Del : SMS

Saxo Bank-stifter taler ud om op- og nedture

Kim Fournais - Direktør for Saxo Bank.
47-årige Kim Fournais har indvilget i at fortælle om Saxo Bank og virksomhedens udvikling og om fremtidsplanerne, herunder en ventet børsnotering. Men også om de hurdler, der har været undervejs. Foto:

Det begyndte for 21 år siden med to mand, 134 kvadratmeter og valutahandel over telefonen. I dag bruger over 150 banker og finansielle institutioner, heriblandt Citibank og Barclays, samt over 100.000 private investorer Saxo Banks elektroniske handelsplatform med flere end 30.000 forskellige finansielle produkter. Forretningsmodellen har for længst gjort Saxo Banks stiftere, Kim Fournais og Lars Seier Christensen, til milliardærer, men ikke til blåstemplede erhvervsfolk i den hjemlige andedam.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er svært ikke at blive overvældet af den materielle overdådighed ved ankomsten til Saxo Bank. En hel væg er udsmykket med et flere kvadratmeter stort maleri af Michael Kvium. Og i den tilstødende foyer med vægge af glas står de så ofte omtalte to Formel 1-biler, adskillige kunstgenstande og et stort sort flygel.

Den materielle overdådighed vidner om Saxo Banks ubestridelige succes. Men den fortæller også noget om, at Saxo Bank aldrig har sat sit lys under en skæppe og heller aldrig har levet efter den-der-lever-stille-lever-godt-reglen. Her hyldes det modsatte af den jantelov, som tynger dele af livet uden for Saxo Bank. Stifterne er erklærede kapitalister. En modig tilkendegivelse i et land, hvor kapitalisme nærmest er et skældsord.

Kim Fournais - Direktør for Saxo Bank.

Kim Fournais og Lars Seier Christensen er blevet milliærder på Saxo Bank, som de stiftede under navnet Midas for 21 år siden med en startkapital på en halv million kroner og sølle tre måneder til at bevise virksomhedens levedygtighed. Ellers var det slut.

Ifølge Berlingskes årlige Guld 1000-rating er Kim Fournais og Lars Seier Christensen i dag gode for hver cirka 3,3 milliarder kroner. Det rækker til en 22. plads blandt Danmarks rigeste.

Men hvordan er det på 21 år lykkedes de to at skabe en global finansiel virksomhed med afsæt i et tomandsforetagende? Hvad er forretningsmodellen, eller forretningshemmeligheden om man vil? Og hvad betyder det for de to stiftere, at Saxo Bank trods 21 års drift og årlige indtægter på tre milliarder kroner aldrig rigtigt er blevet blåstemplet herhjemme?

47-årige Kim Fournais har indvilget i at fortælle om Saxo Bank og virksomhedens udvikling og om fremtidsplanerne, herunder en ventet børsnotering. Men også om de hurdler, der har været undervejs.

Kim Fournais - Direktør for Saxo Bank.

»Og dem har der været en del af,« som han siger.

Der har være kommercielle og investeringsmæssige fejlskud i kerneforretningen. En kostbar satsning på ejendomsinvesteringer og kapitalforvaltningsaktiviteter, som stifterne dybest set ikke havde forstand på. Der har været uheldig timing. Og så har der ikke mindst været mediesagerne.

»Vi har mange gange undervurderet pressen, men vi ser sagerne som et afsluttet kapitel. Måske er det supernaivt, men vi har måttet lære, at folk ikke bare tager det for givet, når man siger, at der ikke er noget at komme efter,« siger Kim Fournais.

Det er da også en vagtsom, men venlig Kim Fournais, som tager imod den udsendte medierepræsentant på sit kontor i Saxo Banks domicil i Hellerup med storslået udsigt over Øresund. Noget af en kontrast til de ydmyge 134 kvadratmeter på tredje etage i en anonym ejendom i Ny Østergade i det indre København, hvor det hele begyndte under navnet »Midas« efter den græske sagnkonge, der ved lavede alt, hvad han rørte ved, til guld.

Dengang var Kim Fournais bare 25 år, men allerede dreven nok til at spotte et hul i det københavnske finansmarked: Muligheden for tilbyde bedre vilkår til de privatpersoner og mindre virksomheder, som handlede valuta.

Kim Fournais havde arbejdet en håndfuld år i den finansielle sektor i København og noteret sig, at de etablerede banker og børsmæglerede ikke rigtig gad servicere de mindre investeringskunder. Konkurrencefordelene som nystartet måtte ligge på den flade, hvis man kunne tilbyde bedre vilkår for disse investeringskunder, tænkte Kim Fournais.

»I bankerne og hos børsmæglerne gik man hjem klokken 16, men de globale kapitalmarkeder har jo åbent hele tiden. Og priserne blev sat efter, om kunderne skulle købe eller sælge. Hvis kunden ville købe, fik prisen en hak opad og modsat, hvis kunden ville sælge,« siger Kim Fournais.

