Finanstilsynet graver i Saxo Bank, der indtil videre har været nødt til at rette ind efter kritikken.
20. august 2010, 11:52
Mens ejerne af Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, netop har sat en tredjedel af deres fælles projekt til salg, graver Finanstilsynet videre i bankens gøre og laden.
Tidligere på sommeren rettede Saxo Bank ind og ændrede på flere forretningsgange, efter at Finanstilsynet kom med en række påbud samt en politianmeldelse af banken. Finanstilsynet mente, at banken havde mangelfulde kontrolprocedurer og en for dårlig kunderådgivning om risici ved visse investeringer.
Ligeledes mente Finanstilsynet, at banken overtrådte lovgivningen omkring hvidvaskning af penge på ti punkter. Der er "særlig høj risiko" for at Saxo Bank bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering, lød vurderingen fra Finanstilsynet.
Baggrunden var bankens forretningsmodel med mange transaktioner og aktiviteter i flere forskellige lande. Statsadvokaten har endnu ikke taget stilling til, om man er enig i Finanstilsynets vurdering, og det er derfor uklart, hvad der vil ske videre i sagen.
Nu venter Saxo Bank så på at få gang i den videre undersøgelse, som Finanstilsynet har gennemtvunget.
Klik videre og læs om et hul på 750 millioner kr.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten