Del : SMS

Topdanmark suveræn aktievinder i Europa

sagild

Kursgevinsten er i særklasse de seneste fem år, og Topdanmark vil fortsætte med at købe egne aktier, så længe der er overskud i forretningen.

Artiklen fortsætter under annoncen
Topdanmark skruer yderligere op for opkøb af egne aktier, som derefter bliver annulleret. Det har siden 1998 været forsikringskoncernens måde at give aktionærerne del i overskuddet frem for at udbetale udbytte. Og det har tilsyneladende virket.

Ifølge en opgørelse udelukkende over aktiekursernes udvikling uden at indregne eventuelle udbytter i en række europæiske forsikringskoncerner fra 2006 til september i år ligger Topdanmark helt i top.

Topdanmarks aktier er steget med 107 procent i alt, mens den næsthøjeste stigning er på 63 procent for aktionærerne i Hannover Re.

Den store Nordiske Sampo-koncern er steget med 58 procent, mens danske Tryg er steget med 19 procent i perioden. Længere nede ad listen finder man britiske RSA, der ejer danske Codan, med et fald i aktiekursen i perioden på 8 procent. 

Med den liste i baghovedet har Topdanmarks administrerende direktør Christian Sagild ikke planer om at ændre strategien.

"Vi har ikke planer om at ændre filosofi. I det omfang vi ikke skal bruge vores overskud til driften, så bruger vi det til at tilbagekøbe aktier og annullere dem," siger han.

På et tidspunkt bliver der måske så få og dyre aktier tilbage, at det kan komme på tale med et såkaldt aktiesplit, vurderer han. Det vil sige, at man deler aktierne med for eksempel to, fem eller ti for at skabe mere omsætning i en aktie, der så umiddelbart får en lavere stykpris og kan tiltrække et bredere spektrum af investorer. Den samlede værdi af aktierne er naturligvis uændret på tidspunktet for aktiesplittet.

Forsikringsaktier har ifølge Christian Sagild vist sig som et godt alternativ til andre finansaktier gennem finanskrisen.

"Mange har måske fået øjnene op for, at forsikringsselskaber i den finansielle sektor kan være lidt af en en sikker havn. Vi nyder præmierne først og betaler erstatninger bagefter, så vi skal ikke ud og låne penge, som banker skal. Vi har en komfortabel cash flow-situation," siger Christian Sagild.

Umiddelbart efter Topdanmarks kvartalsregnskab var investorerne dog i humør til at sænke kursen med et par procent, selv om både resultat efter skat og combined ratio - omkostninger og erstatningers andel af præmieindtægterne - overgik analytikernes forventninger, ligesom koncernen forudser et 250 millioner kroner højere resultat end hidtil forventet for hele året.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere