Del : SMS
Berlingske Business

Politikere: Nykredit har spændt buen for hårdt

Nykredit
Foto:

Efter at den magtfulde Basel-komité har fremlagt et forslag til skærpede kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter, mener flere partier, at Nykredits begrundelse for hævede bidragssatser ikke holder. Nykredit afviser kritikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nykredit maler fanden på væggen, når realkreditkæmpen skruer bidragssatserne i vejret for tusindvis af danskere.

Sådan lyder kritikken fra flere partier, efter at den magtfulde Basel-komité har fremlagt et forslag til skærpede kapitalkrav. Forslaget har især af Nykredit været ventet med stor spænding. Men nu viser beregninger ifølge Finanswatch, at forslaget stiller mere beskedne krav til den finansielle sektors polstring end først frygtet. Blandt andet fastslår Basel-komitéen, at man ikke væsentligt vil øge det generelle kapitalkrav.

»Det er kritisabelt, at Nykredit har ageret i forhold til nogle rygter hidtil. Basel-komitéens forslag understreger bare, at Nykredit har spændt buen for hårdt i forhold til den mest bekymrende konklusion, der kan komme ud af Basel. Der er ikke noget, der er besluttet endnu, og før det er det, er det svært at sige noget sikkert om, hvad udfaldet bliver. Tit skal man være i god tid, men spørgsmålet er, om man har været for tidligt ude. Jeg synes desværre, at mere og mere tyder på, at Nykredit har haft en helt anden bagvedliggende dagsorden,« siger Jonas Dahl, SFs erhvervsordfører.

Jeg ville gøre det igen - 1

Han bakkes op af Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, som mener, at Nykredit har »løbet med halv vind over for deres kunder«.

»Det tyder endnu en gang på, at Nykredit har været for tidligt ude. Basel-kravene virker for mig at se som Nykredit undskyldning for at få gennemtvunget en børsnotering. Nykredit står afklædt efter de nye oplysninger, som kun bekræfter mig i, at de bør vende skråen overveje at trække bidragsstigningerne tilbage,« siger Pelle Dragsted.

Basel-krav skal gennemgås

Både Socialdemokraterne og Radikale Venstre mener endnu, at det er for tidligt at sige, hvad de nye krav helt præcist betyder for Nykredit. De Radikales erhvervsordfører, Ida Auken, foreslår Nykredit at lægge sine beregninger frem, men Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, erklærer sig klar til at studere kravene nærmere.

Nykredit hovedkontor

»Vi vil bede om en at få en nærmere gennemgang af Basel-kravene. Det er ganske oplagt at kigge nærmere på sammen med ministeren, når påsken er overstået, fordi det indtil nu har været en af de ubekendte faktorer,« siger Benny Engelbrecht.

Regeringen udtrykte i begyndelsen af ugen bekymring over de forventende stramninger i kapitaldækningsreglerne. I et opsigtsvækkende brev har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) bedt om et møde med Basel-komitéens formand.

»Jeg vil være meget interesseret i at mødes med dig, hr. formand, i den nærmeste fremtid for at diskutere Basel-komitéens nuværende arbejde, og især de reviderede kapitalgulve,« skrev ministeren.

Nykredit

Nykredit stadig bekymret

Nykredit henviser selv til, at det netop offentliggjorte Basel-dokument er meget »komplekst og upræcist på flere punkter«.

»Det er derfor en kompliceret øvelse at beregne, hvordan dokumentets forslag – hvis de bliver gennemført – vil påvirke Nykredit. Det er vi naturligvis i fuld gang med at regne på,« skriver Nykredits koncerndirektør Søren Holm i en mail via sin presseafdeling.

Og han tilføjer:

»Vores foreløbige vurdering er desværre, at dokumentet bekræfter, at Basel-komiteen er på vej med nye krav, som kraftigt øger Nykredits kapitalbehov. F.eks. skriver komitéen i dokumentet for første gang sort på hvidt, at der – som vi har frygtet – overvejes et generelt kapitalgulv på mellem 60 og 90 procent. Selv det laveste af disse to tal vil efter vores foreløbige beregninger betyde, at Nykredits kapitalbehov stiger til godt og vel 85 mia. kr. Det skal ses i forhold til, at Nykredit i dag har 60,5 mia. kr. Med andre ord lægger dokumentet ikke en dæmper på vores bekymringer. Snarere tværtimod.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere