Del : SMS
Berlingske Business

PFA skønmaler kundekapital

11BUSpfa.jpg
Overskrift
PFAs beskrivelse af kundekapital som et tilbud om højt afkast med en lille risiko er i strid med regler, som både Finanstilsynet og Investeringsfondsbranchen har udsendt. ?Arkivfoto: ?Nils Meilvang
 
 

Der er en meget lille risiko ved den individuelle kundekapital, hedder det i et tilbud fra PFA Pension til DONG. Men det harmonerer meget dårligt med, at kundekapital samtidig er en del af egenkapitalen i PFA, lyder det fra Forbrugerrådet og uafhængig økonomisk rådgiver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et højt afkast, men med en meget lille risiko. Sådan har PFA Pension i en hidtil hemmeligholdt, men snærende tekst forsøgt at sælge ideen med kundekapitalen til en stor firmakunde. Men det er et skønmaleri, og beskrivelsen er i strid med de regler, som både Finanstilsynet og Investeringsfondsbranchen har udsendt.

Sådan lyder det fra både uafhængig økonomisk rådgiver og direktør i firmaet Confida, Marianne Thørs, samt Forbrugerrådet Tænk. For den enkelte kunde i PFA er den individuelle kundekapital på fem pct. af vedkommendes opsparing, og som flere gange beskrevet i Business har PFA lovet, at kunderne i de næste år frem får et afkast på 20 pct. på deres kundekapital.

Men problemet er, at den individuelle kundekapital svarer nogenlunde til at købe aktier i den bank, hvor man er kunde, og uanset hvor solid den bank er, kan en sådan investering ikke betegnes som en med lav risiko, fremhæver både Marianne Thørs og Forbrugerrådet Tænk.

05BUSJoergen-Thomsen2.jpg

Forskellig beskrivelse af risiko

Omtalen af kundekapitalen stammer fra et omfattende tilbud, som PFA har givet til en af landets største firmakunder i form af DONG. For at lokke det store energiselskab indenfor i folden som kunde fik DONG at vide, at dets medarbejdere vil få kunde­kapital, som sikrer medarbejderne »et særligt højt afkast baseret på en yderst lille risiko«. Et andet sted i tilbuddet står det, at »kundens opsparing (den individuelle kundekapital) forrentes med en særlig fordelagtig rente til en meget lav risiko«.

På PFAs hjemmeside står en lidt anden beskrivelse af risikoen ved den individuelle kundekapital.

»KundeKapital udgør sammen med egenkapitalen PFAs basiskapital, som skal dække eventuelle tab i PFA. Det vil sige, at Kunde­Kapital har samme risiko som egenkapitalen. Den Kollektive KundeKapital dækker sammen med egenkapitalen før den Individuelle KundeKapital,« hedder det.

Marianne Thørs mener, at det er meget problematisk, at PFA ikke har brugt formuleringen fra selskabets hjemmeside i salgs­materialet til DONG.

pfa

»Kundekapital er egenkapital og dermed lige så risiko­fyldt som en investering i en aktie. I samtlige risiko­målere, der beskriver investeringer, hvor aktier indgår, peger pilen mod høj risiko – specielt når det er investering i en navngiven aktie. Derfor er det et skønmaleri, når PFA kalder Kundekapital for lav risiko – det har ingen sammenhæng med virkeligheden. Kunderne står til at miste hver en krone kundekapital, hvis PFA går ned,« siger Marianne Thørs.

»Det skræmmende er, at PFA i denne aftale har solgt Kundekapital som lav risiko, og at modparten ikke er en professionel investor, som givetvis ikke kan gennemskue risikoen,« siger Marianne Thørs.

For at hjælpe de private investorer har Finanstilsynet udarbejdet et trafiklys til at beskrive risikoen ved de forskellige aktiver, man kan investere i. Hvis de enkelte produkter er i kategorien med grønt lys, er det ensbetydende med, at man kan tabe nogle af de investerede penge, men ikke dem alle. Statsobligationer og realkreditobligationer hører til i det grønne felt.

I det gule felt stiger risikoen ved den enkelte investering, og den private investor kan tabe alle de penge, som er investeret. Garantbeviser, andelsbevis, aktier og erhvervsobligationer er nogle af de aktiver, som befinder sig i denne kategori. Hvis man er helt nede i det røde område, skal man passe på. Her kan den enkelte tabe flere penge, end vedkommende har investeret. Det gælder blandt andet penge sat i hedgefonde og pantebreve.

pfa

Trafiklyset er ikke udarbejdet for pen­sionsprodukter, men Marianne Thørs fremhæver, at aktieinvesteringer hører til i det gule felt. Det mener hun også, at PFAs individuelle kundekapital gør. Hun henviser ligeledes til, at Investeringsforeningsrådet på baggrund af et EU-direktiv har udarbejdet en kategorisering af investeringsforeningerne, som skal fungere som en slags varedeklaration for den enkelte investor. På en skala fra et til syv, hvor et har laveste risiko, ligger penge sat i enkelt aktier i kategori fem til syv afhængigt af, hvor eksotisk den pågældende aktie er.

»Så kan man jo altid argumentere for, om et selskab har lavere risiko for at gå ned end et andet, men selv det kan ændre sig på ganske kort tid, og selv professionelle investorer bliver fra tid til anden overrasket over, at selskaber, man anså for sikre, kan gå ned med mus og mand – her kan blot nævnes O.W. Bunker,« siger Marianne Thørs.

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen er enig.

»Man har set andre steder, at når man køber en aktie i en bank, er det meget risiko­betonet. Det, at den individuelle kunde­kapital er egenkapital, hænger meget dårligt sammen med betegnelsen lille risiko. Om det er vildledning af kunderne, tør jeg ikke sige, men det tyder på, at det er salgsgenet, som PFA har fundet frem her, og ikke rådgivergenet,« siger Morten Bruun Pedersen.

22BUSSvend-Askaer.jpg

Forsvar for PFA

Direktør i forsikringsmæglervirksomheden Willis, Søren Andersen, mener også, at den individuelle kundekapital kan sammenlignes med en aktie, men ikke helt alligevel, for PFA har 13 mia. kr. i pengetanken i den kollektive kundekapital til at bakke den individuelle kundekapital op. Han mener derfor godt, at PFA kan bruge betegnelsen meget lille risiko om den individuelle kundekapital.

Han fremhæver dog, at problemet med systemet med kundekapitalen er, at den er meget svær at gennemskue for den enkelte opsparer i PFA.

På spørgsmålet om, hvorfor PFA ikke skriver det samme om kundekapitalen i tilbuddet til DONG som på selskabets hjemmeside, svarer Jon Johnsen, der er koncerndirektør og konstitueret CEO i PFA, at afkastet på kundekapitalen efter PFAs opfattelse har været gunstig de seneste år.

»Afkastet har været på 20 pct. i gennemsnit siden 2004. Tilsvarende vurderer vi ud fra senest offentliggjorte data pr. 30. september 2014, at den aktuelle solvenssituation med en basiskapital på 28,1 mia. kr. og en solvensdækning på 265 pct. er betryggende for vores kunder. Derudover kommenterer PFA ikke på konkrete kundeforhold,« siger Jon Johnsen.

pfa

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere