Del : SMS
Berlingske Business

Prisdumping skal flytte forsikringskunder

GNFF_priser_Business
Jan Leth Christensen og Michael Buchholz  - to af de tre stiftere af mikroforsikringsagenturet GNFF. Foto:

Danmarks nye udbyder af forsikringer til private - Gerda Nielsen Familie Forsikringer - har lagt en aggressiv strategi for at kapre en stor del af de danske forsikringskunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er normalt vanskeligt at få danskerne til at skifte forsikringsselskab. Men med voldsomt reducerede priser tror GNFFs administrerende direktør Michael Buchholz, at selskabet har gode muligheder for at sætte sig på 40 pct. af det samlede danske forsikringsmarked.

Michael Buchholz kommer fra telebranchen, og han konstaterer, at det der tog 7-8 år at få sænket priserne til det niveau, vi kender i dag, fordi telepriserne kun blev sænket drypvis.

Han mener, at der på forsikringsområdet virkelig skal massive prisfald til for at rykke markedet og få forsikringskunderne til at reagere.

»Så derfor starter vi med at pille 35 procent af priserne. Så venter vi, at konkurrenterne kommer efter, og så piller vi yderligere af prisen. Så priserne vil komme til at falde meget hurtigere, end vi har set i telebranchen,« siger Michael Buchholz.

Michael Buchholz og de to andre investorer bag GNFF, IT-iværksætteren Flemming Lund og advokaten Jan Leth Christensen, går efter 40 pct. af markedet for privatforsikringer i løbet af de næste to år. Og det er som nævnt ikke mindst prisniveauet, der skal få danskerne til at flytte forsikringsselskab.

»En husstand bruger mange penge på forsikringer, så hvis man bliver præsenteret for et reelt alternativ, der produktmæssigt og kvalitetsmæssigt matcher, og man kan spare 30-40 procent, så er det rigtigt, rigtigt mange penge, en husstand kan spare om året. Måske 5.000-6.000 kroner,« siger han.

De danske forsikringsselskaber udbetaler i dag over 80 pct. af deres samlede præmieindtægter i erstatninger, men Michael Buchgholz er overbevist om, at GNFF kan operere med et langt lavere præmieniveau, end branchen i dag praktiserer, på den måde forsikringerne er skruet sammen på. Det skulle kunne lade sig gøre, fordi forsikringerne, der formidles på internettet, er nøjagtig tilpasset den enkeltes ønsker og behov.

GNFF har i Danmark lagt ud med et mindre udvalg af specialforsikringer, såsom rejseforsikring, nøgleforsikring, forsikring med ID-tyveri, dækforsikring og fejltankning. I løbet af ugen vil der blive lanceret endnu en lille håndfuld specialforsikringer. Siden bliver det også til de klassiske privatforsikringer – indbo og bil.

GNFF er et selvstændigt forsikringsagentur, som indtil videre opererer med den internationale forsikringsgigant AIG som leverandør af forsikringerne.

GNFF er ikke blot et dansk foretagende. Samtidig med lanceringen i Danmark er selskabet ved at etablere sig i USA og Spanien og også Tyskland, Portugal, Italien, Sverige, Norge og De forenede Arabiske Emirater står for tur.

Michael Buchholz ønsker ikke at oplyse, hvor meget de tre stiftere investerer i etableringen og markedsføringen.

»Lige nu ser vi bare en investering foran os. Det er det vi arbejder på, og vi vil ikke lige sige, hvornår overskuddet kommer. Men det her er ikke gratis,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere