Del : SMS
Berlingske Business

SF stiller ultimative krav til Nykredit: I har en måned til at rette ind

SF
Foto:

Det skal være fuldstændigt gennemskueligt, hvad realkreditinstitutternes bidragssatser går til, og så må satserne ikke stige uden tilladelse, lyder krav fra SF. Nykredit har én måned til at rette ind. Ellers vil partiet forsøge at presse lovgivning igennem.

Artiklen fortsætter under annoncen

SF kræver nu, at kunderne skal have fuld gennemsigtighed i, hvad realkreditinstitutternes bidragssatser og gebyrer går til.

Kravet fra SF kommer forud for et møde fredag, hvor erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har indkaldt forligskredsen bag bankpakkerne til en drøftelse af de stigende bidragssatser hos realkreditinstitutterne.

nykredit

»Hvis vi, og ikke mindst kunderne, skal bevare tilliden til de danske realkreditsystemer, så kræver det, at der er en gennemsigtighed i forhold til de gebyrer, der bliver opkrævet. Indtil videre er det klarlagt, at halvdelen af de opkrævede gebyrer går lige ned i bankernes forede lommer,« siger erhvervsordfører Jonas Dahl og henviser til Nykredits seneste prisstigninger på boliglån.

»Det er ikke godt nok, at der er så stor uklarhed over, hvad pengene skal bruges til, og det har vi og kunderne simpelthen behov for at få fuldt indblik i,« siger Jonas Dahl.

Nykredit begrunder de højere bidragssatser med øgede kapitalkrav fra blandt andet EU. Ifølge koncernchef Michael Rasmussen skal Nykredit skaffe op mod 25 milliarder kroner inden for de kommende fem til seks år. Men det argument har flere eksperter og kunder stillet spørgsmålstegn ved.

edit-sagen på to minutter.jpg

Myndighederne skal godkende stigninger

Derfor kræver SF nu også, at der skal nedsættes en uafhængig ekspertkommission, der skal vurdere, om der er rimelighed i stigningen i blandt andet bidragssatserne. Kommissionen skal forhindre realkreditselskabernes »tag-selv-bord«, lyder det fra Jonas Dahl.

»Vi bliver nødt til at have en instans, som sikrer, at stigningerne skal være begrundet såfremt, der skal være nogle stigninger,« siger han.

Derudover må der ifølge SF ikke gennemføres bidragsstigninger på eksisterende lån, før der er blevet givet tilladelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Det her handler også om at beskytte de ellers sagesløse forbrugere, som ikke nogle steder at gå hen, når banker og realkreditinstitutter hæver bidrag og gebyrer år efter år,« siger Jonas Dahl.

Nykredit får én måned til at lave en frivillig aftale og rette ind. Ellers vil SF henvende sig til ministeren og Folketinget med henblik på at få presset kravene igennem.

Totalkrig

»Det er så grelt et eksempel på, at forbrugernes rettigheder er fuldstændig tilsidesat, at hvis ikke man er villig til at løse det fra realkreditinstitutternes side, så er den eneste udvej lovgivningsvejen,« advarer Jonas Dahl.

Nykredits topchef Michael Rasmussen mødes med erhvervs- og vækstudvalget fredag for at fremlægge al dokumentation for stigningerne i bidragssatserne.

Nordeas danske topmand ny Nykredit-topchef

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere