28. november 2009, 05:00

Er det klogt af de danske politikere at hjælpe og redde danske banker, som selv er skyld i krisen, uden nogen form for garanti for, at bankerne fremover holder sig på dydens smalle sti? Og hæfte for op mod 800 milliarder kroner gennem to bankpakker?

Ikke hvis man spørger to af landets førende forskere inden for bankvæsen, lektor Johannes Raaballe fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School. Derfor præsenterer de i en ny rapport, der offentliggøres i Finans Invest den 11. december, fire forslag til lov- og regelændringer, der kan forhindre en gentagelse om føje år.

Nogle af forslagene vil give bankdirektørerne søvnløse nætter. Eller give dem mareridt, hvis de er så heldige rent faktisk at falde i søvn. For Johannes Raaballe og Ken L. Bechmann foreslår netop det, som branchen frygter allermest, og som brancheorganisationen, der holder årsmøde på mandag i Statens Museum for Kunst i København, arbejder intenst for at undgå: Nemlig national regulering.

Bankernes skavanker

Men det er helt nødvendigt ifølge de to forskere:

»Danske banker lider af en række alvorlige skavanker, som udenlandske banker ikke lider af. Derfor er der i den grad brug for national, dansk regulering ud over den internationale,« siger de samstemmende.

Bankerne skal for det første have mere sul på kroppen. 12 procent skal egenkapitalen udgøre - vel at mærke af den gode, gammeldags slags.

For det andet skal stemmerets- og ejerbegrænsninger i danske børsnoterede selskaber afskaffes. På den måde får bankaktionærer mulighed for rent faktisk at stemme med deres aktier.

For det tredje skal børsnoterede sparekassers indflydelse på sparekassefonde væk.

Og for det fjerde skal Finanstilsynet ind under Nationalbanken og gribe øjeblikkeligt, konsekvent og troværdigt ind, når bankers egenkapital passerer den nedre grænse.

»Når nu politikerne har brugt så mange skattekroner på de to bankpakker, bør de i det mindste forsøge at forhindre noget tilsvarende i at ske igen. Og hvis de vedtager vores fire forslag, minimerer vi sandsynligheden for kriser i fremtiden,« siger Johannes Raaballe, lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Han er helt på det rene med, at det at fjerne stemmerets- og ejerbegrænsningerne i de danske banker er det samme som at fjerne gulvtæppet under nogle af dem. For uden ejerbegrænsninger risikerer flere at miste den reelle styring af virksomheden til storaktionærer.

En nødvendighed

Men det er nødvendigt. Forskerne mener nemlig, at flere danske bankledelser har kørt rundt i en bil uden bremser. Det har fået danske banker til at låne omkring 600 milliarder kroner mere ud i perioden 2004 til 2008, end de havde stående på bankbøgerne. Det svarer til en udlånsvækst på 20 procent om året - dobbelt så stor som i USA og resten af Europa.

»Det er et stort problem, at to tredjedele af de børsnoterede banker mangler en storaktionærer, for småaktionærer har ingen mulighed for at matche bankledelser og efterprøve beslutninger. Ledelserne har haft frit spil mange steder, for ingen med styr på tingene gider være storaktionær i en bank, der har stemmeretsbegrænsninger. For hvorfor dog løbe en stor risiko uden at kunne gøre sin indflydelse ordentligt gældende. Man behøver jo ikke ligefrem at være til grin for egne penge,« siger Johannes Raaballe.

Opfordring til fjernelse

Nationalbankdirektør Nils Bernstein opfordrede for nylig aktionærerne i banker med stemmeretsbegrænsning i børsnoterede, danske banker til at rotte sig sammen og fjerne den.

Men det er lettere sagt end gjort:

»For det kan reelt ikke lade sig gøre uden en lovændring. Det kræver, at aktionærerne sikrer sig to tredjedels flertal af såvel stemmer som aktiekapital. Visse steder skal op mod 90 procent af aktierne være repræsenteret på en generalforsamling, før begrænsningen kan fjernes. Og det har der aldrig været,« siger Johannes Raaballe. I USA er stemmeretsbegrænsninger ulovlige og ejerbegrænsninger sjældent forekommende. I EU spiller begge dele en meget begrænset rolle - bortset fra i Spanien og Italien, der dog stadig halter langt efter udbredelsen i danske banker.

Uenighed om begrænsning

Det er især i de små og mellemstore banker, at stemmerets- og ejerbegrænsninger findes. Deres formand kalder det for en dårlig idé at fjerne dem ved lov.

For intet tyder på, siger han, at disse banker drives dårligere:

»Der findes undersøgelser, som peger på, at banker med disse begrænsninger klarer sig bedre end banker uden. For min egen banks vedkommende er vi kommet med det bedste resultat på trods af stemmeretsbegrænsning,« siger formand for Lokale Pengeinstitutter, Bent Naur, der samtidig er øverste bankboss i Ringkjøbing Landbobank.

Lektoren fra Aarhus Universitet afviser imidlertid Bent Naurs argument:

»Det er ganske enkelt forkert, og jeg forstår ikke, at Lokale Pengeinstitutter vil lægge navn til påstanden om, at aktionærhindringer i form af stemmerets- og ejerbegrænsninger ikke har en negativ effekt på bankerne. Det forholder sig lige modsat,« siger Johannes Raaballe og uddyber:

»Banker med større aktionærer har klaret sig langt bedre under bankkrisen og taget færre risici gennem hele forløbet end banker uden større aktionærer. Og hvad Ringkjøbing Landbobank angår, har den ganske rigtigt klaret sig pænt, men den har også en stor aktionær, nemlig ATP,« siger han.

Han peger på, at de børsnoterede banker, som er krakket herhjemme, alle havde begrænsninger for aktionærerne.

»Vi kunne formentlig have undgået de fleste af disse ulykker, hvis stemmerets- og ejerbegrænsningerne var fjernet. Men det kræver, at politikerne kommer på banen,« siger Johannes Raaballe.