6. januar 2012, 14:24

Mange banker er nu så hårdt spændt for, at de er direkte afhængige af likviditet fra ECB. Det konstaterer senior makroanalytiker i Jyske Bank Tina Winther Frandsen i notat.

- Gældskrisen sætter spørgsmålstegn ved bankernes styrke, og især kriselandenes banker er ramt hårdt. Det skyldes, at banker ofte har store beholdninger af hjemlandets statspapirer, hvor kursfaldene har været voldsomme, konstaterer Tina Winther Frandsen i et notat.

Hun peger på, at udviklingen i de sikrede og usikrede pengemarkedsrenter vidner om bankernes tilbageholdenhed med at låne ud til andre banker.

Forskellen mellem 3 måneders usikret rente, Euribor, og den sikrede rente udtrykt ved EONIA Swap er nu 1 pct.point og på det højeste niveau siden 2009. I slutningen af 2008 efter Lehman Brothers konkurs toppede forskellen med lige omkring 1,85 pct.point.

Udviklingen forklarer ganske godt, hvorfor aktiemarkedet dagligt oplever voldsomme kursudsving på bankaktierne. Fredag er ingen undtagelse. Her falder eksempelvis italienske banker med Unicredit i front, efter den italienske storbank tidligere på ugen meddelte, at den skal rejse 7,5 mia. euro til rabatkurs.

På pengemarkedet trækker det samtidig ud med en bedring. Tina Winther Frandsen peger på, at Euribor trods markante likviditetsindsprøjtninger fra ECB endnu ikke er fulgt med ECB's ledende rente på 1 pct. Under krisen i 2008/09 tog det også noget tid, inden renter Eurobor fandt ned under ECB's ledende rente, og denne gang kan det vise sig vanskeligere at skabe ro.

- Spørgsmålet er, om vi kommer til at se det samme fald i EURIBOR denne gang, hvor krisens epicentrum er i Europa og hvor der endnu ikke er udsigt til en varig løsning på gældskrisen. Det taler for at risikoaversionen fortsat vil være større end normalt og dermed også, at forskellen mellem de sikrede og usikrede renter forbliver høj, konstaterer makroanalytikeren i notatet.

Hun peger på, at der store samfundsøkonomiske interesser på spil i forhold til at få blødt pengemarkedet op.

- Bankerne spiller som nævnt en vigtig rolle i den finansielle formidling i Europa, og på finansmarkederne er der bekymring for, om der opstår en kreditklemme. Dvs. en negativ spiral, hvor en svækket banksektor, fører til fald i kreditgivningen, der videre svækker realøkonomien og de offentlige finanser. Kravet om øget kapital i bankerne øger denne risiko på grund af slankningen af bankernes balancer.