8. juni 2010, 16:16

Det er ikke kun Danmarks rigeste, som har kæmpet sig ud af krisen. Også helt almindelige danskere, som har placeret deres opsparing i pensionsopsparinger hos banker, kan glæde sig over at være kommet på den anden side af krisen.

Det viser tal fra Nordeas såkaldte bankvalgspuljer, hvor omkring 240.000 danskere har investeret deres formue og ladet Nordea styre investeringerne.

Siden aktiemarkedet toppede i slutningen af oktober 2007 til slutningen af maj 2010 har kunder med en lavrisiko vundet 9 procent af deres investering, kunder med en middel risiko har vundet 4 procent, mens kunder med en høj risiko dog har tabt en procent.

Læs også: Danmarks rigeste lukker hullet i pengetanken

Pensionskunderne følger dermed i fodsporet efter flere af Danmarks rigeste erhvervsfolk, som ifølge en gennemgang af en lang række regnskaber foretaget af Berlingske Business igen er begyndt at tjene penge.

- Det, der har overrasket langt de fleste, er, at man har kunnet genvinde tabene fra finanskrisen så hurtigt som det rent faktisk har kunnet lade sig gøre, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

Bankerne gør som rigmændene

Allerede i efteråret i 2009 havde gruppen, som har investeret deres formue med en lav risiko, genvundet finanskrisens tab. Og for middelrisikogruppen var det tilfældet omkring nytår. Og nu er begge grupper altså i plus.

- Årsagen er, at kunderne har været tvunget til at holde fast i deres aktier og obligationer, fordi det er os der styrer investeringerne. Det vil sige, at de ikke har solgt deres aktier i panik og skiftet det hele ud, og samtidig har de haft en pæn andel af obligationer under hele forløbet, forklarer Henrik Drusebjerg.

Læs også: Mærsk-døtres selskaber i rødt

Banken investerer dermed kundernes formuer på samme måde som mange erhvervsfolk styrer deres økonomi, mener Henrik Drusebjerg.

- Erhvervslederne er bedre til at investere ud fra et rationelt synspunkt, fordi de har været vant til at investere i mange år og er vant til. De er vant til, at tingene går op og ned, så derfor bliver de ikke grebet af panik på samme måde, som man sagens kan blive som en relativ ny investor. Og den rationalitet får man også, når man vælger at lade bankerne investere, siger Henrik Drusebjerg.

Hos de private investorer, som ikke er vant til at investere ligesom de rige erhvervsledere, men gerne vil styre pengene selv, ser man derimod udbredte fejl, påpeger Henrik Drusebjerg.

- Der er en tendens til, at de forelsker sig meget i deres investeringer og holder fast for længe. Samtidig er de tilbøjelige til at tage forholdsvis store risici og ikke sprede sig tilstrækkeligt. Det betyder, at de i gennemsnit klarer sig dårligere, end dem der arbejder rationelt, siger Henrik Drusebjerg.

Størst gevinst til højrisiko

Det er dog ikke alle kunder, der har ladet Nordea styre investeringerne, som har vundet siden efteråret 2007. Dem med en høj risiko har faktisk tabt en procent af deres formue. Det hænger ifølge Henrik Drusebjerg sammen med, at de har en større andel af deres formue investeret i aktier end obligationer. Og her har afkastet ikke været lige så godt, som for kunder med lavere risiko, hvor obligationerne udgør en større andel.

Til gengæld vil kunder med en højrisiko få et højere afkast end dem med lavere risiko i løbet af det næste år, vurderer Henrik Drusebjerg.

Se billedserien: Danmarks rigeste - dem med underskud i 2009

Se billedserien: Danmarks rigeste - dem med overskud

Nordea regner med, at aktieinvesteringerne vil give et afkast på 8-12 procent, mens obligationerne vil være mellem 0-2 procent i løbet af det næste år.