Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skælskør Bank henter Fionia-direktør

Skælskør Banks Carsten Roth træder tilbage og overlader rollen til tidligere Fionia Bank-direktør Henrik Borup Jeppesen.

Den tidligere direktør i Fionia Bank, Henrik Borup Jeppesen skal være ny direktør i Skælskør Bank fra i morgen. Direktørskiftet kommer blot få dage efter, at Skælskør Bank fik sin kapital på plads, og ser ud til at overleve efterårets dødskamp.

Banken havnede i krisen takket være en høj udlånsvækst, som er bygget op under den hidtidige direktør Carsten Roth, der har haft posten i 17 år. Han er i dag 59 år og går på pension.

"Carsten Roth fortjener anerkendelse for sin indsats,” siger formanden for Skælskør Bank, godsejer Peter Melchior i en pressemeddelelse.

Valget af Henrik Borup Jeppesen kan virke lidt kontroversielt. Efter Fionia Banks direktør Finn B. Sørensen gik ned med stress i efteråret 2008 blev Henrik Borup Jeppesen administrerende direktør i den fynske bank, som siden er havnet hos Finansiel Stabilitet.

Henrik Borup Jeppesen havde dog kun posten i tre måneder, da Fionia Bank i januar 2009 meddelte, at der var fundet en ny direktør, og Henrik Borup Jeppesen ville fratræde med øjeblikkelig virkning.

 




Markedet lige nu