Storbankerne er sammen med Nationalbanken ved at lægge sidste hånd på et storstilet, historisk likviditetsberedskab. Der er reel frygt for en total nedsmeltning og yderligere tab af international tillid, hvis en af de mindre banker krakker.
23. september 2008, 06:00
Den fortsatte rasen på de finansielle markeder truer med at suge den sidste rest af tillid helt ud af bankmarkedet. Sker det, kan det trække dybe spor og i sidste ende også blive et problem for selv de største banker at skaffe likviditet. Derfor skal der skabes ro.
Berlingske Business erfarer, at det er med denne tvungne dagsorden i baghovedet, at de tungeste navne fra de store banker herhjemme i al hemmelighed er i fuld gang med at strikke et historisk likviditetsberedskab sammen, så mindre, danske banker ikke går konkurs som følge af mangel på penge.
Rygter om denne storstilede plan har svirret hele weekenden, men der har angiveligt ikke kunnet findes enighed mellem Straarup & Co. om, hvordan et sådant likviditetsberedskab – et sikkerhedsnet – konkret skal udformes.
Det interne marked, interbankmarkedet, hvor banker låner penge af hinanden og dermed skaffer sig likviditet til at finansiere indlånsunderskuddene er helt sandet til, siger en højtstående bankkilde. Den altafgørende tillid i banksektoren er ved at fordufte. Samlet set er der indlånsunderskud i Danmark på 500 - 600 mia. kr., som for en stor dels vedkommende finansieres af udenlandske banker. Frygten er, at disse udenlandske banker ved et par dramatiske bankkrak i Danmark vil stoppe for pengetilførslen til de danske banker. Det er i det lys, redningen af Fjerritslev banken, EBH, henover weekenden skal ses.
Risiko for nedsmeltning
En reel nedsmeltning af den danske banksektor er ikke længere blot en teoretisk mulighed, men en reel risiko, og det ønsker de store banker at forhindre med den forestående redningsaktion. Også Nationalbanken er involveret. Statens bank udsendte i går et klart signal om yderligere behov for likviditet ved et historisk stort salg af de såkaldte skatkammerbeviser for 25 mia. kr.
Det ældgamle udtryk, skatkammerbeviser, dækker over, at forretningsbankerne på denne måde – med Nationalbanken som mellemstation – kan skaffe sig likviditet.
Dermed følger den danske finansielle sektor i hælene på internationale bestræbelser på at skabe fornyet tillid til banksektoren. I USA gør centralbanken og regeringen klar til at putte tvivlsomme bankengagementer for op til 700 mia. dollar (3.500 mia. danske kroner) over i gigantisk skraldespand, og en række store, internationale banker er tidligere blevet enige om etablere et særligt likviditetsberedskab på 400 mia. kr.
Hverken Danske Bank, Nordea eller Jyske Bank ønsker at kommentere de hemmelige møder og det kommende likviditetsberedskab, men kilder tæt på branchen bekræfter, at planen formentlig præsenteres i løbet af ganske få dage. Med i planen om at give bankerne mulighed for at skaffe likviditet er også, at bankernes interne belåningsregler lempes, således at de udsatte banker får mulighed for at belåne aktiver, som normalt ellers ikke kan belånes.
Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, afviser ikke, at en stor hjælpepakke er på vej.
»I en situation som denne arbejder alle gode kræfter naturligvis på at finde en løsning. Derfor vil jeg ikke afvise, at der kan være noget under opsejling,« siger Jørgen Horwitz.
Bankekspert og professor Per H. Hansen, CBS (Handelshøjskolen i København) ser redningsaktionen som et logisk skridt, fordi krisen forværres dag for dag:
»De gør det ikke kun for at hjælpe de små banker. De gør det lige så meget for at hjælpe sig selv. Det er altafgørende også for de store banker, at der ikke sker en nedsmeltning af banksektoren, som kan ramme dem selv senere, fordi udlandet mister tilliden til de danske banker,« siger Per H. Hansen.
Flere krav til banker
Meget tyder på, at flere banker kommer i alvorlige, økonomiske vanskeligheder, hvis bankerne ikke selv kan finde ud af at rydde op.
»Det er nærliggende, at staten begynder at stille større krav til sektoren, hvis den gang på gang må skyde skattekroner ind i redningsoperationer. Og bankerne vil strække sig langt for at undgå yderligere lovgivning og reguleringer,« siger Per H. Hansen.
Indtil nu har finanskrisen kostet fem danske banker selvstændigheden – Bank-Trelleborg, Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Lokalbanken i Hillerød og senest EBH Bank. Den kommende redningsaktion forhindrer ikke usunde banker i at gå konkurs. Men den sikrer, at der er blod i årene, så sunde banker, der blot mangler likviditet, kan overleve.
Professor i finansiering på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Peter Løchte Jørgensen, forudser, at det bliver svært at få redningsplanen til at fungere i praksis:
»Det lyder som en udmærket idé, men det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre i praksis. Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvordan de vil luge ud i de banker, som har bedrevet moralsk hasard,« siger Peter Løchte Jørgensen og henviser til dårligt ledede banker og inkompetente bankdirektører.
Om en bank kommer i likviditetsvanskeligheder afhænger i høj grad af, hvordan den bliver drevet. Derfor forudser professoren, at det bliver svært at opnå enighed om, hvilke banker der skal hjælpes. Nogle af bankdirektørerne er nemlig trætte af små risikovillige banker, som i årevis har kapret kunder ved at tilbyde produkter, som er urealistisk prissat og belånt til langt op over skorstenen.
Læs også Jens Chr. Hansens debatindlæg »Syge bankers sidste chance«.
Læs også:
Pensionist taber 81 mia. på aktiekrise
