Salg af nye Amagerbank-aktier bremset

Nordnet har fredag eftermiddag bremset salget af nye Amagerbanken-aktier. Det sker, efter Finanstilsynet har truet sælgerne med bøder.

Nordnet beklager at have tolket reglerne forkert, skriver borsen.dk

"Vi beklager, at vi har tolket reglerne forkert. Vi vil gøre alt for at holde vores kunder skadesløse. Hvordan det skal ske, ved vi endnu ikke helt, men det er vi ved at undersøge," siger Nordnets direktør i Danmark, Max Gandrup, til borsen.dk.

Udmeldingen kommer efter, at internetmægleren fra fredag morgen gav kunderne mulighed for at sælge de nye aktier, som de fik tildelt efter emissionen. Men kunderne har endnu ikke fået aktierne, og derfor må de ikke handle med dem, hvilket Finanstilsynet påpegede.

Nordnet har nu valgt at lukke ned for handlen af de nye Amagerbanken-aktier.

 



Markedet lige nu