Både Danske Bank og topchefen Peter Straarup har lidt alvorlig skade på imaget og taget forkerte strategiske beslutninger. Men grundlæggende er Danske Bank en sund og robust bank og absolut ikke ved at gå nedenom og hjem, konstaterer professor og Danske Bank-ekspert, Per H. Hansen.
6. februar 2009, 05:30
»Jo, man kan godt sige, at Danske Bank internt har fået en uppercut til kæben. Men de største tab ligger næppe i regnskabet men på imagekontoen. Både Danske Banks og Peter Straarups image har lidt skade – ingen tvivl om det.«
Professor Per H. Hansen, CBS (Handelshøjskolen i København) kender Danske Bank, dens historie og dens selvforståelse bedre end de fleste. I disse uger sidder han godt nok geografisk lidt på afstand af begivenhederne. Han underviser MBA-studerende i New York og har dermed fået den buldrende og bragende amerikanske finanskrise ind på tætteste hold.
Men det afholder ham ikke fra at følge intenst med i Danske Bank og dens regnskab.
Som han ser det, deltager Danske Bank i Bankpakke I og Bankpakke II ikke nødvendigvis, fordi storbanken økonomisk har brug for det, men fordi imaget har lidt så meget skade, at banken er nødt til at polstre sig ekstra for fortsat at opretholde en stabil karakter hos de internationale kreditvurderingsbureauer.
Det er nødvendigt for fortsat at være en medspiller på de hårdt pressede internationale finansmarkeder. Det paradoksale er, at netop det, at banken gør brug af bankpakken, får mange til at vurdere Danske Bank som værende svag. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, lyder vurderingen fra Per H. Hansen. Danske Bank har i relation til disse pakker ikke rigtig noget valg.
Milliarder til tillid
Danske Bank har besluttet at hjemtage et statslån på 26 mia. kr. – og dermed bekoste den sandsynligvis dyreste imagepleje nogensinde i Danmark.
»De 26 mia. kr. er nødvendig for at få genopbygget tilliden i en verden, hvor de finansielle markeder ikke er normale. Men det er vigtigt at placere Danske Bank med dens mange internationale aktiviteter ind i en større global sammenhæng. Og i den sammenligning stikker Danske Bank ikke ud som en bank i krise. Det ser meget værre ud uden for landets grænser, og jeg tror desværre, at vi endnu langtfra har set toppen af tabsbølgen. Jeg tror det bliver værre i 2009, og jeg bliver ikke overrasket, hvis Danske Bank kommer ud med underskud i 2009.«
»Det er dog værd at bemærke, at trods det skuffende 2008-resultat har Danske Bank ikke tæret på egenkapitalen, som mange andre banker har. Set i internationalt perspektiv vurderer jeg Danske Bank som en stærk bank.« Han henviser til den lave tabsprocent, som fortsat er beskeden i international sammenhæng.
Knæk for selvforståelsen
Per H. Hansen, som har skrevet flere historiske bøger om den danske banksektor og om Danske Bank i særdeleshed, hører til de iagttagere, som mener, at Danske Bank – noget hen ad vejen selvforskyldt – er ramt af tidligere tiders image som noget nær ufejlbarlig.
»Det er klart, at Danske Bank og Peter Straarups image har lidt skade. Der er foretaget strategiske fejlbedømmelser med opkøbene i udlandet, men det er vigtigt at sige, at det er en bakspejlsbetragtning, og man skal samtidig huske på, at aktiemarkedet for bare få år siden krævede, at selskaberne havde en aggressiv vækststrategi. Endelig skal man som bankmand altid være villig til at løbe en vis risiko.«
»Som jeg ser det, er Danske Bank langt fra at være ved at gå nedenom og hjem. Men selvforståelsen i Danske Bank om, at de altid er de bedste, har lidt et alvorligt knæk,« siger Per H. Hansen.
Per H. Hansen kan i disse dage og uger følge den hadefulde stemning, som de de amerikanske bankdirektører møder ikke bare i det amerikanske samfund, men i høj grad også hos den nye præsident, Barack Obama.
»Og meget af den kritik i USA er fuldt berettiget. Men sådan er forholdene langt fra i Danmark. Der er selvfølgelig undtagelser, som eksempelvis Roskilde Bank, men Danske Bank er langt fra at være i den liga. Krisen har imidlertid sat alt det normale ud af kraft, Danske Bank er blevet hvirvlet ind i den internationale finansielle nedtur, og derfor må også Danske Bank ty til lån hos staten,« siger Per H. Hansen.






























































