Selv om Amagerbankens udlån til låntagere i økonomiske vanskeligheder steg markant i første halvår, så fulgte nedskrivningerne slet ikke med, viser bankens regnskab.
15. september 2009, 06:30
Mellem 31. december 2008 og 30. juni 2009 voksede Amagerbankens udlån til låntagere i økonomiske vanskeligheder til 5,9 milliarder kr. fra knap 4,7 milliarder kr., svarende til en stigning på 27 pct. I forhold til juni 2008 var der tale om en tidobling fra 595 mio. kr.
Alligevel fulgte Amagerbankens nedskrivninger overhovedet ikke med. Det fremgår af bankens halvårsregnskab, at der ved udgangen af juni var nedskrevet 1,27 milliarder kr. på lånene til kunder i økonomiske vanskeligheder. Det er blot 65,8 mio. kr. mere end ved årsskiftet, og svarer til en femtedel af det samlede udlån til de kunder, som ifølge banken selv er i farezonen.
Stor stigning i sikkerhederne
De meget beskedne hensættelser på knap 66 mio. kr. på de nye dårlige lån for i alt knap 1,3 milliarder kr. kan delvist forklares ved at banken mener, at man i dag har større sikkerheder for de risikobetonede udlån.
I alt har Amagerbanken værdiforringede lån for 6,6 milliarder kr. Ud over kunder i økonomiske vanskeligheder omfatter tallet kunder, der er gået konkurs, sendt til inkasso, eller i øvrigt må vurderes ikke at kunne betale.
Til sikkerhed for de risikable lån mener Amagerbanken at have godt 2,3 milliarder kr. i fast ejendom og knap 1,2 milliarder kr. i andre sikkerheder, formentlig primært værdipapirer. Det er en stigning på 831 mio. kr. i forhold til udgangen af 2008.A
Spørgsmålstegn ved sikkerheder
Amagerbanken oplyser ikke nærmere om, hvordan sikkerhederne er steget. Selv om en lang række banker har krævet supplerende sikkerhed i form af kautioner eller ejerpantebreve det seneste år, så viser blandt andet erfaringerne fra Forstædernes Bank og Roskilde Bank, at den reele sikkerhed har vist sig at være langt lavere.
Det er da heller ikke umiddelbart klart, hvordan sikkerheden er steget for specielt fast ejendom. Normalt ligger fuld sikkerhed i førsteprioriteten på en ejendom, men den prioritet ligger stort set altid hos realkreditinstitutterne, og det er formentlig ikke mange ejendomme i hovedstadsområdet, der har stor sikkerhedskapacitet inden for en realistisk salgspris. Særlig ikke, hvis ejendommens ejer er gået ned, og der derfor er behov for at realisere ejendommen for at få penge ud af sikkerheden.
Påvirker også solvensen
Sikkerheden bag lån er vigtigt, ikke kun fordi det kan begrænse en banks tab hvis en kunde går ned, men også fordi det direkte påvirker solvensen.
En banks solvens opgøres nemlig ved på den ene side at se hvad en bank har i egenkapital, ansvarlige lån og hybrid kapital - den såkaldte basiskapital, og på den anden side de risikovægtede aktiver.
Risikovægtet betyder, at et lån på f.eks. 100 mio. kr. til en kommune eller staten tæller med 0 pct., fordi risikoen for at låntageren går ned er lig nul, mens den stiger til 100 pct. for en kunde, der har det skidt.
Umuligt at vurdere sikkerhed for udenforstående
Så hvis der er stor sikkerhed, så kan et lån tælle med mindre end 100 pct., og dermed bliver de risikovægtede aktiver reduceret, og det får alt andet lige solvensen til at stige, fordi basiskapitalen udgør en større andel af aktiverne, justeret for risiko.
Desværre er det reelt kun banken selv og Finanstilsynet, der er i stand til at vurdere, om sikkerheden bag en banks udlån er realistiske. Men Amagerbanken har i hvert fald ifølge sine egne tal hævet alene sikkerheden i fast ejendom fra 439 mio. kr. i juni sidste år til godt 2,3 milliarder kr. i juni i år, på trods af nedturen på ejendomsmarkedet.
