Del : SMS
Berlingske Business

Store barrierer for Nets-salg

Peter Nyholm
Overskrift
Peter Nyholm Jensen, finansredaktør på Berlingske Business. Foto:
02BUSDankortet-satte-rekord.jpg
Overskrift
Det skorter ikke på interesse for at byde på Nets, der er bankernes guldæg bag Dankortet, Betalingsservice og NemID.Arkivfoto: Nikolai Linares

Trods stor køberinteresse for Dankort-moder Nets kan salget fortsat falde til jorden. Blandt andet fordi det skal godkendes af både finanstilsyn og nationalbanker i flere nordiske lande

Artiklen fortsætter under annoncen
Der er så stor interesse for at købe bankernes guldæg bag Dankortet, Betalingsservice og NemID, at det bremser momentum i salgsprocessen. For det næste trin i bankernes salg af Nets er, at køberne skal lukkes ind i datarummet af den finansielle infrastrukturvirksomhed.

Men ifølge Berlingske Business’ oplysninger var der før nytårsaften fortsat otte bydere på Nets, og det er for mange til, at det er forsvarligt at give dem adgang til de følsomme oplysninger om Nets-forretning i datarummet. Derfor skal man nu ud i en ny sorteringsrunde. Også denne kan vise sig vanskelig.

Det skyldes, at det blandt byderne ikke er nok at se på deres bud alene. For de angivne prisindikationer på måske op til 15 mia. kr. er forbundet med overordentlig store forbehold. Først og fremmest handler det om, hvor meget Nets’ kunder, der primært er bankerne, kontraktligt har bundet sig til Nets. For er cashflowet fra 33 millioner kort i 260 forskellige pengeinstitutter, som Nets i dag betjener i hele Norden, sikret i en årrække, er det naturligvis en meget interessant forretning at gå ind i.

Men der er også en anden faktor. Det skyldes, at Nets udgør en så central del af den finansielle infrastruktur i både Danmark, Norge og Finland, at både finanstilsyn, nationalbanker og konkurrencemyndigheder i alle de tre lande kan komme med indsigelser i forhold til køberne. Deres interesse er en stabil og ikke mindst billig betalingsstruktur. Det taler umiddelbart imod en kapitalfond-køber, der alt andet lige baserer sit ejerskab på en fem til syvårig periode, hvor indtjeningen og forretning skal optimeres inden et videresalg kan gennemføres.

Forbeholdene fra køber og myndigheders side kan vise sig så betydelige, at salget i yderste konsekvens kan falde helt til jorden. Som minimum må man forvente, at salgsprisen trækker ud til hen på foråret, lyder det fra kilder tæt på Nets.

Kunsten for bestyrelsesformand Peter Lybecker og næstformand Leif Taksum, der sammen med J.P. Morgan styrer salgsprocessen, er at få aktørerne til at skrue ned for forbeholdene, så buddene bliver mere reelle. Ellers risikerer man at vælge nogle af de mest seriøse købere fra for tidligt.

Salgsprocessen er forbundet med stort hemmelighedskræmmeri. Dog gik Tryghedsgruppen for et par uger siden ud og bekræftede, at man er med i budrunden på Nets sammen med kapitalfonden Nordic Capital. Fordelen for Tryghedsgruppen er, at man repræsenterer såkaldt »gamle penge«. Det indebærer, at man måske kan acceptere et lavere afkastkrav, og derfor kan byde højere end nogle af konkurrenterne. Omvendt er partneren Nordic Capital en kapitalfond med en mere kortsigtet profil, uagtet at man er kendt for at være en af de mest seriøse af slagsen.

I det hele taget formodes kapitalfondene som Cinven, CVC og i forening EQT og Goldman Sachs, der ifølge kilder stadig er med i budrunden, at kunne byde højt. Men fonde uden et nordisk eller europæisk fundament kan få problemer med at blive godkendt af f.eks. Nationalbanken, der jo skal garantere over for politikerne, at man fortsat har et billigt nationalt kort.

I Danmark er Dankortet sikret frem til 2020 i den seneste aftale. Men hvad sker der, når kapitalfonden sælger Nets videre. Vil man så stå med et Dankort, der nedlægges for at blive erstattet af en for forbrugerne langt dyrere løsning?

Også de forskellige finanstilsyn vil være meget opmærksomme på, om Nets i fremtiden kan ende hos f.eks. en ejer i Kina eller Mellemøsten, hvilket vil gøre det vanskeligt for myndighederne at bevare kontrollen med Nets’ forretningsmodel.

Mere stabil som langsigtet ejer må en industriel køber formodes at være. Også her er der flere aktører tilbage i feltet. Mastercard er den mest kendte, og her kan man på grund af stærke synergier formentlig byde en god overpris. Omvendt vil Nationalbanken se særligt kritisk på dem som aktør, idet de først og fremmest vil have en interesse i at erstatte Dankortet og dets norske pendant med et dyrere Mastercard, hvilket næppe er i Nationalbankens interesse.

En meget seriøs byder er kreditkortselskabet Worldpay, der ejes af de to kapitalfonde Advent og Bain, der er gået sammen med ATP. Her kan relationen til den pæredanske pensionsgigant måske netop være det, som får handlen til at glide ned hos myndighederne.

En anden industriel byder er franske Atos, der er en anelse større end Nets. De ventes at byde via sit datterselskab Worldline.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere