Del : SMS
Berlingske Business

Rekordlav rente er dyr for kunderne

pix-penge
Foto:

Landets bankkunder mærker ikke det store til, at pengeinstitutterne kan hente kapital til lave renter. For mens bankerne slipper billigere, er det i mange tilfælde blevet dyrere at låne for kunderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom bankerne selv kan skaffe kapital til historisk lave renter, må deres kunder betale stadig mere for at låne penge, skriver Politiken. Det viser tal fra den uvildige banktjeneste mybanker.dk, som har sammenlignet bankernes udlånssatser og holdt dem op mod de priser, bankerne giver for selv at låne penge.

- Vi kan se på tallene, at bankerne får deres kapital billigere, men sælger den dyrere videre til kunderne, siger Morten Westergaard fra mybanker.dk.

Storbanker som Nordea, Jyske Bank, Nykredit Bank og Danske Bank er blandt de banker, som har øget prisen på renten og tjener mere på det enkelte lån. Fra sommeren 2009 til første kvartal 2012 er bankernes udbytte på andelsboliglån, forbrugslån og kassekreditter steget med cirka 1 procentpoint i gennemsnit.Til sammenligning er husejere godt stillet, fordi de kan tage rekordlave realkreditlån på ned til 2 procent.

De lån følger Nationalbankens udlånsrente og er ikke tilgængelige for andelsbolighavere.Kim Valentin rådgiver private om deres økonomi i Finanshuset i Fredensborg og møder mange bankkunder, der ikke selv opdager, at banken tager mere for at låne dem penge:

- Bankerne tager renter, der er grænsende til åger, når de kan. De har vist deres fuldstændige uduelighed i deres nuværende lånesystemer, fordi de ikke længere kan sikre en nogenlunde fornuftig rentemarginal i forhold til kunderne, siger Kim Valentin.

Han peger på, at kunderne ofte ikke opdager rentestigningerne, fordi banken bare forlænger lånenes løbetid, uden at den månedlige ydelse sættes op. Men det er urimeligt at kritisere bankerne for de høje renter, mener cand.merc.jur. Lars Krull, Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.For i disse år er bankerne på grund af krisen tvunget til at polstre sig.

- Selvfølgelig skal bankerne skrue op for rentemarginalerne, for det er den eneste måde, de kan tjene penge på. Og deres indtjening er ikke imponerende, siger han til Politiken.

BNB

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere