Del : SMS
Berlingske Business

Sådan tabte Henrik Heideby magtkampen i PFA

17BUSPFA-heideby.jpg
Henrik Heideby stopper ved udgangen af 2014 som administrerende direktør for PFA Pension. Hans afgang er ikke helt så udramatisk, som både han og bestyrelsesformand Svend Askær fortæller. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Kræfter i PFA ønskede sig en mere professionel bestyrelse end den med rødder i arbejdsmarkedets parter, som hersker i dag. Men pensionskongen Henrik Heideby tabte magtkampen. Læs Berlingskes rekonstruktion af forløbet, der førte til Henrik Heidebys overraskende exit fra PFA i sidste uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var en råkold januarmorgen, da PFAs nytiltrådte pressedirektør Morten Jeppesen tog imod to af Berlingske Business’ journalister i receptionen under PFAs hovedsæde. På dagsordenen var et sjældent strategi-interview med Henrik Heideby, som i en lang periode havde været overraskende tavs i pressen. Ingen af parterne vidste det på det tidspunkt, men netop dette interview skulle på flere måder vise sig som udslagsgivende i hans overraskende og hurtige exit, som PFAs formand, Svend Askær, præsenterede for omverdenen den 8. oktober 2014.

Det var en hurtigtalende og nidkær Henrik Heideby klædt i et ulasteligt mørkt jakkesæt, der præsenterede sine visioner for PFA på vej mod 2020. PFA var i overhalingsbanen og var på vej mod 600 mia. kr. under forvaltning, hvad der er mere end Danmarks største pengetank ATP på sigt. PFA skulle også være mere gennemsigtig, drive bank og så skulle et nyt hovedsæde være klar i 2017, da PFA samtidig ville fejre sit 100-årsjubilæum. I alt præsenterede Henrik Heideby otte punkter, som han nøje havde skrevet ned i sin lille sorte notesbog. Sidst, men ikke mindst betonede den 64-årige og stadig sporty Henrik Heideby, at han ville blive i toppen af PFA et par år endnu.

17BUSSvend-Askaer.jpg

»Jeg synes, at det kunne være sjovt at være her i 2017, når PFA fylder 100 år. Men det kræver, at jeg synes, det er sjovt, at jeg kan gøre en forskel, og at bestyrelsen synes, det er det rigtige,« sagde Henrik Heideby. Efterfølgende skulle det vise sig, at hans forbehold blev særdeles aktuelle.

Modernisering af PFA

For selv om Henrik Heideby den dag i januar følte sig på toppen, var en magtkamp i bestyrelsen ved at vende sig mod ham. Som topchef gennem 13 år havde han været vant til at arbejde godt sammen med PFAs formand siden 1999, Ledernes formand Svend Askær. Sammen var de begyndt at arbejde for at »modernisere« PFAs bestyrelse.

Det havde været drøftet i bestyrelsen året før, men der var ikke rigtigt kommet noget ud af det, selv om det var blevet stadig mere relevant. For omverdenens fokus var i stigende grad på netop finansbestyrelsernes kompetencer, som skal kunne udfordre en stærk direktion. Finanstilsynet gik benhårdt efter bestyrelseskompetencer i hele finanssektoren, hvad der også tvang pensionsselskaberne til at forholde sig til, om de nu også havde en tilstrækkelig stærk bestyrelse. Omvendt må man sige, at Henrik Heideby i spidsen for PFA var magtfuld og stærk, takket være de resultater han har leveret i form af vækst, høje afkast og ikke mindst via den konkurrencefordel via Kundekapital, som stadig kaprer store virksomhedskunder til PFA. Men det moderne, succesfulde og kommercielle PFA, som Henrik Heideby har skabt, var ikke altid så nem at forene med bestyrelsen, der i PFA er en helt særlig størrelse, der har rødder i PFAs stiftelse i 1917, da arbejdsgiverorganisationer og funktionærforeningen gik sammen for at danne et selvstændigt pensionsselskab med et almennyttigt formål, der skal sikre, at medarbejdere og deres familier har en økonomisk tryghed, når de bliver for gamle til at arbejde eller bliver uarbejdsdygtige. Derfor består PFAs bestyrelse i helt overvejende grad af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Af ti personer i bestyrelsen (uden de medarbejdervalgte) kommer fire fra arbejdsgiversiden og fire fra lønmodtagersiden, mens to kommer fra PFA Fonden. De sidste to udpeges af formand og næstformand. Det betyder, at netop formandskabet har rigtig meget at skulle have sagt i bestyrelsen.

Men det var blevet sværere at komme til enighed i bestyrelsen. Det skete især, efter at formanden for HK Handel, Per Tønnesen, indtrådte i bestyrelsen i april 2013.

Magtaksen Heideby-Askær

Fra kilder forlyder det, at han begyndte en mere kritisk linje over for PFAs hidtidige magtakse Henrik Heideby-Svend Askær. Den erfarne fagforeningsmand beskrives som en garvet forhandler, der ikke er bleg for at give sin mening til kende og kan give både arbejdsgivere og kollegaer kamp til stregen. Eksempelvis var han sidste år ude med kritik af sin egen forbundsformand, Kim Simonsen, for hans – ifølge Tønnesen – for positive holdning til regeringens erhvervsskolereform. Per Tønnesen er før blevet omtalt som en »bulldog, der bider sig fast og ikke slipper, uanset hvor meget du ryster benet«.

Han har ført an i fagforeningens opgør med store virksomheder som Toys’R’us og Blockbuster, der ikke ville på overenskomst. Den tilgang har også skinnet igennem i PFA-regi. Da pensionskæmpen i januar 2013 besluttede at trække sin investering på 50 mio. kroner ud af amerikanske Walmart, var HK Handel – som havde opfordret til beslutningen – da også hurtig til at fortælle medlemmerne, at deres pensionskroner nu ikke længere blev investeret i virksomheder med tvivlsomme arbejdsvilkår.

Det var den baggrund, Per Tønnesen kom med, da han få måneder senere blev valgt ind i PFAs bestyrelse.

Nogen i bestyrelsen var heller ikke enige med Henrik Heideby i, at han skulle blive til 2017, som det ellers var hans ønske. Der blev også sat spørgsmålstegn ved Henrik Heidebys meget dominerende person i PFA. Som en mand, der er vant til at tage hurtige beslutninger og hader rundbordssnak, kan det være en udfordring at have en bestyrelse bestående af organisationer bag sig. Men Heidebys resultater taler for sig selv, for selskabet har leveret plus på investeringsafkast siden 2001, hvad der er enestående.

Også PFAs nye hovedsæde blev diskuteret. Det var ellers bl.a. Svend Askær, som var en drivkraft i at få en arkitektkonkurrence igennem om det nye hovedsæde, der skal ligge yderst på Redmolen i det nybyggede bolig- og erhvervskvarter ved Nordhavnen på Østerbro. Allerede i januar stod det klart internt i direktion og bestyrelse, at det var Bjarke Ingels verdensberømte tegnestue BIG, som havde vundet arkitektkonkurrencen.

Hovedsæde i glas og stål

Men overraskende nok fik end ikke PFAs medarbejdere lov til at se tegningen af det ca. 55.000 kvadratmeter store spiralformede pragthovedsæde i glas og stål. Først i sidste uge kunne Berlingske Business beskrive, hvem der skal tegne hovedsædet, og at der nu ifølge formanden er en risiko for, at det ikke bliver til noget. Prisen, der formentlig ligger i milliardklassen, kan nemlig blive for dyr for PFAs bestyrelse. Ifølge Berlingske Business’ oplysninger har man f.eks. sat spørgsmålstegn ved, om ikke det er bedre at placere hovedsædet med en mere ydmyg beliggenhed. Formanden selv giver forhandlinger med Københavns Kommune som begrundelse for, at hovedsædet nu kan blive for dyrt – og at man måske hellere skal renovere PFAs nuværende hovedsæde i rødbrune mursten, Marina Park.

I det hele taget blev stemningen omkring PFAs bestyrelse og øverste ledelse dårligere det sidste halve år. Debatten om en modernisering af bestyrelsen, der matcher landets største kommercielle pensionsselskabs øverste ledelse, tages op igen, og det blev klart, at bestyrelsen ikke bakker op om en mere professionel og mindre bestyrelse. Det er også værd at bemærke, at Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund, i dag er den eneste kvinde blandt de ti personer i bestyrelsen blandt de ikke medarbejdervalgte. Bestyrelsens repræsentanter fra fagbevægelsen har ofte siddet længe og er glade for den indflydelse, deres organisationer har i den stadig vigtigere pengetank.

Ifølge kilder er den manglende vilje til forandring med til at få Henrik Heideby til at tage beslutningen om at stoppe. Og da der samtidig åbner sig nye muligheder for at få bestyrelsesposter uden for PFA, vælger Henrik Heideby i dialog med formanden Svend Askær at sige op med kort varsel også for at undgå en sur tid, hvor man samtidig søger hans afløser.

Ham er Amrops topheadhunter Frank Halborg, som flere gange før har hjulpet PFA og ATP, ved at finde.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere