8. februar 2009, 06:45 – opdateret 17. maj 2012, 12:25

Rigtige bankfolk piver ikke. Rigtige bankfolk stiller sig op, tager tæskene og svarer igen og igen på spørgsmål om rigets og bankens tilstand. Og rigtige bankfolk tager også den personlige kritik i stiv arm. Ingen piveri her. That’s the game.

Således også for landets mægtigste bankmand, topchefen i Danske Bank, Peter Straarup. Efter 22 år i Danske Banks direktion – de seneste 10 år som førstemand – stilles der nu for første gang spørgsmål ved, om han nu også er den rette til at lede Danske Bank. Ikke bare igennem den værste finansielle krise siden 1930erne, men også ud på den anden side, når det igen går fremad med økonomien.

»Jeg er helt enig i, at det spørgsmål stilles. Det skal stilles. Selvfølgelig. Det skal bestyrelsen hele tiden gøre, og det tror jeg da også, at den gør.«

Er du irriteret over, at spørgsmålet om din person er kommet op?

»Nej, overhovedet ikke. Det er en af omkostningerne. Sådan er gamet,« siger manden, som torsdag måtte fremlægge et 2008-regnskab, der var 14 milliarder kroner dårligere end året før. Efter tab på over 12 mia. kr.

Har du overvejet at gå?

»Nej, jeg har ingen planer om at blive fritaget for mit job. Men ellers er der jo andre, som skal afgøre det spørgsmål.«

Du kan ifølge de interne regler i Danske Bank gå som 60-årig, om to et halvt år. Gør du det?

»Det har jeg ikke taget beslutning om – og igen, det er jo også andres beslutning. Men det er klart, at jeg på et tidspunkt skal afgøre med mig selv, hvor lang tid jeg bliver i banken.«

Fair behandling
Vi er i Holmens Kanal nummer 12, på førstesalen, i de klassiske direktionskontorer med store ægte tæpper på gulvet og træpaneler fra gulv til loft. Her hvor Peter Straarup har haft sin gang i 22 år.

Han har fået modtagelsen af det meget dårlige 2008-regnskab lidt på afstand. Virker i øvrigt overraskende afslappet, lyttende og forstående.

Føler du, at Danske Bank er behandlet fair - at regnskabet har fået den modtagelse, som det fortjener?

»Ja, det har det vel. Der er store tab, krisen bider, og vores størrelse gør, at der er nogle andre finansielle virksomheder, som ikke får helt samme opmærksomhed, selv om deres tal relativt set ikke er bedre end vores. Men sådan er det. Jeg synes absolut, at Danske Bank får en fair behandling i medierne.«

Danske Bank er blevet kritiseret for ikke at være mere præcis i forventningerne til fremtiden, i de guidelines, som I har lagt frem. Kan du ikke frygte, at denne manglende information resulterer i, at bankens aktie handles med en for stor risikorabat?

»Selv synes vi, at vi er meget detaljerede i regnskabet. Hvis man læser, hvad vi skriver, kan man godt sætte sig ned med en skydelære og fornemme, hvor vi er. Jeg tror faktisk ikke, at du vil finde andre nordiske banker, som vi sammenligner os med, som vil være mere detaljerede end vi er.«

Oprydningen i Jeres udlånsportefølje – tabene – er langt fra slut. Bliver tabene i 2009 større end tabene på sammenlagt 12 mia. kr. i 2008?

»Ja, det kan de blive. Det afhænger helt af de økonomiske konjunkturer. En bank bliver i et konjunkturforløb aldrig færdig med at hensætte til tab. Vi arbejder med to scenarier: en mild recession og en hård recession. Og vores ambition er, at vi skal kunne modstå en hård recession. Vores forventning er, at 2009 bliver rigtig hård, og at recessionen først vender i 2010.«

Svipsere
Du har sagt, at Danmark er længere fremme i den økonomiske krise end de øvrige nordiske lande. Det vil fremover give Jer store tab i de lande?

»Ja, det er absolut muligt – det kan man ikke afvise. Men det betyder så også, at vi kommer hurtigere ud af recessionen, og at vi dermed igen kan begrænse vore tab. Bølgen er sådan, at recessionen først kom til Irland, så til Danmark og så til det øvrige Norden. Det endelige regnestykke for de nordiske banker kan man dog først gøre op, når vi er kommet ud på den anden side.«

Men netop Danske Bank har været berømmet og rost for sin kreditpolitik. Har I slækket på den praksis?

