Banksektoren og Nationalbanken mener, at situationen i finanssektoren nu er så alvorlig, at alle banker – også de dårligt drevne – skal reddes. De arbejder på en løsning, som sikrer penge til alle banker. Dermed fjernes risikoen for bankkrak reelt.
Der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at slukke den brand, som hærger i banksektoren. Berlingske Business kunne i går afsløre, at der i al hemmelighed er blevet holdt møder for at finde ud af, hvordan man slukker branden, der truer med at komme ud af kontrol.
Finansrådets formand, Peter Schütze indrømmer nu, at sektoren er ved at finde en model, der sikrer, at ingen banker går konkurs som følge af mangel på penge.
»Det er åbenbart for enhver, at vi er i en meget ekstraordinær situation, hvor det er svært for nogle banker at skaffe likviditet, når deres lån skal fornys. Derfor er det rigtigt, at vi arbejder på en model, som sikrer, at alle banker har adgang til likviditet og eventuelt kan afvikles i god ro og orden,« siger Peter Schütze.
Betyder det, at ingen banker får lov til at gå konkurs?
»Du får mig ikke til at skrive under på, at vi vil redde alle banker. Men du kan få en idé om, hvilken model vi går efter ved at kigge på, hvordan vi har ageret indtil nu. Det er det, du må dømme os på,« siger Peter Schütze.
Måtte bide i det sure æble
Men det betyder jo, at ingen får lov til at gå konkurs, for I har reddet alle banker indtil nu.
»Det er din tolkning, men jeg vil gerne indrømme, at det nu handler om at skabe ro i sektoren. Derfor er vi da nogle, som har måttet bide i det sure æble og ikke længere kan tillade os at gå op i, at enkelte banker måske har drevet forretningen på en måde, som er gået ud over andre,« siger Peter Schütze.
Situationen er altså nu så alvorlig, at der skal skabes ro uanset hvad. Det er det såkaldte Private Beredskab, som skal sikre, at illikvide banker, sparekasser og andelskasser kan afvikles og overtages uden at gå konkurs, som sammen med Nationalbanken forsøger at finde en løsning, som er spiselig for alle parter.
Samtidig må modellen ikke være konkurrenceforvridende, så man risikerer at få en sag på halsen fra Bruxelles.
I forbindelse med Roskilde Bank-kollapset indskød Det Private Beredskab sammen med Nykredit 750 millioner kr., mens Nationalbanken satte 3,75 milliarder skattekroner på spil.
Om fordelingsnøglen bliver den samme i den fremÂtidige redningsplan vides endnu ikke, ligesom det er uklart, hvordan fordelingsnøglen blandt bankerne bliver.
Sikkerhed vægtes højt
Men det er ifølge Peter Schütze sandsynligt, at det er business as usual, så bankerne bidrager efter størrelse.
Det vides heller ikke, om der er tale om en uudtømmelig kasse, eller om der kommer en eller anden form for øvre grænse for hvor mange midler, branchen ønsker at sætte på spil.
Netop sikkerhed for at få pengene igen spiller en rolle i de nuværende forhandlinger:
»Der er faktisk en del, som har mange penge. Men det siger sig selv, at der skal være sikkerhed for, at pengene kommer igen. Det er blandt andet derfor, vi er i kontakt med hinanden flere gange om dagen i øjeblikket,« siger Peter Schütze.
Råbet om hjælp kommer fra de lokale pengeinstitutter:
»Vi har ønsket et likviditetsberedskab, herunder til veldrevne banker, så disse kan bringes i stand til at overtage en nødstedt bank på en fornuftig måde. Det handler om at sikre tilliden til sektoren,« siger direktør i Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup.
Han siger på linje med Peter Schütze, at tiden ikke er inde til at pege fingre ad nogen:
»Ordningen bør gælde alle. Vi kan ikke skille de rødhårede fra og sige, at de ikke må få adgang til likviditet. Jeg ved godt, at diverse professorer taler om moral hazard, men det nytter bare ikke noget i en situation som denne. Nu skal vi have genskabt roen og tilliden,« siger Jan Kondrup.
Selv om ingen banker får lov til at gå konkurs lige nu, vil bankkortet se anderledes ud om kort tid.
Redningsplanen skal kun forhindre banker i at gå konkurs, så de kan afvikles i god ro og orden. På den måde sikres det, at bankkunder – op til 300.000 kroner – og kreditorer får deres penge. Men de nødstedte banker får altså ikke lov til at fortsætte som selvstændige banker. De fjernes fra landkortet enten gennem afvikling, opkøb eller fusioner.
Ifølge kilder tæt på branchen indgår parter uden for banksektoren i forhandlingerne om at skrue en løsningsmodel sammen. Eksempelvis nævnes pengetanken ATP som en mulig indskyder af likviditet.
