Professor kalder det »chikane«, hvis ikke Lene Espersen accepterer Amagerbankens redningspakke, der har milliardæren Karsten Ree i spidsen. Andre eksperter vurderer, at Amagerbanken ikke lever op til kravene om at få del i Bankpakke II.
30. oktober 2009, 06:00 – opdateret 20. maj 2012, 00:05
Amagerbanken har overraskende præsenteret en redningsplan, hvor rigmanden Karsten Ree erklærer sig parat til at skyde en halv milliard kr. ind i banken som led i en samlet rekapitalisering på op til 1,25 milliarder kr.
Med i planen er dog et massivt politisk pres på Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K). Karsten Ree stiller nemlig som betingelse, at at Økonomi- og Erhvervsministeriet skal give et »bindende tilsagn« om at staten vil skyde 1,4 milliarder statskroner fra Bankpakke II ind i Amagerbanken. Hvis det ikke sker, kan Karsten Ree trække sit tilbud tilbage, og så er Amagerbankens overlevelsesevne voldsomt reduceret.
Dermed bliver statspenge fra Bankpakke II direkte inddraget i redningsplanen for Amagerbanken, selv om politikerne ved vedtagelse af den anden bankpakke i januar lagde stor vægt på, at statspengene kun skulle gå til sunde banker.
Juridisk uklarhed
Det er juridisk uklart, om regeringen overhovedet kan give en garanti for om Amagerbanken kan få de 1,4 milliarder kr. fra staten, uden at have solvensen i orden. Umiddelbart fremgår det af loven og den tilhørende bekendtgørelse, at enhver bank skal leve op til solvenskravet på ansøgningstidspunktet, og at et tilsagn om penge først er bindende, når forhandlingerne er afsluttet, og ministeren skriver under. Andre mener, at der er jurdisk råderum til at bøje de almindelige regler.
»Hvis de kan vise en garanti for, at de får så mange penge, at de kan opfylde solvenskravet, skal de også have pengene fra Bankpakke II. Det nærmer sig ren chikane fra ministerens side, hvis ikke de får det,« vurderer professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen CBS.
Han mener heller ikke, at det i sig selv vil være et problem, at der skal gives et bindende tilsagn inden Amagerbanken modtager ny kapital.
»Lene Espersen kan faktisk give dem pengene, selv om de ikke opfylder solvensbehovet. Loven er ikke så stramt formuleret, så hun har stort set mulighed for at gøre, som hun vil,« siger Finn Østrup.
I praksis bliver spørgsmålet om forhåndstilsagn om bankpakke-pengene formentlig helt afgørende, for det er nok ikke kun Karsten Ree, der er voldsomt interesseret i, at staten skylder 1,4 milliarder kr. ind i den trængte regionalbank. Ledelsen og bestyrelsen i Amagerbanken er formentlig også stærkt interesseret i en forhåndsgaranti – ikke kun fordi det vil styrke bankens solvens, men også fordi de vil kunne risikere sagsanlæg, hvis de gennemfører en aktieemission for at skaffe penge, og det derefter viser sig at banken går ned, uden det lykkes at skaffe statspenge.
Amagerbanken har dog fortsat det problem, at banken mindst skal bruge 650 mio. kr. for blot at overleve, men der er ikke andre der har meldt sig på banen ud over Karsten Ree, så der mangler i hvert fald 150 mio. kr., før banken er i hus.
Men ved at bringe Ree på banen, øger banken presset voldsomt på regeringen, for hvis Lene Espersen ikke vil give en forhåndsgaranti, kan banken skyde skylden for et eventuelt kollaps på ministeren.
Berlingske Business har forgæves forsøgt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.
