Det kan være meget svært at bevare overblikket over alle de nye regler for realkreditten, advarer Realkreditforeningen.
24. marts 2010, 10:38
Det handler om at holde tungen lige i munden med de mange nye regler, som kommer til at gælde den danske realkreditsektor. På Realkreditforeningens årsmøde udtrykte formanden frygt for, at politikere og andre mister overblikket.
”Jeg skal ikke gå i detaljer med hensyn til de mange forslag, men jeg kan blive bekymret for, om nogen har overblik over de samlede konsekvenser af alle tiltagene og ikke mindst samspillet mellem de mange forslag,” sagde Carsten Nøddebo, der ud over at være formand for Realkreditforeningen også er administrerende direktør i Realkredit Danmark.
Han nævnte alligevel et af forslagene, nemlig Basel-komiteens forslag til nye likviditetskrav. Berlingske Tidende har tidligere omtalt forslaget, som vil fjerne hele grundlaget for de danske flexlån.
”Hvis forslaget gennemføres, som det ligger lige nu, er det slut med rentetilpasningslån i Danmark, som vi kender dem i dag. Baselkomiteen har foreslået to likviditetsmål, sagde Carsten Nøddebo.
Skulle forslaget alligevel gå hen og blive lov i Danmark, så ser Carsten Nøddebo kun et udfald: Dyrere og mindre fleksible realkreditlån. Det, der vil ske, er nemlig, at flexlånerne vil blive tvunget over i de fastforrentede lange lån.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten