Ruslands rigeste forretningsfolk står i kø for at få del i regeringens milliardhjælp til den kriseramte økonomi. Krisen kan styrke staten på bekostning af de engang så magtfulde rigmænd.
20. oktober 2008, 05:00
I 1990erne var det Ruslands rigmænd, de såkaldte oligarker, der lånte penge til den forgældede russiske statskasse – og til gengæld fik del i magten. I dag er rollerne byttet om.
De engang så indflydelsesrige finansfyrster har mistet formuer på aktiemarkedernes rutsjetur og hungrer nu efter kredit midt i den globale finanskrise. Imens bugner den russiske statskasse efter otte år med høje oliepriser.
Den nye magtfordeling bliver særligt tydelig, når den russiske regering i de kommende dage skal fordele en lånepakke på 50 milliarder dollar (275 milliarder kroner). Pengene er øremærket til omlægning af russiske virksomheders kostbare lån i udlandet, og allerede nu står nogle af landets største erhvervsfolk i kø for at få del i kapitalindsprøjtningen.
Ruslands største private olieselskab, Lukoil, ansøger om mellem 2 og 5 milliarder dollar, har selskabet meddelt. Lukoil ejes blandt andet af topcheferne Vagit Alekperov og Leonid Fedun, der også kontrollerer fodboldklubben Spartak Moskva.
Aluminiumsgiganten Rusal, der ejes er den kriseramte rigmand Oleg Deripaska, har også ansøgt om del i pengene. Det samme har den statskontrollerede energigigant Gazprom og VTB, Ruslands andenstørste bank, mens talrige andre holder kortene tæt til kroppen.
Statslig hjælpepakke
Ikke alle ansøgere kan få. En talsmand for den statslige udviklingsbank, der skal uddele pengene, har gjort klart, at banken allerede har modtaget ansøgninger om mere end det tilgængelige beløb. På det kriseramte marked kan fordelingen af de statslige hjælpepakker derfor blive en vigtig brik i styrkeforholdet i russisk erhvervsliv fremover, mener analytikere.
»Hvordan regeringen og de statskontrollerede banker fordeler likviditet kan skabe vindere og tabere i et omfang, vi ikke har set siden krisen i 1998,« siger David Aserkoff, chefstrateg hos Renaissance Capital, til Financial Times.
De russiske oligarker havde i 1990erne en enorm politisk indflydelse og dikterede på det nærmeste vilkårene for den kaotiske privatisering, der skabte grundlaget for deres senere rigdom.
Men siden Vladimir Putin kom til magten i 2000, og landets dengang rigeste mand, Mikhail Khodorkovskij, blev fængslet i 2004, er oligarkerne trådt mere i baggrunden. Finanskrisen ser nu ud til at forrykke magtforholdene endnu engang.
Samlet har landets 25 rigeste tabt 61 procent af deres formue målt på aktieværdier, viser beregninger fra nyhedsbureauet Bloomberg. Det har rykket rundt på listen over rige og skabt nye tabere og vindere.
Hårdest ramt er de, der har optaget lån i deres aktiebeholdning. I takt med at værdien af aktierne er faldet, er de blevet nødt til at sælge ud til spotpris for at gøre kreditorerne tilfredse.
Ruslands rigeste mand
Det gælder blandt andre Oleg Deripaska, der tidligere på året blev kåret som Ruslands rigeste mand. Han er blevet tvunget til at frasælge talrige selskaber i blandt andet Canada og Tyskland for at holde skindet på næsen.
Andre sprang fra i tide. Den 43-årige spekulant Mikhail Prokhorov solgte en 25 procents aktiepost i mineselskabet Norilsk Nickel i april, kort før råvarepriserne vendte snuden nedad. Han er nu – med lommerne fulde - gået på opkøbstogt blandt de kriseramte russiske virksomheder.
»Kritiserer du mig for at feste under den Sorte Død?« spurgte Prokhorov spøgende på et pressemøde i slutningen af september.
Langt de fleste erhvervsfolk har dog i modsætning til Prokhorov akut mangel på kapital og er derfor desperate efter at få del i de statslige hjælpepakker, som de seneste uger er blevet lovet af den russiske regering.
Mange analytikere frygter imidlertid, at pengene vil blive fordelt efter uklare kriterier, der kan gavne statslige virksomheder og private med de bedste politiske forbindelser.
Derfor har oligarkernes »fagforening« Unionen af Industrialister og Entreprenører sendt en appel til regeringen, hvor de opfordrer til »gennemsigtighed«, når støtten fordeles.
I modsætning til krisen i 1998, hvor oligarkerne blev de store vindere, tyder meget på, at staten vil gå styrket ud af denne krise.
»I betragtning af, at staten har taget teten i stabiliseringen af økonomien, vil det ende med en større statslig andel af økonomien,« siger Chris Weafer, chefanalytiker i Uralsib.
Læs også:
