Synsk økonom: Massakre i 2012

Han forudså krakket på det amerikanske boligmarked. Nu forudsiger han, at krisen bliver værre – meget værre.

27 Kommentarer

Diverse bankøkonomer og centralbankchefer har travlt med at lægge låg på bekymringer og pessimisme og forsøger desperat at tale gang i økonomien og forbruget.

Men de tager fejl. Grueligt fejl. Paul Jorion, der i bogen »La crise du capitalisme américain« beskrev, hvordan først den amerikanske og derefter den globale økonomi ville blive rystet, når subprimelån-boblen sprang, tegner et meget dystert billede af fremtiden.

Det er først og fremmest staternes gæld, der udgør problemet:

»Der er slet ikke penge nok på lånemarkedet på grund af krisen, og det vil derfor være de svageste stater, der må betale den højeste rente, hvilket vil svække dem yderligere og gøre verdensøkonomien endnu mere skrøbelig,« siger Paul Jorion til Ugebrevet A4.

Når en lang række kreditlån på det amerikanske boligmarked skal fornys i 2012, som er brugt til at bygge kontorer og hoteller, forudser sociologen med speciale i økonomi, at korthuset vælter:

»Hvem vil låne til at finansiere disse bygninger, hvor værdien er raslet ned på grund af krisen? Det bliver en ren massakre,« siger Paul Jorion.

Og når han siger massakre, mener han massakre med stort M, for den kommer til at overgå subprime-krisen:

»Vore økonomier hviler på kredit, og efterhånden som kreditsystemerne udvikler sig, bliver de mere og mere skrøbelige. Hvorfor? Fordi A skylder penge til B, som skylder penge til C, som igen skylder penge til D. Helt banalt. Jo mere kompliceret gældsnetværket bliver, desto mere indbyrdes afhængigt bliver det. Og hvis én pludselig styrter i afgrunden, kan det trække alle de andre med i faldet, fordi de lige pludselig heller ikke er i stand til at indfri deres gæld og obligationer,« siger Paul Jorion til Ugebrevet A4.

Han mener ikke, at bankerne har lært noget af krisen:

»Men hvorfor skulle de også det? De er kommercielle virksomheder, og deres eneste rationelle mål er at tjene penge,« siger Paul Jorion.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Ægte optimisme

En ting er sikkert, vi er nødt til at få den ægte optimisme tilbage, det behøver man ikke at være synsk for at kunne regne ud (jeg er iøvrigt synsk ;-)).

Den ægte optimisme som ikke behøver mirakler. Altså udregning contra mirakler.

Nyd det mens vi kan

Den nuværende globale økonomi står overfor mange flere tæv, men det lille smørhul er nok en af de økonomier som klarer sig - ihvertfald på kort sigt.

Det vigtige er - som kloge hoveder her i debatten gudskelov har set - at sikre fokus på den igangværende klimakatastrofe. Jeg håber, at I alle vil bruge lidt af jeres tid på at læse, høre eller se på nettet, hvad en af vores tids største (og uafhængige) videnskabsmænd siger til fremtiden; James Lovelock og Gaia teorien...

Planeten regulerer sig selv og al den positive feedback som vi mennesker har levet af vender sig i mod os og så kommer der ændringer - store ændringer. Befolkningsreduktioner er uundgåelige og det bliver ikke kønt.

Så nyd det mest I kan. Vi har vel mellem 20-40 år før "lokummet vælter"...

Hjaelp verden gaar under!

"Synsk" oekonom? Undskyld, men hvis jeg ikke husker forkert blev hus-boblen og subprime-krisen forudset af naesten alle loedige oekonomer i verden foer tingene begyndte at vaelte. Jeg husker en forside-artikler i "The Economist". At en eller anden tilfaeldig venstreorienteret fransk oekonom ogsaa forudsaa at noget var galt, goer ham vel ikke synsk. Meget mindre goer det ham til et saadant esoterisk orakel at man skal foelge hans raad: At vi paa en eller anden maade skal afskaffe kapitalismen og erstatte frie markeder og handel med en fransk "dirigiste" model, hvor politikere og bureaukrater sidder og traekker i traadene. Hvis der er noget vi boer have laert af verdenshistorien, saa er det at fri handel og private virksomheder er hvad der driver velstand og viden.

Pessimister har der altid vaeret, og de har som oftest en agenda. Meget ofte er det "intellektuelle" der paa en eller anden maade ser ned paa forretningsfolk og "den raa kapitalisme" og mener at verden har brug for mere styring (af dem). I 60erne var det befolkningsvaeksten der ledte til bekymring, i 70erne manglen paa raastoffer, i 80erne sur regn/fremmedgjorthed, i 90erne pandemier og i 00erne global opvarmning, og senest altsaa at finansmarkederne er saa meget "ude af kontrol" at vi staar overfor en imminent krise af saa store dimensioner at frie virksomheder og transaktioner skal stoppes.

Verden har aldrig set mere vaekst og velstand end i de sidste 50 aar. Det er ikke som foelge af politikere og embedsmaend, men paa grund af friere handel og foretagsomhed end nogensinde foer i menneskehedens historie.

Om der kommer en "second dip" eller ej er vel et uhyre komplekst spoergsmaal, der ikke er et entydigt svar paa. Maaske er et second dip ikke saa dumt hvis det kan rette op paa store skaevheder i markederne (oftest skaevheder der er opstaaet pga. dirigenter som Paul Jorion, taenk Freddie Mac og Fannie May "Government Sponsored Enterprises" der netop var udtaenkt af politikere og embedsmaend for at stimulere husmarkederne).

Det ville vaere fantastisk hvis Berlingeren paa en eller anden maade kunne "upgrade" deres journalistik. Maaske kunne man laere af Weekendavisen. Journalister der skriver om oekonomi boer da have en eller anden baggrund i emnet og besidde en vis analytisk sans.

Eller maaske skal vi blot give op og deponere tilliden hos "synske" journalister. Det gode ved et frit marked er at man jo bare kan lade vaere med at koebe Berlingeren. Men det er en skam at man ikke kan naa et bare lidt hoejere niveau.

Bite The Bullit.

Når nu Business.dk og specielt TV2 News lever af at tale økonomien endnu lavere ned end faktum er, for derefter direkte perverst at klandre os for ikke at bruge de penge vi rent faktisk har tilladt os at spare op af frygt for at ende på gaden efter utallige skrækkampagner fra mediernes side, så kunne jeg godt tænke mig at spørge hvorfor vi ikke bare alle sammen "bider i kuglen" én gang for alle, for det bliver jo nok aldrig bedre alligevel ?

Medierne spår at vi er på vej mod afgrunden hele banden, og der er åbenbart overhovedet intet der kan stoppe os, så giv mig bare èn grund til hvorfor jeg skulle være en af de der skal være med til at trodse de sorte udsigter.?

Det smarteste ville jo nok være at sige mit gode job op, tage 2 år på understøttelse og nyde livet med familien, betale min lejebolig til tiden, og så ellers være totalt ligeglad med andre økonomiske forpligtelser, kun bruge pengene på det allermest fornødne og så ellers sige at livet derefter ikke har mere at byde på..

Kom så, alle I kloge hoveder..

Hvad er guleroden ??

Det er Elementær Logik

Enhver der bare ved en lille smule om økonomiske og finansielle sammenhænge burde være i stand til at kunne forstå at hele verden, finansielt kører på "varm luft" og har gjort det i årevis.

Vi har for lang tid siden overskredet rammer for, hvad der reelt er økonomisk dækning for.

Underligt at (stort set alle andre - jeg er selv økonom ), økonomer er så tavse om det.

Og et PS: Anders Fogh Rasmussen er total TÅBELIG - også m.h.t. hans seneste vrøvl om at han har gjort det godt økonomisk, som statsminister.
Den mand er simpelthen en opblæst demagog og det er underligt så få der siger DET lige ud.

Lånetyper

Så som Option ARMS og ALT A lån defaulter i slutningen af 2010 og frem. Den samlede gæld i disse lånetyper er 20% større end de var i Subprime lånene. Læg dertil at boligpriserne er raslet ned i USA og at bankerne er endnu mere sårbare end de var dengang, og du har en gedigen økonomisk katastrofe.

http://financialsight.blogspot.com/2008/06/option-arms-next-real-estate-...

Ny Verden.

http://www.youtube.com/results?search_query=hans+rosling+asia%27s+rise&aq=0
Hans Rosling kan forklare det bedre end mig.
Vi vil få en ny verden. Indien og Kina vil overhale USA i 2050
Hvordan vil vi forholde os i 2050 til at Kina og Indien er stormagter.
Jeg lover at verden vil se anderledes ud meget snart. Når folk/lande taber penge vil der være andre som tjener på deres fald.

Heldigt

I 2012 er jeg helt gældfri :)

Så jeg skal bare kæmpe for at beholde mit job og fødevare priserne ikke ryger op i himlen.

Så kan jeg lade verden gå dens gang og jeg kan ride stormen af.

MEDMINDRE :D :D :D at nogen kunne finde på at lave love hvor JEG skal betale for andre folks lån i husene, så de kunne købe tv, rejser, bil nr. 2, sommerhuse osv.

MEDMINDRE at nogen kunne finde på at at lade mig betale for at banker og store virksomheder investerede i tåbeligheder mm.

Hmm måske skulle man melde sig ud af samfundet, et samfund der lever på at den der gemmer til natten gemmer til naboens nye carport.

La crise du capitalisme américain

Er der nogen der ved om bogen er oversat til Dansk eller Engelsk og i såfald hvad bogens titel er?

Økonomi

Ja, forvent ikke politikerne eller andre som er givet indflydelse eller som har taget sig indflydelse på statusen og udviklingen vil gøre andet end lige det som rækker til at fremme egen success og yderligere indlfydelse.

Anders Fogh gik fra minimal stat til maksimal stat for at sikre sig en international toppost. Det burde takseres som landsforræderi.



Markedet lige nu