»Nej, det er absolut ikke vores opfattelse. Vi har haft svipsere som IT Factory og et par andre; men ellers føler vi os godt tilfredse med vores kreditpolitik. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke strammer op. Det er nødvendigt i en tid, hvor vi går ind i så kraftig en recession. Vi skal passe meget på, især i Irland. Her kunne vi godt have været dygtigere.«

Er det uretfærdigt, at I bliver dømt hårdere, fordi I historisk har haft en stærk praksis på kreditområdet?

»Nej, det er helt OK – man skal nok vente med at fælde endelig dom, indtil vi kommer ud på den anden side (af recessionen i 2010, red.)«

USAs skyld
Du har været voldsomt ude med kritik af USA og måden, hvorpå den finansielle krise er håndteret på? At hovedansvaret for den verdensomspændende krise ligger i USA?

»Det amerikanske system har et meget betydeligt ansvar. Tilsynet med det finansielle system har været alt for dårligt, og en stor del af de finansielle virksomheder har end ikke været underlagt et tilsyn. Det har været skidt. Som eksempel på, hvor lemfældigt de har taget på det, kan jeg nævne, at 5.000 af boligagenterne – sælgerne – i Florida var tidligere kriminelle. Læg hertil, at den amerikanske stat lader verdens fjerde største investmentbank (Lehman Brothers, red.) gå ned. Det er efter min bedste overbevisning uansvarligt.«

Men som bankfolk kunne I vel også selv har gjort Jeres hjemmearbejde bedre med hensyn til investeringer i USA?

»Det er åbenbart, at alverdens bankfolk må efterrationalisere og spørge, om vi har gjort det godt nok. Om vi burde have været mere tilbageholdende. Jeg mener ikke, at den finansielle sektor i Danmark er skyld i de problemer, som vi har nu. Den danske økonomi kunne sagtens have klaret justeringer af de lidt for høje huspriser og lidt for høje aktiepriser. Hovedparten af Danmarks problemer er påført ude fra – og i vid udstrækning fra USA.«

Den finansielle verden, i Danmark og i udlandet, skal indstille sig på skærpet lovgivning – en meget stærkere regulering. Er det OK?

»Ja, det er helt rimeligt. Det ikke-finansielle samfund kan med en vis ret pege på den finansielle sektor og sige, at det vil vi ikke se igen. Men der er en vis risiko, hvis man i en recessionsperiode sætter alt for hårdt ind. Så kan det komme til at virke hæmmende, så bliver det sværere igen at komme ud af recessionen. Så man skal passe på med voldsomme stramninger, mens sektoren igen er ved at komme til hægterne. Men efterfølgende skal vi have et nyt regelsæt. Blandt andet med højere kapitalkrav, andre regler om shortfunding og som minimum meget større koordination af lovgivning og tilsyn på tværs af landegrænser.«

Interne diskussioner
I har fyret 350 i hovedsædet i København. Er det tilstrækkeligt i 2009 med det recessionsbillede, som du ser?

»Vi har ikke planer om yderligere fyringer. Vi har en naturlig afgang blandt vore ansatte på seks-syv procent, og det håber vi er tilstrækkeligt til at undgå yderligere fyringer. Derudover har vi et såkaldt intelligent ansættelsesstop i banken.«

Du er personificeringen af Danske Bank. Er du for magtfuld – fylder du for meget?

»Nej, det er noget sludder. Internt har vi udvekslinger, diskussioner – der bliver givet og der bliver taget, vær vis på det. Folk siger deres mening. Jeg kan ikke bare banke tingene igennem. Men selvfølgelig skal vi have en fælles holdning udadtil, og det er så blevet min rolle af stå for den. Sådan er det.«

Peter Straarup vil gerne svare på det meste og lader forstå, at han fremover nok vil blive lidt mere synlig end det seneste år. Én ting vil han dog ikke svare på.

Har du haft diskussioner med bestyrelsen om din person?

»Jeg har ikke kommentarer til, hvad jeg har af diskussioner med bestyrelsen.«