Del : SMS
Berlingske Business

Storlandbrug falder på stribe

Treagervej 10, Vejen
Overskrift
Jyske Bank står til at tabe 48 millioner kroner på landbrugsejendommen Treagervej 10 ved Vejen. Foto:
Et såret landbrug øjner hjælp i ECB-pakke
Overskrift
ARKIVFOTO. Foto:

Kuldsejlede landbrug ligger spredt ud over det meste af Jylland. Bankdirektør advarer om, at markedet for salg af landbrug er gået i stå, og endnu flere konkurser venter.

Artiklen fortsætter under annoncen

De er fordelt over hele Jylland og enkelte på Vestsjælland. Fra Aabenraa i syd til Frederikshavn i nord. Alle fortæller de den samme historie om et landbrug, som får det stadig sværere i en tid, hvor priser på gårdenes hovedprodukter af mælk og grise falder så hurtigt, at ikke engang politikernes hjælpepakker kan nå at følge med i udviklingen.

I disse måneder har antallet af konkurser inden for landbruget nået det højeste niveau i mange år. I april alene gik 20 landbrug ned. Det blev sidst overgået i oktober 1993, da 22 landbrug gik konkurs. Fra december til maj gik 87 landbrug konkurs mod 57 i det samme halvår året før.

Præmieko og tyr

Berlingske Business har undersøgt, hvordan disse gårde ser ud, og hvad der sker med dem. Vi har gravet i, om man kan komme videre med de stærkt forgældede gårde, som ifølge branchekilder i stigende grad minder om situationen for det kuldsejlede erhvervs-ejendomsmarked, som tidligere under finanskrisen tog talrige banker med sig i graven.

En gennemtrevling af de landbrugs-ejendomsmægleres hjemmesider, som har konkurs-gårde til salg, viser 12 store landbrug, der er til salg for mellem 22 og knap 100 mio. kr. Otte er mælkeproducenter, og resten producerer svin. Det er fra den luksuriøse proprietærejendom under økonomisk rekonstruktion til 95 mio. kr. til det mere ydmyge økologiske landbrug med et stuehus, der trænger til istandsættelse, som kan erhverves for 22,5 mio. kr. Måske mindre, hvis man kommer med et friskt bud.

For der er intet, som tyder på, at krisen har toppet. I mandags faldt afregningsprisen på mælk til 2,42 kr. pr. kilo, hvilket er det laveste niveau siden maj 2010. Også prisen på slagtesvin faldt med 20 øre til 9,4 kr. pr. kilo.

08BUSJacob-Valloe-1.jpg

Det store spørgsmål er, hvordan man undgår, at markedet for landbrugsejendomme går helt i stykker – og hvordan man samtidig får nye og friske gårdmænd ind i landbruget, forklarer bankdirektør Jesper Lyhne. Han følger situationen tæt fra Landbrugets Finansieringsbank. Banken er netop sat i verden for at skabe ny vækst og arbejdspladser i landbruget og er blevet til i et samarbejde mellem bankerne, landbruget, Nykredit, DLR og Finansiel Stabilitet.

»Konkurser vil fortsat stige. Det tyder alt på, og der er nogle, hvor der ikke er nogen anden løsning. Men jeg håber på, at man også vil løse det her med rekonstruktioner, så man kan styre antallet af ejendomme til salg. Det ville være ulykkeligt for alle med en nedadgående spiral, hvor mange ejendomme er til salg med faldende priser til følge,« forklarer Jesper Lyhne om situationen.

treagervej

Han vurderer, at landbrugets problemer er stærkt undervurderede. Således er der ifølge hans vurdering flere end 3.500 landmænd, svarende til hver tredje, som har store problemer med at få tingene til at hænge sammen med de lave afregningspriser og høj gæld.

30BUSMinisterieoverdragelse.jpg

Til sammenligning målrettede den nyligt afgåede erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), sin hjælpepakke til landbruget til bare 1.700 landmænd, da den blev præsenteret i maj. Og det kan blive værre endnu, når renten kravler opad:

»Så ser vi ind i en situation, hvor renten stiger, fordi resten af økonomien er ude af krisen. Så står man med et landbrug i endnu dybere krise, hvor mange vil ærgre sig over, man ikke låste renten fast. Kigger man fremad, er der ikke noget, der tyder på en vending. Landbrugets egne prognoser tyder ikke på prisstigninger på svinekød i år.«

20BUSgodset.jpg

En del af Sass Larsen-pakken indebærer, at bankerne nu for alvor begynder at skære ned i gælden til eksisterende, effektive landmænd. Det og hjælp til at få friske unge folk ind i erhvervet er ifølge Jesper Lyhne det eneste, som kan dæmme op for den aktuelle svære situation:

»Det er lidt ærgerligt, for man kan ikke komme videre, før der er ryddet op. I ejendomsmarkedet og med spekulanterne har man barberet gælden væk. Man har ryddet op. Det har man ikke gjort i landbruget,« siger han. I stedet ser Jesper Lyhne nu, at både landmænd og deres kreditorer i bankerne, som har ca. 60 mia. kr. til gode i landbruget – og yderligere ca. 300 mia. kroner fra realkreditlån, er ved at være nedslidte efter syv års krise. Det tærer både på psyken hos bankfolk og hos landmænd, der mister gnisten. Og situationen bliver ikke bedre af, at fornyelse af gårdenes maskiner, udstyr og stalde, altså produktionsapparat, også lider under den dårlige økonomi.

»En ejendom bliver ikke nødlidende fra den ene dag til den anden. Det er en langvarig proces. Landmanden får ikke lov til at reparere det, der går i stykker, for banken strammer mere og mere til. Nødløsning afløser nødløsning år efter år, og så er gården i en miserabel stand. I nogle tilfælde overtager en ung mand sådan en gård alt for dyrt.«

ARKIVFOTO 2009 af landmand der sprøjter sine marker- - Se RB 5/

Generelt er priserne på gårde under pres. Det skyldes ifølge Lyhne ikke så meget, at prisen på jord falder voldsomt, snarere at mange gårde er bebygget med store og dyre anlæg til mælke- og svineproduktion. Og det er netop på disse produktionsanlæg, at der for alvor er problemer.

»Jord er rimeligt værdifast. Problemet er dyre og store anlæg, der har kostet 20 mio. kr. at bygge op. Gården kan godt sælges til jordværdien, men så er der slet ingen dækning til kreditorerne – ikke engang til realkreditten.«

Er der overhovedet et marked for handel med gårde?

»Det er jeg meget nervøs over, at der ikke er. Det bygger på min vurdering ud fra de observationer, jeg kan se i markedet. Ser man på det, der sættes til salg, så har det indtil nu været de mindre produktionsejendomme – op til 20-30 mio. kr. Vi har ikke rigtigt set nogle af de store. Vi ved godt, at de er der, og at de har store problemer. Desto større ejendom desto større problemer.«

Værst er det, hvis gården ikke drives videre. Så tabes et stort produktionsapparat på jorden:

»Lukker man ned, slagter dyrene og sælger jorden, så går der mange værdier tabt. Tømmer du først en stald for 500 malkekøer, kommer der aldrig køer igen. Fra at starte en mælkeproduktion op fra første ko kommer ind, til der kommer fuld mælkeleverance ud, går der mange måneder. Det svarer til at lukke en stor fabrik, der forsvinder alt for mange værdier.«

På den baggrund mener Jesper Lyhne, at bankerne skal være bedre til at acceptere, at man nedskriver gælden, så den kommer ned på et niveau, som landmanden kan betale tilbage:

»Det kan være store byggerier, som der er investeret mange millioner i. Vi siger, at har man den rigtige mand, hvorfor så gå ud i en konkurs, hvor gården må lukke. Skal man ikke hellere holde ham på ejendommen, lave en rekonstruktion og lave en tilpasning af gælden. Man skal ramme en løsning, hvor kreditorerne ikke føler sig snydt. Landmanden skal kunne se et lys for enden tunnelen, at han kan arbejde sig ud af det her,« forklarer Jesper Lyhne. Han håber, at bankerne vil tage ansvar for at få løst problemerne. I stedet for som i dag, hvor det nærmest er en rygmarvsreaktion at sige nej til håbefulde unge landmænd, der har sparet en halv mio. kr. op.

Man har allerede forsøgt sig med nedbringelse af kriseramte gårdes gæld. Som beskrevet i Berlingske Business skete det med luksusgården »Lille Amalienborg«, hvor Den Jyske Sparekasse under stor furore fra både kunder og omverden skar 100 mio. kroner af gårdmandens gæld i håb om, at gården ville få en fremtid og banken få noget af sin gæld tilbage igen.

Men hos Jyske Bank har man tidligere taget skarpt afstand fra praksis om at nedbringe gæld til eksisterende landmænd. Det skete for eksempel hos den konkursramte ejer af mælkeproducenten Skovbækgård med et slotslignende palæ som stuehus i Holsted, som Jyske Bank tabte ca. 50 mio. kr. på. Det er også med på konkurslisten med en salgspris på 56 mio. kr. Der er tinglyst gæld for næsten det dobbelte.

Heller ikke Nykredit, som er kreditor til flere af de ejendomme, som er på Berlingske Business’ tvangsauktionsliste, vil gå ind i en forhandling om at skære en bid af gælden i et forsøg på at give ejendommen og landmanden en ny chance.

»Omkring nedskrivning af gæld på landbrugskunder må jeg gøre det klart, at får vi et tab på en kunde, er det forbundet med ejerskifte på det landbrug. Hvis man har økonomiske problemer, vil vi opfordre landmanden til at kontakte os for at tage en drøftelse af økonomien samlet,« forklarer landbrugsdirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen.

Han henviser til, at det kan være en mulighed for nogle storlandmænd at sælge nogle af de opkøbte gårde for at få en mindre, men til gengæld rentabel drift.

Store landbrug falder på stribe

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere