Del : SMS
Berlingske Business

»Regeringen blev advaret«

Danmarks Nationalbank­ mener selv, at den gentagne gange og med store bogstaver advarede både banker og regeringen­ om, at dansk økonomi i efteråret 2006 var ved at løbe løbsk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks Nationalbank advarede i kraftige vendinger politikerne herhjemme om, at en alvorlig overophedning var under opsejling. Det skete allerede i september 2006.

Både i skrift og i tale blev det sagt direkte til regeringen, at den burde stramme finanspolitikken med otte mia. kroner.

Det fremhæver nationalbankdirektør Nils Bernstein, som dermed også tager til genmæle over for dem, som udtrykker stærk kritik af, at Danmarks Nationalbank helt overså, hvilket økonomisk uvejr der var på vej mod Danmark. En kritik der også går på, at banken ventede alt for længe med at gribe ind og sige fra over for bankernes enorme udlånsvækst, boligprisernes himmelflugt og de enorme lønstigninger herhjemme i de gode år. Alt sammen var noget, som siden – sammen med den internationale krise – var med til at skabe en nedtur i dansk økonomi, som er en af de største i nyere tid, og som Danmark for tiden fortsat lider under med lav vækst og faldende beskæftigelse.

»Vores advarsler i efteråret 2006 gik bestemt ikke ubemærket hen. De blev gengivet i stort set alle landets aviser. Men regeringen ønskede at se tiden an, og oppositionen ville bruge endnu flere penge. Over for bankerne pegede vi på risikoen ved det meget store indlånsunderskud, de byggede op.«

Krisen overgik forventningerne

Nils Bernstein indrømmer, at krisen fik et langt større omfang end først ventet, hvilket særligt kom til udtryk fra september 2008 og frem, da storbanken Lehman Brothers gik konkurs.

»Dermed deler vi skæbne med stort set alle andre centralbanker i verden. Danmark står ikke isoleret tilbage, som de eneste styrken i krisen kom bag på.«

Nils Bernstein peger også på, at det i dag opfattes som en klar fejl, at Lehman Brothers fik lov at gå konkurs, eftersom det skabte en frygt over hele verden for, hvem den næste ville blive. En frygt som fik de globale finansmarkeder til at fryse fuldstændig fast.

»Men den danske banksektor ville også uden konkursen i Lehman Brothers have oplevet vanskeligheder,« siger Nils Bernstein.

»Så samlet set er jeg ikke ked af noget. Det er ikke noget, jeg dyrker. Jeg står naturligvis ved alle de beslutninger, vi har truffet. Jeg er også opmærksom på kritikken om, at vi skulle have advaret kraftigere mod finanskrisen. Sådan er det, og sådan skal det være, når man beklæder et vigtigt offentligt embede.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere