Del : SMS
Berlingske Business

Stort nederlag for Danske Bank: Gebyrer kan være på vej til MobilePay-brugere

DB
Foto:

Danske Bank har i strid med loven forhindret butikker i at opkræve gebyr, når kunderne har betalt med MobilePay. »Det er en fejl, som nu er rettet, og det beklager vi,« siger banken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske Banks populære betalingsapp, der for længst har banket alle konkurrenter, bliver nu ramt af et tilbageslag.

En ny opsigtsvækkende afgørelse viser, at Danske Bank og Nets’ datterselskab Tellar i en længere periode har brudt loven ved at forbyde landets butikker at opkræve gebyrer fra kunderne, når de vælger at bruge mobiltjenesten til at betale med.

Sagen er af en så alvorlig karakter, at konkurrencemyndighederne har bedt Danske Bank om straks at rette ind.

»Danske Bank og Nets må ikke forhindre butikkerne i at opkræve gebyrer fra kunderne for brug af betalingskort. Det vil medføre en ulige konkurrence mellem forskellige udbydere af betalingsløsninger,« siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Martin Nyvang.

12BUSmobilePay-162208.jpg

Butikker har frie hænder

Lovbruddet har allerede fået Danske Bank til at meddele Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at man har ændret de generelle vilkår for virksomheders brug af MobilePay. Mark Wraa-Hansen, chef for MobilePay-divisionen i Danske Bank, beklager samtidig hændelsen.

»Det er en fejl, som nu er rettet, og det beklager vi. Da vi gik ind med MobilePay Business, var det i en periode gratis, hvor vi præciserede, at butikken ikke måtte vælte et gebyr over på forbrugerne,« siger han.

Væks

De ændrede vilkår betyder, at butikkerne nu har frie hænder til at styre, om forbrugerne skal til lommerne, når de betaler med den populære app.

Hidtil har det ellers været sådan, at butikkerne selv har skullet betale et gebyr på én procent af prisen – eller maksimalt fem kroner – hvis en kunde køber varer via MobilePay. Det er det gebyr, som butikkerne nu frit kan sende videre til forbrugerne, hvis de ønsker det.

Betalingsekspert og seniorpartner i PlusCON Henning N. Jensen anslår, at det gennemsnitlige MobilePay-gebyr i butikkerne udgør 2,30 kroner pr. transaktion. Til sammenligning tager konkurrenten Swipp mellem 40 og 60 øre pr. transaktion i butikkerne. Dermed står Swipp væsentligt bedre rustet i kampen om at udbrede sine løsninger rundt om i butikkerne, vurderer han.

Intet gebyr på privat overførsel

»Der er en risiko for, at nogle kunder ikke længere vil bruge MobilePay, fordi de bliver afkrævet gebyrer. Det samme scenarie så vi den gang, gebyrer på kreditkortbetalinger blev indført, hvor brugen af kreditkort faldt i et vist omfang. Men det er vigtigt at huske på, at cirka 90 procent af MobilePay-transaktionerne er ren og skær overførsel mellem privatpersoner, og de bliver ikke ramt af gebyrer, så effekten vil være relativt beskeden,« siger Henning N. Jensen.

Ifølge Danske Bank er det i dag muligt at betale med MobilePay i 21.000 butikker. Det gælder blandt andre Dansk Supermarked og McDonald’s, som begge oplyser til Berlingske, at de ikke har nogen planer om at pålægge deres kunder gebyret for at betale med MobilePay.

Det vil dog være op til den enkelte butik at bestemme, om den vil indføre et gebyr, som der i så fald skal skiltes klart og tydeligt med. Vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe opfordrer danskerne til at være vågne over for mulige gebyrer ved betaling via MobilePay.

pix-Mobile Pay

»Det kan godt være, at et lille beløb for en enkelt betaling ikke ser ud af meget, men hvis man konsekvent benytter en gebyr­belagt betalingsform, kan det hen over ugerne løbe op i rigtigt mange penge. Gebyrer ved betaling er ikke så små og uskyldige, som de ser ud,« siger Vagn Jelsøe, der glæder sig over, at danskerne kun har udsigt til et »bølgeskvulp«, som han kalder det.

Allerede til næste år træder nye EU-regler nemlig i kraft herhjemme, hvor det bliver forbudt at vælte gebyrer over på forbrugernes betalingskort. Indtil den nye lov træder i kraft, kan Danske Bank derfor kun håbe på, at butikkerne ikke skader MobilePay-appens popularitet ved at påføre mobilløsningen nye gebyrer.

»Jeg har endnu ikke oplevet, at en butik har efterspurgt muligheden for at opkræve gebyrer. I stedet har jeg oplevet, at butikkerne har taget MobilePay til sig som et nyt alternativ,« siger Mark Wraa-Hansen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere