Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pensionsmilliarder smuldrer i banker

Finanskrisen har tilsyneladende skræmt de private danske pensionsopsparere så meget, at en rekordhøj andel af de private pensionsformuer, som er placeret i pengeinstitutterne, er placeret uden for investeringsmarkedet og gemmer sig i stedet som kontante indlån.

1 Kommentar

Det viser en frisk opgørelse fra Spar Nord Bank, skriver dagbladet Børsen.

Det betyder, at omkring 160 mia. kr. opsparet på kapital- og ratepensioner smuldrer i værdi, fordi renteniveauet er så lavt, at opsparerne reelt får et negativt afkast.

På baggrund af tal fra Finanstilsynet og Finansrådet har Spar Nord opgjort fordelingen mellem kontante indlån og puljeinvesteringer for de omkring 360 mia. kr., danskerne har opsparet på kapital- og ratepensioner i pengeinstitutterne.

Resultatet er, at hele 45,6 pct. af kapital- og ratepensionerne i dag står som kontant indlån, svarende til et beløb i størrelsesordenen 160 mia. kr. Målt i forhold til pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrente giver de 160 mia. kr. et afkast, der er lavere end inflationen. Derved smuldrer værdien, og opsparerne bliver reelt fattigere.

»Medmindre man har en meget kort investeringshorisont, er det svært at få øje på rationelle argumenter for at parkere halvdelen af sine pensionspenge på en indlånskonto. Renten er så lav, at de generelle prisstigninger overhaler afkastet, og derved sker der reelt en udhuling af opsparernes købekraft,« konstaterer seniorporteføljemanager i Spar Nord Bank, Martin Lundholm.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Danbabwe

Lige nøjagtig det, der karakteriserer en bananstat.




Markedet lige nu