Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sampo vil bruge Danske Bank-kroner på Nordea

Da Danske Bank i efteråret 2006 betalte godt 30 mia. kr. for Sampo Bank kunne ingen vide, at en god portion af pengene efterfølgende ville blive brugt til investeringer i Nordea.

Det står nu klart, at den tilbageværende del af Sampo, som primært består af et forsikringsselskab og pengeposen, vil fortsætte med at opkøbe Nordea-aktier.

- I tidligere meddelelser har Sampo lovet at komme med mere detaljerede oplysninger om planerne for overskudskapitalen. Sampos bestyrelse har umiddelbart identificeret to interessante finansielle aktier: Sampo og Nordea, skriver Sampo i sit årsregnskab tirsdag.

- Sampo fortsætter med at investere sin overskudskapital i Nordea og med at tilbagekøbe egne A-aktier, såfremt værdien forbliver favorabel på begge, står der videre.

Ledelsen anfører, at den, hvis det skulle blive nødvendigt, er parat til at optage lån for at gennemføre disse opkøb.

Ved udgangen af 2007 havde Sampo-koncernen omkring 5,2 mia. euro (små 39 mia. kr.) i overskudskapital. Hertil kommer investeringer for omkring 0,9 mia. euro (knap 7 mia. kr.) i Nordea.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu