Del : SMS
Berlingske Business

Politikere vil slippe bremsen på bankerne

29BUSMinister-Realistisk-at.jpg
Flere politikere er nu villige til at se på, om lovgiving har været medvirkende til, at bankerne er blevet for restriktive i forhold til kreditgivning i landdistrikterne. Arkivfoto: Henning Bagger

Øgede krav til finanssektoren har fået skylden for, at bankerne er mere tilbageholdende med at låne penge ud i yderområderne. Erhvervsministeren vil nu kigge på, om EU-lovgivningen er gået over gevind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter en årrække med stramninger i finanssektoren toner flere fremtrædende politikere nu frem med budskabet om, at der er trådt for hårdt på bremsen.

De mange reguleringer er blevet en decideret stopklods for væksten i samfundet, særligt i landdistrikterne hvor private og virksomheder har svært ved at låne penge af deres bank, lyder det.

»Rundt i provinsen tegner der til at være masser af projekter, som er kvalificerede, og som burde få bedre lånevilkår, end de får. Derfor vil jeg nu undersøge, om det måske er nogle af de regler, som vi selv har været med til at vedtage, som gør, at det kommer til at virke for rigidt, når den enkelte skal have et lån,« siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

Landbrug

DF-formanden fremhæver blandt andet den såkaldte »seks-måneders-regel«, hvor realkreditinstitutter kun tilbyder et lån, hvis den forventede omsætningstid er under et halvt år. Noget, der især rammer hårdt i yderområderne, hvor ejendomme generelt har længere liggetider.

»Hvis man ikke har tålmodighed i forhold til troen på, at der kommer nogle og køber bygninger, kommer man til at afvise belåning til virksomheder, der måske er velkørende. Det kan enten betyde, at de lukker eller rykker til mere centrale placeringer i landet, hvor de kan få långivning. Begge dele er usundt for Danmark,« siger Thulesen Dahl.

ultik

Hvorvidt Danmark er ved at knække over i to, blev torsdag diskuteret på en Sydbank-konference ved navn »Danmark uden kanter« i Billund. Her var en af konklusionerne i en rundspørge foretaget blandt de 100 mest lønsomme Sydbank-kunder, at geografi ikke er et benspænd for erhvervssucces.

Det skyldes ifølge Sydbanks topchef, Karen Frøsig, at banken ikke giver lån på baggrund af postnummer.

»Det er sådan, at vi har en forretningsmodel, der handler om at kreditvurdere. For Sydbanks vedkommende låner vi lige gerne ud i Roskilde og Rødekro, hvis kreditværdigheden er til stede,« siger Karen Frøsig.

Mindre virksomheder overses

Ét er bankernes lånevillighed over for store virksomheder, men hvad med de små? Ifølge den radikale formand, Morten Østergaard, overser rundspørgen de mindre virksom­heder.

»Det er mit klare indtryk, at der stadigvæk er udfordringer med at skaffe risikovillig kapital for mange virksomheder,« siger han.

tonny

Derfor melder R-lederen sig også klar til at skabe »en bedre balance« i bankerne.

»Efter en periode, hvor vi var overdrevent risikovillige, er vi nok i en situation, hvor pendulet er svinget for meget til den anden side. Opgaven er at finde ligevægten. Det har været nødvendigt at stramme op, men vi skal sikre, at det ikke bliver en bremse for vækst i Danmark,« siger Morten Østergaard.

boligboble

Hos bankernes organisation, Finansrådet, hilser direktør Ulrik Nødgaard en ny ligevægt velkommen.

»Vi er glade for den forståelse, der breder sig nu for, at det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem på den ene side Finansiel Stabilitet, men nok så vigtigt også at have fokus på vækst og beskæftigelse. Vores bekymring er, at vi ser nogle klippeskær ude i horisonten, som kan komme ind og betyde, at vi vil få vanskeligere ved at understøtte væksten herhjemme. Så vi vil meget gerne have politisk opbakning til at sige, at vi skal undgå yderligere regulering, så vi ikke ender ovre i den anden side af grøften,« siger Ulrik Nødgaard.

Sydafrika

Så sent som i oktober fremlagde et udvalg under erhvervs- og vækstministeriet enkelte justeringer i den finansielle regulering. Ifølge udvalgets formand Michael Møller er det ikke finanssektoren, der er synderen i provinsen, men at folk flytter fra land til by, og derfor fraråder han at lempe kravene over for bankerne.

»Det er muligt, at bankerne nogle gange er for hårde i deres vurdering, men det er ikke meningen, at politikerne skal blande sig i det. Seks måneder før finanskrisen mente flere politikere, at bankerne var for forsigtige med at låne penge ud til unge landmænd, så hvad kan man bruge det til? Jeg kan ikke tro andet, end at bankerne gør deres bedste,« siger Michael Møller, professor ved Copenhagen Business School.

For tidligt at slække på kravene

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) melder sig nu »villig« til at få analyseret, hvordan EU-lovgivningen på det finansielle område har påvirket det danske finansielle system.

»For mig er det afgørende, at bankerne også har en interesse i at understøtte landdistrikterne af den grund, at de har så mange værdier i udlån. Det er vigtigt, at man ikke taler landdistrikterne ned. Vi kan notere os nu, at det begynder at gå bedre generelt med belåningen i vores landdistriktskommuner, men det er klart, at bankerne selvfølgelig er nøglen til at understøtte den vækstudvikling, der skal finde sted.«

Danske Bank Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk Danske banker k

Ministeren mener dog, at det endnu er for tidligt at slække på kravene over for bankerne.

»Vi skal passe meget på med at begynde at lave om på den finansielle struktur, hvis det betyder, at der så kommer en mindre tillid til det danske finansmarked, for det betyder, at vi kommer til at skulle betale mere for at låne de penge, der er nødvendige. Det vil også gå ud over bankerne og i sidste ende gå ud over forbrugerne og virksomhederne,« siger Troels Lund Poulsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere