Del : SMS
Berlingske Business

S vil kontrollere forsikringsselskabers overvågning af kunder

04BUSoverv-gning1-210020.jpg
I modsætning til politiet skal forsikringsselskaber ikke have en dommerkendelse for at overvåge eller aflytte en person elektronisk. Det vil Socialdemokraterne have lavet om på. Arkivfoto: Jonas Skovbjerg Fogh

Socialdemokraterne vil have større gennemsigtighed og mere kontrol med forsikringsselskabernes overvågnin­g af kunder i sager om mulig forsikringssvindel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er behov for mere gennemsigtighed og kontrol med forsikringsselskaberne, når de efterforsker kunder, der er under mistanke for forsikringssvindel.

Det siger Socialdemokraternes erhvervsordfører, Morten Bødskov, der har indkaldt erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd i dag. Partiet vil øge retssikkerheden og forbrugerbeskyttelsen, når forsikringsselskaberne overvåger kunder for at undersøge, om de svindler.

Forsikringsovervågning vækker skarp kritik

Hvis det står til Socialdemokraterne, skal forsikringsselskaberne forpligtes til at føre et register over sager, hvor de har benyttet sig af overvågning af en borger. Det gælder både overvågning af kundens aktivitet på sociale medier som Facebook, personobservationer og elektronisk overvågning. Dette register skal kontrolleres af Finanstilsynet.

Derudover foreslår partiet, at der etableres et uafhængigt kontroludvalg, der skal godkende de sager, hvor forsikringsselskaberne ønsker at bruge alvorligere former for indgreb i overvågning af borgere. Det gælder blandt andet fysisk og elektronisk person­observation.

Politiet skal have dommerkendelse

Baggrunden for samrådet er Berlingskes artikler om de metoder, som forsikringsselskaberne benytter sig af i efterforskningen af mulig forsikringssvindel, herunder montering af skjult GPS-overvågningsudstyr på kundernes biler. GPS-overvågningen er blevet kritiseret af Finanstilsynet i et udkast til en større rapport om netop forsikringsselskabernes efterforskning ved personskade­sager. Berlingske har også beskrevet sagen om Andreas Hinsching, hvis forsikringsselskab pludselig ændrede mening om hans sygdom, blandt andet efter at de havde fundet nogle Facebook-billeder fra en ferie, som han var på.

Forsikringsovervågning vækker skarp kritik Venstre klar til at

»Det fokus, der den seneste tid har været på forsikringsselskabernes overvågning af kunder, som er under mistanke for forsikringssvindel, understreger behovet for, at man får fastere rammer om selskabernes anvendelse af de enkelte overvågningsværktøjer,« siger Morten Bødskov.

Han påpeger, at hvis politiet i en sag om en straffelovsovertrædelse skal have lov til at overvåge, aflytte eller elektronisk overvåge en person, skal der en dommerkendelse til.Derimod kan forsikringsselskaberne selv afgøre, hvornår de vil forfølge en sag og anvende lignende indgribende metoder.

»Vi tror helt grundlæggende på, at det er bedst, at vi får skabt nogle fastere rammer. Det gør vi, fordi det vil skabe en større tryghed både for selskaberne og deres renommé og for kunderne. Det er bedst for alle,« siger Morten Bødskov.

Kodeks strammet op

Hos forsikringsselskabernes branche­organisation, Forsikring & Pension (F&P), siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen, at branchen efter kritikken fra Finanstilsynet har valgt at revidere branchens kodeks på området.

Hans Kristian Skibby

Kodekset er udarbejdet af branchen selv og beskriver de metoder, som er acceptable at benytte sig af i efterforskningen ved mistanke om forsikringssvindel.

»Finanstilsynet nævner i deres rapport nogle undersøgelsesmetoder, som man af den ene eller den anden grund ikke synes er i orden. Det er metoder, som vi stort set ikke bruger, og som ikke er relevante. Derfor har vi nu revideret vores kodeks, så de pågældende metoder bliver udelukket at bruge,« siger Per Bremer Rasmussen.

I det reviderede kodeks, som F&P udsendte onsdag, er nu tilføjet et afsnit om metoder, som F&P henstiller til, at forsikringsselskaberne ikke benytter sig af.

lars

Det gælder brug af falsk identitet for at opnå venskab med kunden på sociale medier. Det gælder brug af GPS-udstyr, der kan sættes på et køretøj for at spore en persons bevægelser. Det gælder analyse af DNA-materiale fra personer samt undersøgelse af skraldespande og affaldssække.

På den baggrund mener Per Bremer Rasmussen, at der ikke er behov for at indføre yderligere kontrol, som Socialdemokraterne foreslår.

»Hvis der er nogen, der har problemer, efter at vi har fjernet de her metoder fra kodekset, tager vi den diskussion. Vi strammer alt det op, som vi kan, og så kan jeg ikke se behovet for ekstra kontrol,« siger Per Bremer Rasmussen.

Jens christian hansen

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er enig i, at forsikringsselskaberne har pligt til at behandle deres kunder redeligt og loyalt, også når der er mistanke om, at kunderne svindler. Men han mener, at der med de reviderede branchekodeks fra Forsikring & Pension er taget skridt, der sikrer dette.

»Jeg ser ikke noget behov for yderligere lovgivning på området,« skriver han i en mail til Berlingske.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere