Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sverige sætter dato på frasalg af nordiske klenodier

Den svenske regering har for længst meldt ud, at den ikke ønsker at eje store aktieposter i store børsnoterede selskaber. Nu er en dato for frasalget af bl.a. en stor klump Nordea-aktier samt Nordens største teleselskab, Telia, på plads.

Den borgerlige, svenske regering vil sælge helt eller delvist ud af sine andele i Nordea, TeliaSonera og realkreditselskabet SBAB inden 2014. Det siger regeringen.

Svenskerne overvejer også at reducere andelen i Vattenfall, dog således at den svenske stat fortsat har majoritetsejerskab der. Det skriver Bloomberg News. Andelen i Nordea er ca. 20 pct. af kapitalen.

Læs også: Wallenberg ser SEB som potentiel Nordea-partner

Den svenske stat har allerede i et par år forsøgt at sælge sine 37,4 procent af Telia, der er Nordens største teleselskab. France Télécom bød ind, men Telias bestyrelse afviste buddet som for lavt. Siden har der ikke været udmeldinger om mulige købere.

For to år siden, i juli 2008, blev ejendomsselskabet Vasakronan solgt for 41,1 milliarder svenske kroner. Også den statslige andel af den skandinaviske børs OMX samt producenten af Absolut Vodka, Vin & Sprit, er solgt, sidstnævnte til franske Pernod. De to indbragte sammenlagt 200 milliarder svenske kroner til statskassen.

Der er valg i Sverige 19. september, hvor den borgerlige regering med statsminister Fredrik Reinfeldt i spidsen kæmper for at bevare magten.

(RB-Børsen)

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu