Den børsnoterede Investeringsforeningen SmallCap Danmark er onsdag blevet ransaget af bagmandspolitiet.
22. februar 2012, 12:44 – opdateret 22. februar 2012, 12:48
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har i dag ransaget foreningens kontor med baggrund i mistanke om overtrædelse af værdipapirhandelsloven.
"Foreningen har for nærværende ikke nærmere oplysninger om baggrunden og kan derfor ikke kommentere yderligere på sagen på nuværende tidspunkt," oplyser SmallCap Danmark i en meddelelse til fondsbørsen.
Investeringsforeningen SmallCap Danmark har blandt andet investeringer i trægrossisten DLH, North Media (tidligere Søndagsavisen), møbelproducenten BoConcept, Egetæpper og gasbetonproducenten H+H.
Bag investeringsforeningen står investeringsselskabet Small Cap Danmark.
Afdelingen for Særlig Økonomisk Kriminalitet vil ikke udtale sig om, hvilken del af værdipapirhandelsloven der er tale om, heller ikke om mistanken retter sig mod enkeltpersoner eller selve SmallCap Danmark
"Vi udtaler os ikke om sager, inden der eventuelt bliver rejst tiltale," siger en talsmand fra Bagmandspolitiet til Berlingske Business.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten