Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Storbanker mistænkt for rentesnyd

En række af verdens allerstørste banker er i søgelyset for påvirke den rente, bankerne betaler til hinanden.

Det trækker op til en finansiel skandale af dimensioner. Canadiske myndigheder har seks af verdens allerstørste banker i søgelyset for at manipulere med den såkaldte Libor-sats, skriver Børsen. De seks banker er UBS, Citigroup, JP Morgan Chase, Deutsche Bank, HSBC og Royal Bank of Scotland.

Libor er en rentesats, der fastlægges hver dag i London. Satsen angiver, hvor meget bankerne betaler på interbankmarkedet for at låne af hinanden. Libor-satsen er vigtig for interbankmarkedet, men er også toneangivende for en række andre lån lige fra boliglån til komplekse finanslån.

Libor-satsen fastsættes ved, at 16 banker angiver, hvor meget de selv betaler for at låne på interbankmarkedet.

Nu undersøger de canadiske konkurrencemyndigheder, om der har været snyd med i spillet, når Libor-satsen har skullet fastsættes mellem 2007 og 2010. Teorien går på, at de seks banker indbyrdes har aftalt, om de gerne så en højere eller lavere Yen Libor-sats, hvorefter de så angav falske oplysning til Libor i London.

Der er endnu ikke rejst anklage i sagen, men de canadiske myndigheder beretter, at de samarbejder med en af bankerne, som har bekræftet, at bankerne har snydt med Libor-satsen. Denne bank menes at være UBS.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu