Småaktionærerne i BankTrelleborg holder stormøde. Forening opfordrer utilfredse aktionærer til at komme, hvis de vil være med i gruppesøgsmål.
12. februar 2008, 07:15 – opdateret 14. maj 2012, 02:49
Mange småsparere i BankTrelleborg går rundt og føler sig snydt. Og på fredag kan utilfredsheden bryde ud i lys lue. Her afholder Foreningen af Minoritetsaktionærer stormøde i Antvorskovhallen i Slagelse.
Hos Foreningen af Minoritetsaktionærer forventer man, at rigtig mange vil møde op for at melde sig ind i den nystiftede forening og samtidig høre foreningens advokat, Eigil Lego Andersen, forklare om de juridiske skridt, der nu vil blive taget, oplyser foreningen formand, Jan Marcher.
- Det er meget vigtigt, at så mange aktionærer som muligt møder op og formelt melder sig ind i foreningen. Juridisk er det nemlig et krav, at man er medlem for at kunne deltage i det gruppesøgsmål mod de involverede parter, som foreningen vil rejse i nærmeste fremtid, siger Jan Marcher.
/ritzau/






























































