Den svenske regerings hjælpepakke til banker er ikke stor nok til, at alle banker kan få hjælp. Det siger økonomiminister Mats Odell.
9. februar 2009, 18:10 – opdateret 9. februar 2009, 18:11
Stockholm: Ikke alle kriseramte svenske banker kan vente at få hjælp fra regeringen. Det siger landets økonomiminister, Mats Odell.
Regeringens hjælpepakke, der blev vedtaget før jul, er på 50 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 35 milliarder danske kroner. Men pakken udgør kun to procent af bankernes dækningsgrad, og derfor er der ikke penge til alle, siger økonomiministeren.
- Den, der kommer først til mølle, får først malet, er reglen, der gælder. Jeg lægger pres på bankerne, siger Mats Odell.
Foreløbig er kun én større svensk bank, den kriseramte Swedbank, gået med i ordningen og har søgt om garantier fra regeringen.
Regeringen ønsker imidlertid flere banker med i ordningen, da den forventer, at det vil styrke tilliden til hele banksystemet.
/ritzau/TT

































