Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Straarup: Vi bærer en del af ansvaret

Bankerne bærer deres del af skylden for, at den økonomiske krise løb løbsk og kom ud af kontrol. Det står Peter Straarup ved efter kritik fra Thorning.

2 Kommentarer

Finansrådets nye førstemand, Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup, tager gerne noget af ansvaret for krisen på sig.

Dermed imødekommer han også den kraftige kritik, som Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt mandag retter mod banksektoren i en kronik i Berlingske Tidende.

Her fremhæver hun netop Peter Straarup, der i et interview fra 11. november, udtalte således om bankernes rolle i den finansielle krise:

"Vi har intet ansvar for den finansielle krise. Heller ikke Nationalbanken eller andre forudså, hvad der ville ske. Du kan ikke tillægge Danske Bank et ansvar for, at vi skulle have set noget, som ingen andre så," sagde Peter Straarup dengang.

Den udtalelse får Helle Thorning-Schmidt til at anklage bankerne for manglende erkendelse af deres medansvar og mangel på ydmyghed over for samfundet, der med to bankpakker har været med til at redde den danske banksektor.

Ydmygt tak

Men nu præciserer Straarup, at bankerne har et ansvar. Ikke for at have forudset krisens styrke - for der var der ingen, der kunne - men for at krisen opstod.

"Vi har som andre et vist ansvar for det, der er sket. Og vi har ingen interesse i ikke at vise ydmyghed. Jeg synes, den politiske proces i kølvandet på krakket i Lehman Brothers (amerikansk investeringsbank, der krakkede og førte til Bankpakke I, red.) har været god, så jeg ser ingen grund til, at sende andet end en ydmyg tak," siger Peter Straarup til RB-Børsen i en kommentar til kronikken.

Han erklærer sig også enig med Socialdemokraternes leder i, at det skal være mindre sjovt at drive bank i opgangstider - vækstambitionerne og overskudsforventningerne skal ganske enkelt skrues ned.

Men Straarup advarer mod at være ekstra hård ved danske banker sammenlignet med de udenlandske banker. For det vil ramme befolkningen og samfundsøkonomien, advarer Straarup.

"Internationalt set er man meget forsigtig med at gå for hurtigt frem med ny regulering. Og det vil jeg også argumentere for, at man skal være varsom med. Men det er vigtigt, at de nye regler bliver efter level plain field-princippet - altså ens spilleregler for alle. Og der skal man være opmærksom på, at hvis man fra politisk hold ønsker, at det skal gå lidt langsommere i den danske banksektor sammenlignet med den internationale, så vil det også betyde, at det vil gå lidt langsommere for de danske bankers kunder," siger Peter Straarup.

Sværere at låne penge ud

Han henviser til, at øgede kapitalkrav i Danmark vil hæmme bankernes mulighed for at låne penge ud. Tidligere på dagen sagde Finansrådets direktør Jørgen Horwitz således, at det især kunne ramme små- og mellemstore virksomheder.

Som formand for Finansrådet bliver det nu Peter Straarup opgave at påvirke de danske politikere og embedsmænd til at strikke nogle fornuftige lovgivningsmæssige krav sammen, der kan være med til at afbøde kommende bankkriser.

Men de hårde ord fra Helle Thorning-Schmidt og til dels også fra dagens tale fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) er ikke noget, der har forpestet forhandlingsklimaet.

"Jeg kan ikke protestere over, at politikere med rette stiller krav til bankerne. Det er i og for sig berettiget. Vi har en lang tradition for et godt samarbejde med regeringen, Folketinget og embedsmændene, og det samarbejde vil fremadrettet være konstruktivt og værdiskabende," siger Peter Straarup.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

At gentage en løgn gør den ikke rigtigere

Kære Peter,
Den finansielle krise blev forudset, dens konsekvenser ligeså.
Du er og var velinformeret herom og var endda advaret af vores Nationalbank.
Advarslerne var mangfoldige fra uafhængige økonomer.
Du deltog endda i lukkede internationale møder hvor konsekvenserne af en krise blev debateret.

I din tale fra september 2006 viser du stor indsigt i finansielle krisers opståen og dens konsekvens.
Måske netop derfor var det nemt selv at ride med på bølgen og score en enorm optionsgevinst inden Danske Banks kurs begyndte at falde.

Hvorfor skulle danskerne ikke advares?

Du nævnte i talen fra 2006 at tidligere finansielle kriser var et ledelsesproblem.

Er det ikke vigtigt at man gør alt hvad
man kan for i fremtiden at identificere potentielle kriser, advare befolkningen herom, skabe åbenhed og fri information (forudsætningen for et effektivt marked), og at man gør noget aktivt for at hindre eventuelle fremtidige lignende kriser?

Danske bank og du som leder heraf, samt din tilbagevendende position som Danmarks finansielle overhovede bør vel ikke kun ydmygt sige tak, men gøre noget aktivt?

Ærlighed og åbenhed er en start.
Krisen var forudsigelig. Det er besynderligt at du har så svært ved at ville sige sandheden.

Du afslutter;
Konstruktivt og værdiskabende.
For hvem?
Skal der fortsat være destabiliserende indlånsunderskud i danske banker?

/Jensks.com
En af de mange økonomer som korrekt forudså krisen og dens konsekvenser.

"Lehman gik ned og skabte krisen.
Hvis det ikke var lehman havde det været en anden.
Hvorfor skal vi have en sektor der i opgangstider tjener styrtende med penge men som i nedgangstider lader samfundet betale regningen?

Det var kredittilvæksten op til lehman der skabte krisen.
At lehman gik ned var politisk bestemt i USA. Det kunne have været en hvilken som helst anden finansiel virksomhed.
Stort set alle led det samme problem.
Lave renter og nye aggressive lånetyper bærer hovedårsagen.

Overdreven optimisme og grådighed har en stor del af ansvaret.

Da Lehmann Bros.i USA fik lov at gå nedenom og hjem forsvandt den gode og enormt vigtige tillid mellem verdens banker. Pludselig kunne man ikke udveksle likviditet og handle med gamle gode bankforbindelser. Der var nemlig risiko for at den gamle forbindelse havde engagement hos Lehmann og pludselig kunne man ikke stole på normale fakta om modparten. Dette stoppede næsten totalt en bankvirksomhed, der er nødvendigt i forbindelse med globaliseringen og normale muligheder for udlån til erhverslivet. Desværre kom den amerikanske regering først sent ind i billedet med likviditetsstøtte til bankerne og de fleste lande i den vestlige verden fulgte straks efter med likviditetsstøtte til de nationale banker. Dette gjorde bankerne i stand via udlån til erhverslivet at afbøde de værste følger af den verdensomspændende økonomiske krise. I sådant et scenarie afsløres de sløsede banker også, og dem har vi hørt meget om, men hovedparten af bankerne kører en normal politik med normal omhyggelig bedømmelse af kreditter og andre risisci, der dog ikke fratager dem for tab i en krisesituation.
Lad som altid Finanstilsynet overvåge bankerne, men lad være med at introducere restriktioner for deres forretningsvirksomhed.

P.S. Hvor var iøvrigt rating bureauerne under denne krise? De skulle længe forinden have opdaget effekten i banksystemet af "subprime loans" m.m. og have nedgraderet mange pengeinstitutter og andre finansielle institutioner.




Markedet lige nu