Det var dyrt for de mindre investeringskunder at handle valuta og aktier, og selv med en brøkdel af bankernes kommission, ville han kunne få en god forretning, hvis han samtidig servicerede kunderne døgnet rundt.

Som konsekvens holdt Midas, som Saxo Bank hed frem til navneskiftet i 2001, de første mange år døgnåbent. I praksis foregik det ved, at Kim Fournais havde sin mobiltelefon liggende ved siden af sengen, så han også kunne betjene kunderne om natten.

Om morgenen skrev han markedsanalyser, som han faxede ud til potentielle kunder. Og dem var der ikke mange af. Særligt ikke i begyndelsen, for Kim Fournais og Lars Seier Christensen, som kom med den nødvendige startkapital, etablerede virksomheden på det værst tænkelige tidspunkt. Få dage inden var det europæiske valutasamarbejde, EMSen, brudt sammen. Danske investorer mistede et tocifret milliardbeløb på en weekend, og Lannung Bank og Aktivbanken måtte dreje nøglen om. Næsten ingen havde lyst til at handle valuta. Slet ikke med et ukendt og nystartet foretagende.

»Jeg foretog i hvert fald 100 telefonopkald hver dag, men valutahandel stod ikke øverst på ønskelisten hos ret mange,« fortæller Kim Fournais, der ringede på må og få ud fra telefonbogens de gule sider og til adresser i de dyreste postnumre. Her måtte de potentielle kunder være at finde.

Kim Fournais og virksomhedens eneste ansatte, Jacob Storm, som i øvrigt stadig er ansat, havde godt tre måneder til at bevise, om virksomheden var levedygtig. Med hårdt arbejde lykkedes det at få kunder og positivt cashflow efter to måneder. Tre år efter var Midas vokset ud af lokalerne i Ny Østergade og flyttede til større kontorer rundt om hjørnet i Chr. IXs gade. Fra da af blev Lars Seier Christensen også del af den daglige drift.

I 1996 kom en ødelæggende mediestorm på tværs. TV-journalisten Jens Olaf Jersild ville på TV demonstrere, hvor dårligt det stod til med moralen hos de såkaldte sidegadevekslerer. Med skjulte optagelser og erhvervsmanden Karsten Ree som spydspids fik Jersild udstillet Midas, som et brodent kar i branchen. Medieomtalen gav anledning til selvrangelse og ærgrelse, men udadtil kom der ingen indrømmelser. TV-udsendelsen kostede Midas dyrt. Fra at have været oppe på 80 ansatte var Midas tre måneder efter nede på 35 ansatte. Og så var Midas endda det første fondsmæglerselskab, der var blevet godkendt af Finanstilsynet.

»På det tidspunkt var vi glade for, at vi var begyndt at lave forretning i udlandet, for efter Jersilds udsendelse var der frossen tilstand her i Kongeriget et stykke tid, selv om der ikke var hold i påstandene. Det var ikke rart at blive hængt ud, når man prøver at gøre tingene bedst muligt,« siger Kim Fournais.

Midas besluttede dog efterfølgende at droppe de puljer, hvor kunden aldrig kunne vide præcis, hvad der blev handlet hvornår. Det var for uigennemskueligt.

Midas overlevede på sin forretning i udlandet og udviklede sig fortsat. Drivkraften dengang som i dag var tanken om at give private investorer bedre transparens, men også bedre adgang til de finansielle markeder.

»Vi ville give private investorer samme muligheder som professionelle investorer,« som Kim Fournais og Lars Seier Christensen udtrykker det i skøn forening på Saxo Banks hjemmeside.

I de første år var det primært køb og salg af valuta og futures, som Midas gav mindre investorer adgang til at handle. I dag kan privatinvestorer selv handle en lang række investeringsprodukter på de globale markeder – alt fra grisemaver, olie og japanske obligationer til guld og sølv og aktier. Blot for at nævne en god håndfuld. For udvalget er gigantisk. Flere end 30.000 finansielle instrumenter, eller varer om man vil, kan i dag handles via Saxo Banks elektroniske handelsplatform, Saxo Trader, hvor den daglige omsætning er på 100 milliarder kroner. Dagligt gennemføres der alene 170.000 valutahandler i Saxo Trader.

Privatinvestorerne er enten kunder i Saxo Bank eller også er de kunder i nogle af de banker, der bruger Saxo Banks handelsplatform i eget navn. Det er blandt andet banker som amerikanske Citibank, sydafrikanske Standard Bank og den portugiske vekselererfirma Banco Carregosa, der i 2001 blev Saxo Banks første såkaldte white label-kunde. Men også institutionelle kunder handler direkte i Saxo Trader, der så at sige er hjertet i Saxo Bank.

Det er her, at Saxo Bank tjener sine penge. For hver handel, der gennemføres, får Saxo Bank en leverandør-fee. Leverandørerne er alt fra store udelandske banker som Deutsche Bank og City Bank til råvarebørser og aktiebørser verden over. Saxo Bank er sådan set »bare« en formidler af finansielle varer de 12 leverandører, Saxo Bank gennem årene har indgået aftaler med.

»Du kan handle stort set alle produkter, og det kan du ingen andre steder. Det er en helt unik og meget skalerbar forretningsmodel. Den omkostning, der er ved at få ti procent flere kunder på, er nærmest ikke-eksisterende, « siger Kim Fournais.

Saxo Trader’en er resulatet af et gigantisk IT-udviklingsarbejde, som begyndte i 1996, da de første IT-folk blev ansat. Kim Fournais tegnede for IT-folkene, hvordan han så for sig, at skærmbilledet skulle se ud for brugeren.

»Først i 1998 kunne vi lancere den første version af det, der senere blev Saxo Trader. I begyndelsen var det kun spothandel, hvor to valutaer handles over for hinanden. Det var ret unikt for på det tidspunkt var der kun få, som var begyndt at tilbyde onlinehandel med valuta,« siger Kim Fournais.

I dag har Saxo Bank knap 600 IT-folk ansat til konstant at videreudvikle handelsplatformen. Næsten halvdelen af Saxo Banks godt 1.300 ansatte er dermed IT-folk, hvilket ikke er gængs hos virksomheder, der smykker sig med titel af »bank«. Saxo Bank er da også primært en online investeringsbank, og ifølge Kim Fournais var det primært af markedsføringsårsager, at de to stiftere i slutningen af 1990erne blev enige med sig selv om at gå efter at få en banklicens og dermed retten til at kalde sig bank.

Titlen som bank ville give virksomheden nogle fordele og muligheder. Vækstambitionerne lå i udlandet, hvor det ville være håbløst at kalde sig fondsmægler, og samtidig ville ordet bank og de medfølgende kapitalkrav også signalere tryghed for kundernes indskud.

»I 2001 skiftede vi status til bank. Men det var primært af markedsføringsårsager. Dengang var det tillidsvækkende at hedde bank, og uden for landets grænser var der ingen, der forstod ordet fondsmægler. Det er bestemt ikke nemmere at håndtere alt det regulatoriske omkring det at være bank, men som bank er dine forretningsmuligheder større, fordi du har mulighed for at lave alt, der ligger inden for bankparaplyen. Det var også vigtigt for os, for det er altid rarere at have muligheder end begrænsninger,« siger Kim Fournais.

Ifølge Kim Fournais har de to stiftere dog aldrig gået med nogen drøm om at blive en »rigtig« bank. Købet af Brørup Sparekasse i 2010 var i første omgang for at kunne tilbyde de eksisterende kunder noget mere. På længere sigt skal velhaverbanken Saxo Privatbank, som den jyske sparekasse blev omdøbt til, dog også være en løftestang for at få flere investeringskunder gennem Saxo Traderen.

»Vi vil gerne agere fuld bank for de kunder, vi gerne vil have ind. Men Saxo Privatbank skal også være et proof of concept i forhold til at få flere kunder igennem maskinen, og foreløbig er den mængde af kunder, vi får, markant stigende. Jeg er ikke sikker på, at det er det samme billede, man ser alle andre steder nu. Måske kan vil gøre noget lignende i udlandet i samarbejde med eksisterende banker med samme kundefokus som Saxo Privatbank,« siger Kim Fournais.

Med banklicensen i hus skiftede Midas i 2001 navn til Saxo Bank og samtidig slog virksomheden dørene op for sit første eget domicil på adressen Smakkedalen i Gentofte. De dengang 65 ansatte rykkede ind i nybyggede lokaler, der bedre end lokalerne inde i byen matchede den nye status som bank.

»Det var et stort skridt at flytte til Smakkedalen. Det var en stor økonomisk forpligtelse at købe et domicil, men vi var også nået til et vist modenhedsniveau. Nu var vi bank. Vi havde systemer, og mange kunder kom til. Vi havde stor vækst i 2001, og i årene efter voksede vi rimelig hurtigt. Vi begyndte at blive mere internationale og begyndte at vinde en masse awards for Saxo Trader’en,« siger Kim Fournais.

Den voksende succes tiltrak interesserede investorer som storbanker og private equity fonde, og stifterne og ejerne fik for første gang sat værdi på deres forretning, herunder også Peter Lerbrandt, der var bestyrelsesformand fra 1995 til 2003, og som som skød penge i Saxo Bank i forbindelse med erhvervelsen af domicilet i Gentofte.

»Da vi nærmede os 2004, kunne vi se på de indikationer, vi fik fra folk, at forretningen var blevet ganske meget værd. I 2005, da vi solgte 25 procent af selskabet til General Atlantic, gav valueringen Peter Lerbrandt sine penge 20 gange tilbage, og Lars og jeg fik første gang penge på bordet,« siger Kim Fournais.

Gennem 00erne fortsatte Saxo Bank væksten ud over rammerne i Gentofte, så virksomheden til sidst var spredt ud på fem til seks adresser. Et nyt og større domicil blev indtaget i 2008.

Omtrent samtidig afgav Kim Fournais og Lars Seier Christensen det daglige ansvar til direktørduoen Eric Rylberg og Karsten Poulsen, der havde en fælles fortid i rengøringsvirksomheden ISS og dernæst ejendomsselskabet Keops.

Det blev starten på en tiltrængt oprydning i organisationen og forretningsgangene, men også investeringer i ejendomme og asset management. Satsningen fjernede fokus og kapital fra kerneforretningen, så det meste er nu afviklet igen. De to ansatte direktører forlod Saxo Bank i 2012, og stifterne vendte tilbage til den daglige drift med et stramt fokus på kerneforretningen.

I 2010 ramte en ny mediestorm Saxo Bank. En række kunder og tidligere ledende medarbejdere, dog anonyme, kritiserede virksomheden for alt fra tvivlsomme forretningsmetoder til snyd med priserne. Kunderne blev angiveligt ikke tilstrækkelig oplyst om risici ved valutaspekulation, og det svensk-libanesiske investeringsfirma med Charbel Nader i spidsen hævdede at blive snydt med forkerte priser og systematiske systemnedbrud på kritiske tidspunkter.

Det førte til, at Finanstilsynet gennemgik Saxo Bank og dens forretningsmetoder og krævede, at Saxo Bank skulle betale for en uvildig undersøgelse af de manuelle handler i banken.

Undersøgelsen frikendte Saxo Bank. Og Finanstilsynet kaldte bankens handelssystemer for robuste. Kim Fournais er skuffet over mediernes dækning.

»Der blev fremført en række påstande, der ikke var sande, og de hang længe i luften. Men vi var rene, og fik Finanstilsynets ord for det efter grundige undersøgelser. Efter finanskrisen er der banker, som ikke er her mere, fordi de ikke agerede, som de skulle, og det har vi andre været med til at betale for. Vores forretningsmodel har været profitabel gennem hele krisen, og vi har ikke haft problemer. Vores kundebase er vokset – alene i år med 35 procent – midt i en finansiel krise,« siger Kim Fournais.

Succes eller ej, så bliver der i Danmark set med nogen skepsis på Saxo Bank. Kim Fournais ved også godt, at nogen har givet banken prædikatet kasinobank, men hvorfor kan han ikke greje.

»Når vi driver en global kapitalmarkedsplatform for nogle af verdens største finansielle organisationer som Citibank i New York og Barclays i London, viser det, at vi er i verdenseliten og er gode til det, vi gør. Og når vi nu som det seneste sørger for, at danske virksomheder kan afdække deres valuta og foretage betalinger væsentligt billigere og mere simpelt end før, så viser det samtidig, at vi udfordrer de vante mønstre. Det er vi stolte af, men den slags giver fjender blandt de etablerede. Det er rigtigt, at man kan handle spekulative produkter og risikere at tabe penge, men det kan man også, hvis man køber den forkerte aktie i banken,« siger Kim Fournais.

Skepsisen og manglende blåstempling i Danmark ærgrer Kim Fournais.

»Vi har været den hurtigst voksende finansielle institution, siden vi startede. Både virksomheden og medarbejderne betaler skat i Danmark og bidrager til fællesskabet. Vi har skabt en masse arbejdspladser. Vi har den bedste multi-asset-handelsplatform i verden og er uden sammenligning Nordens mest succesrige finansielle e-business. Vi kæmper for at gøre finansmarkederne transparente og tilgængelige for alle, uden forsinkelser og ekstra omkostninger. Vi har vundet et hav af internationale priser. Og vi har masser af prominente kunder, både virksomheder og privatpersoner, som de fleste gerne vil have som kunder. Vi er ret stolte over vores forretning, og jeg kunne da godt tænke mig, at folk egentlig forstod, hvad det er, vi har gjort. Vi har jo egentlig demokratiseret adgangen til de finansielle markeder,« siger Kim Fournais.

Måske vil opfattelsen ændre sig, når Saxo Bank efter planen går på børsen. Det ligger i aftalen med TGP, som blev 30 procents ejer af Saxo Bank, da General Atlantic gik ud af Saxo Bank i 2011.

»Vi har en aftale med TGP om, at det er det, vi vil. Vi håber, at vi bliver klar til børsnotering inden for to til fem år,« siger Kim Fournais.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere