Del : SMS
Berlingske Business

Storfarme kuldsejlede med kæmpegæld til Nordea

16BUSkonkurs.jpg
Overskrift
Foto: Astrid Dalum
16BUSMilchhof.jpg
Overskrift
16BUS3konkurs.jpg
Overskrift
Foto: Astrid Dalum
16BUSSteenwijkistalden.jpg
Overskrift
Peter Christiaan Steenwijk i sin stald på stor­landbruget i Karbow-Vietlübbe mellem Rostock og Berlin. Foto: Privat

Nordea har hundredevis af millioner af kroner i klemme på store kuldsejlede farme, som banken har lånt penge til. Mød bl.a. landmanden Peter Steenwijk, der i 2013 blev erklæret konkurs. I dag er han leder af en tysk kæmpefarm, mens Nordea og kurator fortsat forsøger at redde stumperne på hans og lignende storlandbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landets næststørste bank, Nordea Danmark, kæmper med oprydningen efter store tab på udlån til landbruget. Særligt finanskrisen var med til at trække tæppet væk og afsløre, at det var gået alt for stærkt i mange landbrug i årene op til krisen, og konsekvensen har været, at mange banker, herunder Nordea, i dag sidder tilbage og kæmper for at undgå alt for store tab på de nødlidte landbrug.

06BUSMichaelrasmussen.jpg

Blandt andet kæmper Nordea aktuelt med at redde stumperne på tre kæmpegårde i Jylland, hvor landmændene bag er gået nedenom og hjem, fordi gælden var blevet alt for høj og indtjeningen for lav.

Den ene farm ligger i landsbyen Ørnhøj syd for Holstebro. I september 2012 måtte landmandsparret Peter og Thea Steenwijk aflevere nøglerne til deres danske farm til Nordea, mens parrets tyske farm blev behandlet af en tysk kurator.

Gælden på bank- og realkreditlån i Nordea var på det tidspunkt på godt 200 mio. kr. på de to kæmpegårde, og i dag arbejder Nordea sammen med kuratoren fortsat på at minimere bankens tab på storlandbruget.

PIX-Et såret landbrug øjner hjælp i ECB-pakke svinestald

Det begyndte ellers godt i 1995, da den 23-årige Peter sammen med sin 21-årige kæreste, Thea, købte gården i Ørnhøj. De havde kun et mindre opsparet beløb med sig fra Holland og tog fra starten 7,2 mio. kr. i bank- og realkreditlån for at finansiere købet.

Parret var blandt mange hundrede hårdtarbejdende og dynamiske hollandske landmænd, der gennem 1980erne og 1990erne flyttede til Danmark, hvor det i modsætning til Holland på daværende tidspunkt var let at låne penge i banker og realkreditinstitutter til at investere i gård og jord.

billede

»Min drøm var at bygge min egen store ejendom op. Jeg kommer fra en hollandsk familie af entreprenører. Thea og jeg byggede det hele op fra bunden. Vi ansatte polske håndværkere til byggearbejdet og folk til stald- og markarbejdet – ja, vi lavede alt selv med vores ansatte. Vi startede med 116 køer og fik i løbet af nogle år opbygget en stor moderne løsdriftsstald og malkestald med 800 køer,« fortæller Peter Steenwijk.

Blandt de største mæleproducenter

Med ekspansionen blev den hollandske familie en af Danmarks største mælke­producenter.

Der var hele tiden fart på. Gården voksede og voksede, Thea og Peter fik tre piger, og der blev undervejs købt jord til meget høje priser. Gårdens jordareal blev udvidet fra 116 til 650 hektar.

»Det gik rigtigt godt. Vi lå i toppen og hørte til den gruppe af mælkeproducenter i Danmark, der producerede mest mælk pr. ko,« husker Peter Steenwijk.

Et af de håndfaste beviser for successen i Danmark var, at landmandsparret i septem­ber 2006 ved Foreningen Dansk Kvægs regions­møde i Aulum modtog Nykredits jubilæumslegat på 40.000 kr. Iværksætterne Peter og Thea havde vist den finansielle verden, landbruget og fødevareindustrien, hvordan man opbygger et moderne og fremtids­sikret dansk storlandbrug.

»Parret er et eksempel på et ungt, dynamisk landmandspar, der investerer og udvikler deres aktiviteter og har vist driftsledelse i særklasse med fastholdelse af løbende positive økonomisk resultater under også de seneste fem års kraftige investeringer,« sagde Nykredits daværende formand, landmand Hans Bang-Hansen, ved overrækkelsen af legatet.

Peter Steenwick så legatet som en blåstempling af sit arbejde. På andre fronter var han også en foretagsom mand. Som mere end halvdelen af landmænd i Danmark nøjedes Peter Steenwijk ikke blot med at opkøbe mere jord og udvide produktionen.

Den entreprenante erhvervsmand kastede sig i 00erne også ud i spekulation på verdens finansmarkeder. Efter rådgivning fra Nordea, siger han.

»Jeg tabte vel 35 mio. kr. på spekulation i rente- og valutaswaps i bl.a. svenske og norske kroner og schweizerfranc,« siger Peter Steenwijk.

Konkursen

Men i sommeren 2013 var erhvervs­eventyret i Danmark definitivt slut, da han og hustruen blev erklæret konkurs i Skifteretten i Herning. Inden det kom så vidt, havde de i nogle år kæmpet en dramatisk kamp for at overleve på gården i Ørnhøj, men samspillet med parrets bankforbindelse, Nordea, gik ikke længere godt.

»Jeg er sur på Nordea. Bankens rådgivere ville hverken lytte til mig eller mine råd­givere i landboforeningen. Nordea ødelagde virkelig min ejendom og hele strategien for bedriften,« siger Peter Steenwijk.

I juli 2007 havde parret ellers så meget medvind, at de havde fået banken til at give dem et lån på omkring 100 mio. til købet af en tidligere østtysk statsfarm i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Men snart begyndte det ad gå økonomisk ned ad bakke. Nordea ville ikke være med længere, og i 2008 indsatte banken en rådgiver til at styre de to landbrug. Ham blev Peter Steenwijk aldrig gode venner med.

»Nordeas mand var industrimand og vidste intet om landbrug, ingenting. Han var dybt uprofessionel, men jeg var tvunget til at gøre, hvad han sagde, fordi jeg manglede likviditet på gården i Ørnhøj,« siger landmanden.

Rådgiveren gav ham bl.a. også besked om at slagte 700 af de 1.800 køer på farmen i Tyskland, fordi mælkeprisen var meget dårlig. Og i 2009 meddelte rådgiveren så Peter Steenwijk, at han skulle sælge 250 af sine bedste køer på gården i Ørnhøj for at skabe bedre likviditet.

»Banken syntes, de havde lånt mig for mange penge og ville gerne have nogle af... ... dem tilbage. Efter salget af køerne i Danmark var min fine besætning totalt ødelagt. Samtidig havde jeg meget mindre indtægt til at forrente ejendommen og afdrage på lånene. På et tidspunkt gav rådgiveren mig pludselig besked på, at jeg skulle sælge jord og mælkekvoter for at få likviditet. Derefter sagde han, at jeg igen skulle købe flere køer. Der var slet ingen strategi i det, han kom med. Slet ikke. Jeg manglede hele tiden en god faglig råd­giver i banken,« siger Peter Steenwijk.

I 2010 indsatte Nordea en ny bestyrelse i det danske landbrugsselskab, men medlemmerne havde ifølge landmanden lige som Nordea-rådgiveren »heller ikke en brik forstand på landbrug.« Efterhånden sortnede det både økonomisk og menneskeligt for den økonomisk meget udpinte mand.

»Nordea knækkede halsen på os i Ørnhøj, hvor vi beskæftigede 13 mand. Jeg er stadig sur over, at banken har ødelagt en god forretning for mig i Danmark, men heldigvis overlevede jeg på gården i Tyskland,« siger han.

Købet sin tyske gård tilbage

Peter, Thea og deres tre børn flyttede for et par år siden bopæl fra Danmark til Tyskland. Den 9. december 2013 købte Peter Steenwijk den tyske ejendom i Karbow-Vietlübbe i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern tilbage fra Nordea. Det føler han som en kæmpesejr. Gården blev overtaget til, hvad han kalder en fair pris.

»Som en del af forhandlingerne, hvor jeg fik en investor til at finansiere gården, har Nordea måttet afskrive hele min gæld til dem,« siger Peter Steenwijk, der ikke vil uddybe konstruktionen yderligere.

Berlingske ville gerne have Nordeas kommentar til Peter Steenwijks udlægning af sagen, men banken oplyser, at den ikke kan kommentere konkrete sager. Det danske Ørnhøj-landbrug ejes nu af konkursboet med Nordea som største kreditor, hvor kurator Christian Jul Madsen, advokat og partner hos Kromann Reumert, har en anden udlægning af sagen.

»Jeg er ikke bekendt med, at Nordea har eftergivet gæld til Steenwijk. Tværtimod blev det mig bekendt afvist,« siger han.

Ikke desto mindre driver den ukuelige hollandske mælkeproducent nu omkring 1.400 hektar på den tyske farm, og han er blevet en af Tysklands største mælke­producenter. Han har 1.500 malkekøer og beskæftiger 28 medarbejdere.

»Det går faktisk rigtigt godt. Vi øger produktionen og likviditeten bliver konstant bedre og bedre,« siger Peter Steenwijk.

Årelang oprydning

Imens er kurator Christian Jul Madsen i samarbejde med Nordea i gang med en årelang oprydning i Ørnhøj, hvor målet er at gøre ejendommen klar til salg og minimere kreditorernes tab. Peter Steenwijks fortælling sammenholdt med kurators beretning om, hvad der foregik på Ørnhøj op til konkursen, giver et billede af en landmand, der var overbevist om, at hvis bare Nordea lånte ham lidt flere penge, så skulle alt nok gå. Men hvor problem­stillingen i Nordea nærmere var, i hvor høj grad banken skulle kaste gode penge efter dårlige.

Ifølge Christian Jul Madsen blev Ørnhøj til sidst ikke passet ordentligt.

»Der var investeret ganske voldsomt i den tyske bedrift. Og det, der i et vist omfang har finansieret den investering, har været, at man i et eller andet omfang har misvedligeholdt den danske bedrift. Blandt andet konstaterede vi undervejs i forløbet, at der var nogle miljømæssige forhold, der ikke var i orden. Der var generelt et stort efterslæb på vedligeholdelse,« siger kuratoren og fortæller om, hvordan stikket blev trukket:

»Situationen var, at han havde behov for yderligere midler til at investere, og det kunne han ikke få, og så gik han konkurs. Det var en kreditorbegæring. Den ud­løsende faktor var, at man kunne konstatere, at mælkeafregningen pludselig reduceredes. Køerne producerede fortsat mælk, men pengene gik et andet sted hen. Og det kan man som kreditor selvfølgelig ikke sidde og kigge på.«

Konsulent indsat som direktør

I stedet for at slagte hele besætningen og sælge jord og ejendomme i dele forsøgte Christian Jul Madsen at holde sammen på værdierne, hvilket skete i samarbejde med Nordea og en hyret konsulent, som blev sat ind som direktør i et par til formålet oprettede anpartsselskaber.

»Men fordi vi vidste, at der var disse problem­stillinger af blandt andet miljø­mæssig karakter, så skilte vi så at sige ejendomme og bedriften ad, og så overdrog konkursboet aktiverne til to datterselskaber, så vi kunne se, hvordan driften udviklede sig over det kommende år. Det er bedre og nemmere både i forhold til myndigheder og leverandører at rette ting til i solvente selskaber, frem for at det ligger i et konkursbo,« siger Christian Jul Madsen.

Den pågældende konsulent, der af kurator og Nordea var indsat som direktør, er Jan Ole Rasmussen, der driver virksomheden IQ Consult. Han hjalp ifølge Christian Jul Madsen i et år med at rydde op i det økonomiske i Ørnhøj, og nu, da det er sket, er konsulenten skiftet ud med en landmand, der skal forsøge at optimere bedriften.

Landbrugschef i Nordea Søren Porsbjerg siger, at det i salgssituationer oftest lykkes landmanden selv at få afviklet ejendommen, og at der alternativt kan ske en kontrolleret afvikling af ejendommen i konkursboet. Han fortæller videre, at indsatte direktører i en sådan konstruktion ikke er noget, som Nordea »har håndfulde gående af«.

Samme Jan Ole Rasmussen går dog igen i andre Nordea-sager, hvor et storlandbrug under konkurs med Nordea som største kreditor har lagt værdierne i anpartsselskaber og indsat Jan Ole Rasmussen som direktør.

Andre storlandbrug

Det gælder storlandbrugene Grauballegaard i Silkeborg og Hjøllund i Ringkøbing.

I sidstnævnte sag er Christian Jul Madsen også kurator, og han fortæller, at Ørnhøj-sagen og Hjøllund-sagen ligner hinanden meget. Det var karakteristisk for begge sager, at bogføringen og økonomistyringen forud for konkurserne efterlod meget tilbage at ønske, og at tingene undervejs var gået for stærkt.

»Man havde investeret voldsomt i produktions­anlæg og driftsanlæg, men ikke rigtig sørget for, at indtjeningen fulgte med. Et godt eksempel i Hjøllund var, at man havde investeret 21 mio. kr. i en foderfabrik, så man kunne producere sin egen foder. Men der kom aldrig reel økonomisk drift i den, for Hjøllund kunne generelt kun aftage 20 pct. af volumen fra fabrikken, så den stod stille 80 pct. af tiden. Landmanden troede, at træerne voksede ind i himlen, og det gjorde de så ikke,« siger Christian Jul Madsen.

Også i Hjøllund har der været et stort oprydningsarbejde, siger kuratoren.

»Der kom nogle regler fra EU omkring, hvordan staldene skulle være indrettet. Der blev sat en ultimativ frist i 2013 til, at en ombygning af en ret stor karakter i alle svinebrug skulle gennemføres. Og den var ikke gennemført på Hjøllund. Så man havde valget mellem at prøve at få ryddet op i tingene og få optimeret værdierne eller simpelthen slagte hele besætningen ned.«

Her blev samme model benyttet, hvor ejendommene er lagt for sig i ét selskab og besætningen i et selskab ved siden af.

»Der har vi brugt en 12 måneders periode på at rydde op, og nu begynder vi stille og roligt at optimere indtjeningen derude, så vi kan få det solgt på et tidspunkt,« siger Christian Jul Madsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere