Del : SMS
Berlingske Business

Små investorer tiltrækkes af Hellerup Finans

BM
Berlingske har gennemgået regnskaberne for de syv solcelleselskaber Solar Energy Company I-VI samt i Venere Invest, som alle er blevet udbudt af Hellerup Finans. Samlet har Hellerup Finans nedskrevet for mere end 100 millioner kroner i de syv selskaber. Foto:

En gennemgang af investorerne i Hellerup Finans’ solprojekter tegner en profil af det omstridte investeringsselskabs kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søborg, Skjern og Vejle. Hellerup Finans’ investorer kommer fra hele landet og er en blanding af mindre, selvstændige erhvervsdrivende og private investorer, som prøver lykken med investeringer i solprojekter udbudt af det omstridte investeringsselskab.

Berlingske har gennemgået regnskaberne for de syv solcelleselskaber Solar Energy Company I-VI samt i Venere Invest, som alle er blevet udbudt af Hellerup Finans. Samlet har Hellerup Finans nedskrevet for mere end 100 millioner kroner i de syv selskaber.

09Hellerup-Finans-162636.jpg

Investormassen spænder vidt fra stud. scient. Jens Lind fra København, Helle og Peter Skjellerup Schultz-Jensen, indehavere af Søborg El nord for København over Viborg-erhvervsmanden Niels Heuer til Ole Sørensen fra Grenaa og Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Vejle.

Mette Ravn har været administrerende direktør for Vingsted Hotel og Konferencenter i fire år, og investeringen i Solar Energy Company I er foretaget, før Mette Ravn tiltrådte som direktør.

»Vi har investeret 2,5 millioner kroner, og afkastet har langtfra været tilfredsstillende. Det er ærgerligt. Jeg ved ikke, hvorfor investeringen blev foretaget, men dengang talte man jo meget om grøn energi og solceller. Jeg havde dog hellere set, at vi havde solceller på taget her i Vingsted end den investering i Italien,« siger Mette Ravn.

09Hellerup-Finans-162636.jpg

Solar Energy Company I har nedskrevet for 10,6 millioner kroner i 2014.

»Det er den eneste investering, som vi har. Ellers er vi mest et hotel og konferencecenter, og det har bestemt ikke givet os blod på tanden i forhold til at lave nye af den slags investeringer. Vi holder os til at drive hotel,« siger hun.

Reglerne blev ændret

Andre investorer hos Hellerup Finans er eksempelvis stud. scient. Niels Lind. Han har skudt penge i Solar Energy Company III, som har nedskrevet små fire mio. kr. samt i to andre projekter, som ikke er relateret til Hellerup Finans, herunder Vindinvest Aps. Gårdejer Søren Peter Ingvartsen fra Gredstedbro nord for Ribe har gennem sit selskab SPI Invest investeret i to Solar Energy Company-selskaber. SPI Invest bogførte et underskud på knap halvanden mio. kr. på i 2014.

BM

Søren Rasmussen fra København har investeret i to af Hellerup Finans’ selskaber via sit selskab Exekias, nemlig Solar Energy Company III og ejendomsselskabet German Property Company. Han mener ikke, at der er noget at komme efter hos Hellerup Finans:

»Problemet er jo, at Italien ændrede reglerne,« siger han.

Søren Rasmussen er også investor i Obton Solenergi Don Benito, som udbydes af Aarhus-firmaet Obton A/S. Dette solprojekt nedskrev 23,5 mio. kr. i 2013 på grund af ændringer i afregningspriserne i Spanien.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere