres egne banker til EU?

6. Er politikerne klar til at overdrage ansvaret for at løse finansielle kriser i deres eget land til EU?

7. Kommer en større bank i vanskeligheder, vil regeringen så være villig til at vente, indtil der bliver truffet en beslutning i Bruxelles eller Frankfurt, i stedet for selv at tage en nødvendig beslutning for at undgå en recession og stigende arbejdsløshed?

Det er derfor Sverrig lige pludselig faldt til patten.

Sagen er jo, at det, man ikke kan nå til enighed om i EU, det bliver nu implementeret i den nationale lovgivning.