20. januar 2012, 05:00

Staten skal ikke drive bank. Sådan lød mantraet fra den borgerlige regering, mens finanskrisen rasede i 2008 og 2009. Særligt den daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) gentog det, mens hendes ministerium udformede den ene bankpakke efter den anden, der blev skabt for at holde hånden under en krakelerende, dansk banksektor.

Men selv om det måske ikke var hensigten, så er virkeligheden blevet en anden. I dag tyder alt på, at staten kan ende med at skulle drive en bankvirksomhed, der samlet vil være den sjettestørste i sektoren.

Krisen blev undervurderet

»Det var langtfra det, der var meningen. Men vi må konstatere, at politikerne forregnede sig med Bankpakke 2 og undervurderede omfanget af krisen. Man burde måske allerede for tre år siden have stillet større krav til bankerne i stedet for at indskyde hybrid kapital og stille garantier. Staten burde have grebet ind og krævet nye ledelser og bestyrelser til gengæld for statshjælpen. Måske burde regeringen allerede dengang være rykket ind som bankaktionær. I hvert fald burde man have taget højere præmier for det sikkerhedsnet, som blev spændt ud under den finansielle sektor,« mener Finn Østrup, der er ekspert i finansielle kriser og professor med særlige opgaver ved Copenhagen Business School.

Statens involvering i bankaktiviteter i denne størrelsesorden opstår, hvis Vestjysk Bank ender med at bede staten konvertere en del af hybridlånet til aktier og dermed gør staten til storaktionær.

Vestjysk Bank dykker på rygtestorm

Meget tyder på, at dette udfald bliver til virkelighed. Vestjysk Bank meddelte selv i en børsmeddelelse i går, at banken undersøger mulighederne for delvist at udnytte konverteringsoptionen, som ligger i statslånet optaget i Bankpakke 2.

»En eventuel konvertering kan afhængig af konverteringstidspunktet og størrelsen af konverteringsbeløbet medføre, at staten bliver hovedaktionær i banken. Banken kan oplyse, at der ikke er indtruffet ændringer i bankens finansielle stilling, som tilsiger, at en konvertering er nødvendig. Banken har ikke på nuværende tidspunkt afgivet anmodning om konvertering, og hvis banken måtte vælge at afgive konverteringsanmodning, vil dette straks blive meddelt markedet,« skriver administrerende direktør Frank Kristensen i fondsbørsmeddelelsen.

Eneste mulighed er at konvertere

Flere eksperter peger dog på, at det ligner den eneste løsning for Vestjysk Bank at bede staten konvertere lige nu, hvis ikke banken skal ryge direkte i Finansiel Stabilitet.

»Der er ikke ret mange andre muligheder end at kalde på staten lige nu. Men det hjælper ikke nødvendigvis på bankens problemer, som særligt er det samlede solvensbehov. Når banken konverterer hybridkapital til aktiekapital, så ændrer det ikke på bankens kapitalpolstring samlet set. Derfor vil det ikke betyde nogen forandring i forhold til, hvordan tilsynet styrer bankerne i dag,« siger Per Grønborg, der er analytiker i Danske Markets.

Det er netop i den situation, at staten kan ende som en kæmpe spiller i den danske banksektor, og selv om der fortsat er langt op til de fire største banker, vil statens aktiviteter at dømme ud fra de seneste tilgængelige regnskabstal have en samlet balance på 110,7 milliarder kr.

Privat forsøg på at redde Vestjysk Bank

Finansiel Stabilitets koncernregnskab bidrager med 76,1 mia. kr. af balancen, mens Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank står for hhv. 29,3 og 4,8 mia. kr. i balance. Til sammenligning har landets femtestørste bank, Sydbank, 143,9 mia. kr. på balancen i regnskabet for tredje kvartal 2011. Det næste pengeinstitut i rækken er FIH Erhvervsbank med en balance på 86 mia. kr. i sit sidste regnskab.

Statens involvering i den danske banksektor er dog ikke sådan lige at ændre på. Hverken i Aarhus Lokalbank, hvor staten med 67,5 pct. af aktiekapitalen er storaktionær, eller via Finansiel Stabilitet, det statslige afviklingsselskab, der de seneste år har slugt en række banker. Involveringen kan trække ud.

»Det kan vare længe, for det er svært at sælge en sådan aktiepost i det nuværende marked. Finansiel Stabilitet har været forholdsvis hurtige til at sælge de gode dele af bankerne, men det tager år at komme af med de dårligste aktiver gennem ren afvikling. Det handler om, hvorvidt markedet er modent til at give den rigtige pris for eksempelvis ejendomme,« siger Finn Østrup.