Berlingske Business

Tidligere leder i Amagerbanken kan få fængselsstraf

01BUSamagerbanken-183723.jpg
En tidligere leder i Amagerbanken og to andre er tiltalt i en sag om insiderviden og handel med aktier. Arkivfoto: Esben Salling

En tidligere leder i Amagerbanken kan få op til otte års fængsel for at udnytte intern viden i en sag, der begynder om en uge i Københavns Byret.

Artiklen fortsætter under annoncen

En tidligere leder i Amagerbanken og to andre tiltalte kan få op til otte års fængsel for at have udnyttet intern viden om et købstilbud på IT-virksomheden Maconomy i 2010.

Den tidligere leder og en anden ansat i den konkursramte bank er sammen med en erhvervsmand tiltalt i sagen, der begynder i Københavns Byret 8. februar. Alle tre er underlagt navneforbud, men SØIK – i daglig tale Bagmandspolitiet – har tidligere oplyst, at en af de tiltalte havde en ledende stilling i banken.

»Jeg kan bekræfte, at jeg repræsenterer en i sagen, og at den pågældende erklærer sig ikke skyldig. Derudover har jeg ingen kommentarer,« siger advokat Sysette Vinding Kruse fra Homann Advokater.

De tre er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som kan give op til otte års fængsel.

Sagen drejer sig om, at Amagerbanken hjalp en stor kunde med en gældssanering. Den pågældende, der er en af de tiltalte i sagen, var i økonomiske vanskeligheder og havde lån i Jyske Bank og Vestjysk Bank. I den forbindelse accepterede de to banker et tab på den pågældende kundes engagement.

I stedet overtog Amagerbanken lånet samtidig med, at banken – ifølge anklageskriftet – havde viden om, at der snart ville komme et købstilbud på Maconomy. Det var vigtigt, fordi en aktiepost i IT-virksomheden lå som sikkerhed for kundens lån i Jyske Bank og Vestjysk Bank. Og umiddelbart efter transaktionen mellem Amagerbanken og de to andre banker steg aktierne i Maconomy voldsomt, efter at den amerikanske virksomhed Deltek bød på Maconomy i 2010.

Topfolk i rigsmandsbank afkræves 400 millioner

Resultatet var, at Jyske Bank og Vestjysk Bank tabte på engagementet, mens Amagerbanken eller Amagerbankens kunde fik en tilsvarende gevinst. Det fremgår af anklageskriftet, at Jyske Bank har tabt mindst seks mio. kroner, mens Vestjysk Bank har tabt mindst ni mio. kroner.

Anklageren vil have erhvervsmanden frakendt retten til at lede virksomheder i Danmark og udlandet. For de to bankansatte er kravet, at de mister retten til at være i ledelsen eller drive finansiel virksomhed.

henrik bjerre

For alle tre er der krav om erstatning og fængselsstraf.

Vigtigt med klarhed

Sagen kom første gang frem i august sidste år, da Bagmandspolitiet oplyste, at det havde rejst tiltale mod de tre. Dengang understregede statsadvokat Morten Niels Jakobsen, at det er vigtigt at få klarhed over, hvordan og hvem der kan drages til ansvar for, at nogle banker gik ned i forløbet efter finanskrisen.

»Vi har på baggrund af en anmeldelse fra Finanstilsynet grundigt efterforsket forløbet omkring Amagerbanken, og anklagemyndigheden har nu valgt at rejse tiltalte om bl.a. bedrageri af særlig grov beskaffenhed eller medvirken hertil mod tre personer, herunder en tidligere leder i Amagerbanken,« sagde statsadvokaten dengang.

Amagerbankens konkursbo klar med milliardsøgsmål

Amagerbanken var som Roskilde Bank og Forstædernes Bank hårdt eksponeret mod ejendomsmarkedet, og i februar 2011 blev banken erklæret konkurs. På det tidspunktet var banken Danmarks 11.-største og havde 115.000 kunder.

Maconomy blev i oktober 2010 afnoteret, efter at Deltek, der har hovedkontor i den amerikanske stat Virgina, overtog virksomheden. Deltek bød i juni 2010 20 kr. pr. Maconomy-aktie på et tidspunkt, hvor virksomhedens aktier lå i kurs 13,70 kr. I juli havde den amerikanske virksomhed erhvervet flere end 90 pct. af aktierne, og Maconomy blev endeligt taget af børsen to måneder senere.

N.E Nielsen

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med den tidligere ledende medarbejder i Amagerbanken.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen