Del : SMS
Berlingske Business

Sådan vil Nykredit forklare sine prisstigninger

Nykredit
Mens Nykredit over for offentligheden nægter at fremlægge det regnestykke, der er endt med en solid prisstigning til kunderne, så har koncernens direktion forklaret sig internt i virksomheden. Fredag skal politikerne have forklaringen.

Mens Nykredit over for offentligheden nægter at fremlægge det regnestykke, der er endt med en solid prisstigning til kunderne, så har koncernens direktion forklaret sig internt i virksomheden. Fredag skal politikerne have forklaringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nina Smith fra Nykredits bestyrelse holdt tand for tunge, da hun mødte pressen efter et timelangt møde torsdag, hvor bestyrelsen forberedte sit møde med politikerne i ­Folketingets erhvervsudvalg fredag. På mødet vil Nykredit forklare de prisstigninger, der har ramt koncernens privatkunder, og dermed holde de mange forslag om politiske indgreb i skak.

Nordeas danske topmand ny Nykredit-topchef

Men Berlingske Business har fået indblik i den skriftlige forklaring, som Nykredits ledelse med koncernchef Michael Rasmussen i spidsen har lagt ud til sine medarbejdere, og det er formentlig den samme forklaring på prisstigningerne – øgede fremtidige kapitalkrav – som Folketingets medlemmer af erhvervsudvalget får præsenteret fredag formiddag.

Svagheder i forklaring

Nykredits ledelse spiller først bolden tilbage på politikernes banehalvdel ved at påpege, at det er krav og ønsker fra blandt andre danske myndigheder, der gør det nødvendigt at samle mere kapital sammen. Dertil kommer krav fra internationale myndigheder, ratingbureauer og finansmarkedet. Men ledelsen erkender selv svagheden i forklaringen: Nogle af kravene er svære at konkretisere, lige som kravene kan udvikle sig over tid og blive udvidet med nye krav.

edit-sagen på to minutter.jpg

»Når man ser på Nykredits kapitalsituation, skal man være opmærksom på, at der er to forskellige faser. Vi har et konkret fastsat kapitalmål, som skal opfyldes ved indgangen til 2019. Det mål indebærer, at Nykredit skal have en egentlig kernekapital på 70 mia. kr. ved indgangen til 2019. Aktuelt har ­Nykredit en egentlig egenkapital på godt 60 mia. kr. Efter 2019 kommer anden fase, hvor der endnu ikke er defineret et fast kapitalmål,« skriver ledelsen.

Men selv den første fase er ikke helt konkret og bygger på nogle vurderinger. ­Nykredit har lagt kravene sammen og er kommet frem til, at koncernen i 2019 skal stille med kapital svarende til omkring 13 procent af koncernens risikoeksponering – som kan oversættes til Nykredits samlede risiko.

Dertil kommer både kapitalkrav fra Finanstilsynet og det europæiske bank­tilsyn, samt krav om, at der polstres lidt mere end det rent nødvendige. Så kravet bliver efter Nykredits beregning på 17,5 procent. Og da risikoen forventes at være på 400 milliarder kroner ved indgangen til 2019, skal koncernen dermed stille med ca. 70 mia. kr.

Efter 2019 bliver det straks mere luftigt, da kravene ikke er kendte endnu – hvad ­Nykredits ledelse da også selv påpeger.

»Faktum er, at internationale myndig­heder arbejder på nye, vidtgående kapitalkrav. Disse er endnu ikke vedtaget, og det er derfor uklart, hvordan de påvirker ­Nykredit,« skriver ledelsen.

Jakob Jensen

Men den har vurderet, at der bliver brug for yderligere 15 milliarder kroner og peger på, at det svarer til, hvad Sverige kræver af sine fire største banker. De fremtidige krav stammer fra den såkaldte Baselkomité, som kommer med sine anbefalinger i løbet af 2016. Herefter skal EU-kommissionen komme med forslag til lovgivning, som endelig skal udmøntes i national lovgivning.

Prisstigningerne i Nykredit har vakt tusinder af kunders vrede – også fordi de kædes sammen med øgede krav, der endnu ikke er vedtaget. Men Nykredit skriver til sine medarbejdere, at det ikke kan vente.

»Vi kender som sagt ikke de præcise ­kapitalkrav, der viser sig efter 2019 – men alt tyder på, at de bliver meget høje. Dette er en betydelig udfordring for Nykredit, og den udfordring kan ikke løses hurtigt. Fælles for alle løsningerne er, at de tager tid; men der skal lægge en plan allerede nu,« skriver ledelsen.

aa

Desuden får Nykredit som stor udsteder af obligationer løbende besøg af udenlandske investorer, der vil vide, hvordan de nye regler rammer Nykredit.

»I den forbindelse er det ikke ligefrem hjælpsomt, at de svenske myndigheder har valgt at handle, før den ny regulering er vedtaget som beskrevet ovenfor,« hedder det i meddelelsen til medarbejderne.

boliglån

Europas billigste boligfinansiering

TV2 har fået indblik i et webmøde blandt Nykredits medarbejdere, hvor planen for mødet med politikerne blev yderligere konkretiseret. Bortset fra at fremlægge de ovenfor skitserede beregninger vil koncernchef Michael Rasmussen pege på, at den samlede stigning i bidragssatsen kun er fra 0,73 procent til 0,88 procent i gennemsnit. Den er langt højere for korte flekslån og afdragsfrie lån. Men kunderne kan mindske pris­stigningen ved at flytte til fastforrentede lån og betale afdrag.

Desuden vil han fremhæve, at danske boligejere fortsat kan få formentlig Europas billigste finansiering af fast ejendom.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere